Clara Tausons lodtrækning i Rom: Sabalenka i pot. 4. runde
Clara Tauson gør comeback fra en længere skadespause, når hun stiller op ved Rom Open i denne uge. Danskeren kan potentielt møde verdensetteren Aryna Sabalenka i 4. runde.
Nicholas Albek fælder dom over Tausons lodtrækning.
Clara Tausons lodtrækning ved Rom Open 2026
1. runde: Bye
2. runde: Petra Marcinko/Oleksandra Oliynykova
3. runde: Linda Noskova (13)
4. runde: Aryna Sabalenka (1)
Kvartfinale: Amanda Anisimova (6)
Semifinale: Coco Gauff (3)
Finale: Elena Rybakina (2) / Iga Swiatek (4)

Clara Tauson kan møde Aryna Sabalenka i 4. runde i Rom (Foto: Australian Associated Press / Alamy Live News)
Analyse af Clara Tausons lodtrækning i Rom
Heldigvis har hun jo stadig seedningen til at være videre til 2. runde, hvor det så bliver enten mod Marcinko eller Oliynykova. Her vil hun være favorit uanset hvad.
Derefter er den mest sandsynlige modstander Linda Noskova, som vil blive rigtig svært, for hun har haft en glimrende sæson. Det ville være et sjovt møde, fordi det er to af de allerbedste servere på WTA Touren i form af Tauson og Noskova.
Men det helt sjove består jo i en potentiel 4. runde mod Sabalenka, som – på trods af et uventet tidligt exit i Madrid – næsten ser bedre ud end nogensinde. Hun er verdens bedste kvindelige tennisspiller, så det er en stor mundfuld.
Tauson plejer at kunne byde hende op til dans, men Sabelenka har bare lige det gear ekstra end alle andre. Hun er nærmest kvindernes svar på Jannik Sinner, når det kommer til at være overlegen.
Det positive er, at Tauson som minimum bør gå videre til 3. runde, også selvom vi ikke aner, hvor hun står.
Det er jo danskerens første kampe på grus i år, da hun har været tvunget til at trække sig fra de øvrige turneringer med skader, men når hun 3. runde, så vil alt herfra være en bonus.
Dobbeltfejl podcast: Lyt til Rom special
Vil du nørde Rom Open, så kan du gøre det med Dobbeltfejl Podcast, der udkommer senere denne mandag.
Fang den seneste episode her:
Danskernes kommende kampe
Hvornår spiller danskerne? Få svaret her:








