18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Holger Rune – Bernabe Zapata Miralles: Odds og optakt den 27. juli 2022

Det er en ottendedelsfinale i ATP-turneringen i Umag i Kroatien, det gælder. Der er bare tre kampe til finalen. Danske Holger Rune træder ind i turneringen her, hvor han møder spanske Zapata Miralles, der tirsdag slog den kroatiske wildcard-spiller Prizmic. Den 16-årige kroat måtte udgå i andet sæt, men da var han bagud 4:6, 0:3. Det var nok endt med nederlag alligevel. Holger Rune – Bernabe Zapata Miralles går i gang klokken 17:30 onsdag d. 27. juli 2022, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X og TV2 Play.

Holger Rune har tabt 6 tenniskampe på stribe. Onsdag møder han Zapata Miralles, som han sidste år slog 6:0, 6:0 i franske Metz. (Foto: Bildbyrån)


Leder Holger stadig efter formen?

Det har ikke været godt for Holger Rune siden de glade dage i French Open i foråret. Dengang red han ellers på en flot bølge med ATP-titel i München og semifinale i Lyon. Og det hele fulgt op af den flotte French Open med kvartfinale mod norske Casper Ruud. Det katapulterede danskeren op i verdens top 30, og der er han såmænd stadig og nu som nummer 27.   

Det er dog blevet til lutter nederlag. Fem gange har Rune forsøgt sig siden French Open. Fem gange har han tabt. Først i tre turneringer på græs inklusive Wimbledon. Rune var tydeligt utilpas på græsset, så det var en lettelse, da den del var overstået, og han kunne vende tilbage til gruset, men det har godt nok ikke været meget bedre. I svenske Båstad tabte Rune til kvalspilleren Marc-Andrea Hüsler i to sæt, og i sidste uge var det så hollandske Griekspoor, der sendte Holger Rune ud efter bare to sæt. 

Så efterhånden er vi jo dér, hvor det vil være dejligt med bare en sætsejr til Holger Rune, for det har han kun prøvet én gang i de seneste fem kampe. Rune kan formentlig finde opmuntring i de to spilleres eneste tidligere møde, hvor det endte 6:0, 6:0 til Holger Rune. Det hjælper dog ikke, for man kan blive bekymret for, at noget af grunden til de manglende resultater aktuelt sidder mellem ørerne. Der er ingen tvivl om Runes talent. Men hvis der er for meget, der støjer og tager fokus, kan selv den dygtigste spiller få bøvl med at vinde sine kampe.


Zapata Miralles gør det godt længere nede på ranglisten

For at komme til dette opgør sendte spanieren, der er nummer 82 på verdensranglisten, den purunge kroatiske Prizmic ud af turneringen. Men først efter at Zapata Miralles smed sin egen serv tre gange, så det var ikke just en fremragende præstation, Zapata Miralles ydede. 

Han har ellers været i godkendt form, for selv om han var gennem kvalifikation, kom han til hovedturneringen både i French Open og i Wimbledon. I Paris nåede han endda ottendedelsfinalen, hvor han tabte i tre sæt til Zverev. Det er også blevet til 1. runde -sejre i både Estoril, Barcelona og Pune i årets løb.  

Den solide spanier Zapata Miralles fik kæmpeklø, da han sidste år mødte Holger Rune. (Foto: Bildbyrån)


Match up: Holger Rune vs. Bernabe Zapata Miralles

Det er blevet til et tidligere møde mellem danskeren og spanieren. Det var sidste år indendørs i turneringen i Metz, hvor de spillede i 1. runde. 

Det blev en ensidig affære, for Holger Rune vandt kampen 6:0, 6:0.


Holger Rune vs. Bernabe Zapata Miralles odds

Bookmakerne lader sig ikke afskrække af den rædderlige stime, Holger Rune er i med nederlag i de seneste seks kampe. For du kan score odds 1,57 på danskeren hos Bet365, hvis han vinder kampen. Dermed er Rune forholdsvis klar favorit. 

Verdens nummer 82, Zapata Miralles, er der ikke meget tiltro til hos spiludbyderne, for du kan hapse pengene retur 2,50 gange hos ComeOn på spansk sejr i skrivende stund.

Det er muligt at live streame kampen hos flere bookmakere.


Aktuelle odds på kampen


Rune skal styre frustrationen

Det må være edderspændt irriterende at være Holger Rune for tiden. Han ved jo, han er meget bedre, end det, han leverer. Her har han endda fået en motorvej serveret til en semifinale mod Carlos Alcaraz, for italienske Fognini tabte sin 1. runde-kamp, så modstanden i kvartfinalen bliver enten Galan eller Zeppieri – ingen af dem er i top 100. 

Formen har været skidt for danskeren, men det er et spørgsmål om tid, før han igen rammer medvind, og det kan godt blive her. Turneringen i Kroatien er stærkt besat af morgendagens stjerner med Alcaraz, italienske Musetti og landsmanden Sinner. Det ligner fremtidens verdenstop, og det kan måske motivere danskeren til at komme ud af den dårlige stime. 

Det hidtil eneste indbyrdes møde endte med 2:0 til Rune og to æg til spanieren. Mindre kan gøre det her, men det er en god påmindelse om, at når Holger Rune rammer sit topniveau, er han mere end en mundfuld for alle. Her bliver han også for stor en mundfuld for Zapata Miralles, og det bliver til dansk sejr i to sæt. 

Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0

*Reklamelink

bwin
2,35
Holger Rune vinder 2:0
Gå til ComeOn *

Anbefaling kl. 10:00 d. 17. juli 2022. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar