Tallon Griekspoor var mildest talt ikke i humør til ret meget efter hollænderens sejr mod franskmand Giovanni Mpetshi Perricard. SpilXperten fangede ham kort efter kampen i Rotterdam, men det var en hollænder, der var kort for hovedet.
Griekspoor har nemlig modtaget en hel del kritik i medierne. Først og fremmest fordi han har valgt ikke at repræsentere Holland i Davis Cup efter uenigheder med forbundet. På vandrørerne lyder det, at han er stærkt utilfreds med indstillingen til hollandsk tennis, som han ikke mener, bliver taget alvorligt nok af forbundet.
Griekspoor har også været i vælten på en anden front, da han mod slutningen af 2025 valgte at spille en opvisningsturnering i Rusland. Hollands udenrigsminister gik offentligt ud og kritiserede Griekspoor og opfordrede ham til at trække sig af moralske årsager.
Den opfordring fulgte hollænderen dog ikke.
Lukker i om forbundet
Indledningsvis glider Griekspoor af på det første spørgsmål, som der ikke var mulighed for at følge op på.
“Min relation til forbundet er fint. Jeg besluttede mig bare for ikke at spille for Holland i Davis Cup.”
Om kritikken vedrørende hollænderens optræden i Rusland og kritikken fra udenrigsministeren lyder følgende:
“Jeg kunne ikke være mere ligeglad for at være helt ærlig. Så længe politikerne gør deres arbejde, så gør jeg mit.”
Griekspoor har dog alligevel valgt at stille op her i Rotterdam, hvor han altså er videre til næste runde, hvor han i morgen aften møder Quentin Halys.
Griekspoor har haft en skuffende start på 2025 sæsonen, hvor han blandt andet røg ud i første runde ved Australian Open i første runde mod Ethan Quinn. Hvis du alligevel har stor tro til, at Griekspoor kan rejse sig, så kan du finde odds på hollænderens fremtidige turneringer og bruge Bet365`s bonuskode.










