Holger Rune banker Perricard og buldrer i Basel-finale
Holger Rune spiller lørdag semifinale i ATP 500 Swiss Indoor mod franske Giovanni Mpetshi Perricard. Danskeren er fra på mandag mindst nummer 13 på verdensranglisten, hvor Perricard vil være nummer 44. Holger Rune – Giovanni Mpetshi Perricard går i gang klokken 17:00 lørdag d. 26. oktober 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.
Holger Rune er i en herlig form. (Foto: Action Plus Sports / Alamy Live News)
Forandring fryder + Ude godt men hjemme bedst
Holger Rune har på vaskeægte eventyrvis søgt højt og bredt efter en trænersammensætning, der matcher hans humør, niveau og temperament.
Der er blevet skiftet, roteret, justeret og fjernet elementer.
Som i eventyrene har danskeren været grueligt meget igennem, og så viser det sig måske, at løsningen hele tiden har været lige under snuden på ham.
Han er nu på en sammensætning af Kenneth Carlsen og den tidligere træner, Lars Christensen, og det ser ud til at virke.
I hvert fald er det meget imponerende, hvad der foregår i schweiziske Basel i denne uge. Tre sejre på stribe uden at afgive sæt og med stigende niveau fra danskeren.
Det betyder, han står i semifinalen mod franske Perricard med fine muligheder for at nå i finalen i Basel, hvor han er med for tredje gang og har vundet 10 af foreløbig 12 kampe.
Semifinale sidste år og finale forrige år – begge gange med nederlag til Auger-Aliassime. Canadieren er dog sendt ud i år. Af Perricard, så tak for det, og så må vejen være banet for Rune, der har imponeret med stærkt spil.
Nicolas Jarry, Dominic Stricker og senest David Goffin. Alle tre sendt ud i to sæt. Alle tre sendt ud på mindre end halvanden time. To gange har Rune været i tiebreak, og dem har han vundet.
Her gælder det Perricard, og de spiller om en finale mod vinderen af den anden semifinale, der står mellem 6.- og 7. seedede Ben Shelton og Arthur Fils.
Shelton og Fils slog i deres kvartfinaler turneringens 1.- og 3. seedede Rublev og Tsitsipas, så Rune er den højestseedede, der er tilbage i turneringen.
Franskmand i fuld fart frem
21-årige Giovanni Mpetshi Perricard er aktuelt nummer 50 på ranglisten, men med de tre sejre i Basel er han sikker på at stryge frem som mindst nummer 44.
Det vil være hans delt bedste placering, for han var allerede i juli oppe som nummer 44. Han debuterede på ATP Touren i juni 2023, så det er stadig tidligt i karrieren.
Perricard har imponeret i denne sæson. I begyndelsen af februar vandt han Challenger 125 i Nottingham, og det er blevet til yderligere to Challenger-titler i henholdsvis Morelos og Acapulco i Mexico.
I maj hentede franskmanden karrierens første ATP Tour-titel, og det kunne ikke have været smukkere. På hjemmebane i Lyon vandt han ATP 250 med finalesejr mod Etcheverry 6:4, 1:6, 7:6.
Et wildcard til French Open blev forspildt med nederlag allerede i 1. runde mod belgiske Goffin, som Rune jo netop har slået i Basel.
Så var det straks mere opløftende ved Wimbledon, hvor Perricard godt nok måtte gennem tre kvalkampe, før han kunne spille sig helt til 4. runde i hovedturneringen.
Derfra har formen været skidt med otte nederlag i 10 kampe, men i Basel ser det ud til, at Perricard igen nærmer sig et acceptabelt niveau.
Vejen til semifinalen er gået via australske Duckworth i 1. runde, og han blev slået 7:6, 6:3.
Derefter gik det ud den tidligere dobbelte vinder i Basel, canadiske Auger-Aliassime, der er nummer 19 på ranglisten, men som blev nummer to mod Perricard efter 1:6, 6:7.
Endelig var det i kvartfinalen endnu en canadier, Shapovalov, der blev ekspederet ud af Perricard via 6:7, 6:3, 7:6.
Perricard har leveret flot i Basel indtil videre. (Foto: Action Plus Sports / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Giovanni Mpetshi Perricard
De to spillere har ikke tidligere mødt hinanden.
Holger Rune vs. Giovanni Mpetshi Perricard odds
Danskeren er klar favorit mod Perricard. Du kan hente odds 1,30 hos bet365* på sejr til Rune.
Piller Perricard pynten af Holger, kan du pynte kontoen med 3,60 gange grunkerne hos Expekt*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Holger Rune har alle værktøjer fremme i Basel
Det har været forrygende tennis fra Holger Rune i de tre kampe i Basel. Ikke hele tiden men en stor del af tiden, og han har reelt ikke været truet i nogen af kampene.
Det kan han måske godt blive mod franske Perricard.
Den mere end to meter høje og knap 100 kilo tunge Giovanni har naturlige forudsætninger for en hammer af en serv, og det benytter han flittigt.
Men han er også adræt for så stor en gut, så der skal arbejdes for tingene, hvis Rune vil i finalen.
Og det vil han. Det er sent på sæsonen, men der er stadig tid til at sætte en titel eller to på kontoen, og i Basel er chancerne gode.
Vi tror, Rune vinder denne kamp, og det bliver igen i to sæt – også selv om de stærke server fra Perricard måske kan tvinge et af sættene eller dem begge ud i tiebreak.
Buddet herfra: Holger Rune -1,5
*Reklamelink
1,94
Holger Rune -1,5
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.