18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Grus-monsteret Holger Rune er tilbage på sit favoritunderlag

Holger Rune er efter et blandet 2024 på hardcourt tilbage på sit favoritunderlag, når danskeren står overfor en vigtig sæson på grus.

Alamy

Vi dykker i artiklen ned i perspektiverne for Rune, ligesom vi ser tilbage på danskerens præstationer i 2023 på grusunderlaget. 

Det er efterhånden ikke en hemmelighed, at Rune trives allerbedst på grus, selvom han i sin stadig korte karriere også har leveret store resultater på de øvrige underlag. 

Ja, faktisk tog Rune sin hidtil største titel i karrieren på indendørs hardcourt, da han vandt Paris Masters i 2022, ligesom han endelig også fik bevist sidste år, at han også kan levere storspil på græs. 

Skulle der lige være noget at bemærke, er det, at Rune stadig mangler at få de helt store resultater på udendørs hardcourt, men det ligner altså mere, at det har været omstændighederne, der har drillet danskeren lidt, mere end at han decideret har et kompleks på dette underlag. 

Rune fik sit gennembrud på den helt store scene, da han i 2022 spillede sig i kvartfinalen ved Roland Garros, og selvsamme turnering har han altså vundet som junior.

I 2023 leverede Rune endnu engang en stor sæson på grus, selvom facit faktisk blev en lille smule skuffende med blot én titel i ATP 250 turneringen i München, selvom danskeren var i to Master 1000 finaler, ligesom det igen blev til en kvartfinale ved Roland Garros. 

Faktisk hentede Rune hele 1855 point ud af sine i alt 3460 point, der bragte ham hele vejen til sæsonfinalerne i Torino. 

Du hørte rigtigt. Knap 55% af Runes point i 2023 blev hentet på en sæson, der strækker sig fra april til juni. 

Faktisk var der kun ÉN spiller, der procentvis hentede flere af sine point på grus end Rune, nemlig hans skandinaviske kollega Casper Ruud.

Alamy

!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(a){if(void 0!==a.data[“datawrapper-height”]){var e=document.querySelectorAll(“iframe”);for(var t in a.data[“datawrapper-height”])for(var r=0;r<e.length;r++)if(e[r].contentWindow===a.source){var i=a.data["datawrapper-height"][t]+"px";e[r].style.height=i}}}))}();

Betyder det så, at Rune er totalt afhængig af grusunderlaget? 

Det ville måske være at trække stregen i sandet for hårdt, men det er bare for at sige, at det er et underlag, hvor han har gode forudsætninger for lave store resultater og hente mange point, som både er essentielt, når det kommer til ATP ranglisten, hvor Rune skal forsvare absurd mange point, men også i forhold til at give sig selv et godt udgangspunkt for at komme med til sæsonfinalerne. 

Og det er jo heller ingen skam at have et favoritunderlag. Det har alle spillere, og en af de største gennem tiderne – Rafael Nadal – har hentet størstedelen af sine store titler på dette underlag, selvom vi ingenlunde må negligere spanierens kvaliteter på andre underlag. 

Det er bare fint at være bevidst om. 

Der er dog meget mere at komme efter for Rune, når han spiller på grus, hvor han allerede excellerer i rigtig mange facetter af spillet, men der er dog ét aspekt, der kan forbedres markant, og det lover faktisk super godt på denne front.

Alamy

Servespillet

!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(a){if(void 0!==a.data[“datawrapper-height”]){var e=document.querySelectorAll(“iframe”);for(var t in a.data[“datawrapper-height”])for(var r=0;r<e.length;r++)if(e[r].contentWindow===a.source){var i=a.data["datawrapper-height"][t]+"px";e[r].style.height=i}}}))}();

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at det ikke er helt urealistisk, at Rune kan overgå de flotte resultater på grus sidste år, så giver det god mening. Der er faktisk flere aspekter, der kan forbedres, men lad os tage et kig på en af de helt åbenlyse: Serven. 

Som det kan ses på ovenstående tabel, var Rune den spiller, ud af den nuværende top 10, der havde størst problemer med sin serv, i hvert fald når man ser på de helt åbenlyse data med esser og dobbeltfejl. 

Alex De Minaur er en lille outlier, men han er også lidt en speciel type, som godt kan betegnes som lidt af en late bloomer, og så har han bare aldrig leveret særligt godt på grus. Han er dog stadig med på listen, da han via en flot afslutning på 2023 og en god start på 2024 har kæmpet sig op i top 10.

Men derudover er der faktisk kun én spiller, der også er i minus, når man ser på differencen mellem esser og dobbeltfejl: Daniil Medvedev. Endnu en spiller, der ikke bryder sig om at spille på grus, også selvom han proklamerede, at det potentielt godt kunne blive til et lille venskab med underlaget, efter han vandt Master 1000 turneringen i Rom sidste år. 

Det er dog yderst bemærkelsesværdigt, hvor dårligt Rune ligger rangeret på denne liste, og selvom man kan argumentere for, at disse to parametre ikke er alt, da der ikke er inkluderet de server, hvor modstanderen lige akkurat får ketsjeren på uden at returnere – eller måske får en returnering ind, hvor Rune efterfølgende laver et nemt vinderslag. 

Vi kan dog stadig bare ikke ignorere, at et es er et point for, mens en dobbeltfejl er et point imod, hvor Hubert Hurkacz altså alene på denne front har hentet 121 “nemme” point mere end Rune, mens dette tal er 116 for Andrey Rublev. 

Skal man gøre det lidt tabloidt op, så er det 30 partier mere, som Hurkacz har hentet på denne front, selvom det selvfølgelig ikke kan gøres så sort/hvidt.

Lysner det forude på servefronten?

Det gør det absolut! Da Boris Becker blev ansat som træner, var der et stort fokus på Holger Runes serv, som tog et gevaldigt nøk op under den legendariske tysker. Det gjaldt både første- og andenserven, hvor der blandt andet blev fokuseret på at tage sig bedre tid til sin serv. 

På en grusbane er serven naturligvis anderledes, og det er ikke usædvanligt, at der er færre esser, fordi banen ganske enkelt er langsommere og giver modstanderne mere tid til at returnere. 

Derfor benytter spillerne sig, mere end på noget andet underlag, sig ofte af en kickserv, hvor bolden har et højt opspring med meget spin efter at have ramt jorden, som gør det svært for modstanderen at få en god returnering ind, men oftest har de rimelig tid til at få ramt på bolden. 

Rune HAR poweren i sin serv til at gøre det mindst lige så godt som Carlos Alcaraz og Novak Djokovic, og det kan altså vise sig at blive ret essentielt, når danskeren står i de afgørende momenter. 

I forlængelse af dette bliver det, med de nørdede briller på, interessant at se, om serveteknikken er ændret fra sidste år. På gruset vil man ofte svaje mere i ryggen for netop at opnå den fulde effekt af kickserven, men Runes ryg holder ganske enkelt ikke til at svaje så meget i ryggen, hvorfor det bliver interessant at holde øje med dette. 

De allerbedste spillere server som regel ens, uanset hvilket underlag de spiller på, og derfor er det ikke utænkeligt, at Rune måske ikke tyer så meget til kickserven, som vi har været vant til på dette underlag, selvom den unægteligt stadig kommer i brug af og til.

Alamy

Grund til at være optimist

Der ér jo grund til at være voldsomt optimistisk inden grussæsonen skydes ind, og Runes føromtalte serveproblemer på grus vidner mere om, hvor meget en af verdens absolut bedste tennisspillere stadig kan rykke sig. Alt andet ville ret beset også være underligt, når han blot er 20 år gammel.

!function(){“use strict”;window.addEventListener(“message”,(function(a){if(void 0!==a.data[“datawrapper-height”]){var e=document.querySelectorAll(“iframe”);for(var t in a.data[“datawrapper-height”])for(var r=0;r<e.length;r++)if(e[r].contentWindow===a.source){var i=a.data["datawrapper-height"][t]+"px";e[r].style.height=i}}}))}();

Som det ses på grafikken, så er det altså kun Carlos Alcaraz og Novak Djokovic, der havde en højere sejrsprocent end Rune på grus i 2023, hvilket bare vidner om, at han ÉR bedre end langt de fleste spillere på grus. 

Det kunne meget vel have endt med to Master 1000 titler sidste år, og i stedet sidder man måske med en lidt lunken følelse, også fordi det var grundet rygproblemer, at han aldrig formåede at udfordre Casper Ruud i kvartfinalen ved Roland Garros. 

Det må ikke tage noget fra, at det VAR en flot gruskampagne, danskeren leverede, men hvor kunne det have blevet til meget mere. 

Derfor er der store forhåbninger, inden det går løs på gruset, og selvom jeg nævnte i indledningen, at det har været et blandet 2024 for Rune, så synes jeg, at folkedomstolen har dømt ham for hårdt. 

JA, Australian Open og turneringen i Rotterdam var skuffende, men udover det har han altså et nederlag til genopstående Grigor Dimitrov i en finale, og så er det blevet til nederlag mod Coric, Ruud og Maroszan, hvor jeg godt tør at skyde skylden på skader og sygdom i alle tre kampe. Derudover er det blevet til et nederlag mod Daniil Medvedev, men russeren er en modbydelig modstander, og mange andre har tabt og vil tabe mange kampe mod ham.

Jeg kan sagtens se tegningerne til noget stort, hvis Rune kan undgå skader og sygdom, som jo desværre har præget ham en del. Hvis disse faktorer kommer på Runes side i grussæsonen, så tør jeg godt at vove pelsen:

Rune vinder én Master 1000, og så kommer han til at overgå sit hidtil bedste Grand Slam resultat, som er en kvartfinale.

Hvor mange titler vinder Holger Rune i grussæsonen?

  • 0 titler
  • 1 titel
  • 2 titler
  • 3+ titler
  • 0 titler
  • 1 titel
  • 2 titler
  • 3+ titler

Stemmer

Vil du vide, hvornår Holger Rune spiller næste kamp? Vi giver dig svaret.

Skriv første kommentar

Skriv et svar