Rune dyster med Musetti om French Open-kvartfinale
Holger Rune spiller for fjerde år i træk 4. runde i French Open. Det gør han som underdog mod italienske Lorenzo Musetti. Rune er aktuelt nummer 10 på verdensranglisten, hvor Musetti er fremme som nummer 7. Det er en topkamp, og det kan blive fremragende underholdning mellem to stærke grusspillere, når de afgør, hvem der skal videre til kvarfinalerne. Holger Rune – Lorenzo Musetti går i gang søndag d. 1. juni 2025 kl. 20:15, og du kan se kampen direkte på Max.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Holger Rune var under gevaldigt pres mod franske Quentin Halys men kunne juble over 3:2-sejr til slut. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Odds på Holger Rune – Lorenzo Musetti
Holger Rune er på en meget svær opgave mod Lorenzo Musetti i French Opens 4. runde.
Hvem vinder kampen?
Hvad ender kampen?
Der blev gravet dybt hos Holger i 3. runde
Franske Quentin Halys tvang Holger Rune ud i fem sæt, da de mødtes på græs i 2024, så det er måske ingen overraskelse, at franskmanden fredag var en svær opgave, da de mødtes på gruset i Paris.
Med et levende og entusiastisk publikum i ryggen bed Halys fra sig på fornem vis, og Holger Rune var i 4. sæt bare to bolde fra at tabe hele kampen.
Men sådan gik det heldigvis ikke, og danskeren trak på sin enorme mentale styrke og vendte kampen, så han tog de sidste to sæt og vandt 3:2.
Nu gælder det så 4. runde mod Lorenzo Musetti. Den videre vej frem byder på vinderen af 15. seedede, verdens nummer 16, Frances Tiafoe, eller tyske Daniel Altmaier, der er nummer 66 på ranglisten og useedet. Begge er absolut løsbare opgave for Holger, hvis han kommer så langt.
Til gengæld er der ingen nåde derfra, for det ligner stadig, at Carlos Alcaraz venter i semifinalen, og at Jannik Sinner bliver finalemodstander.
Holger Rune skal dog rette blikket indad, for hvis danskeren rammer dét topniveau, han har vist i dette forår, kan han spille lige op med alle, og Rune er eneste spiller, der har formået at besejre Carlos Alcaraz i denne grussæson.
Det var, da danskeren vandt ATP 500 i Barcelona med finalesejr mod netop Alcaraz.
Omvendt har der også været stribevis af udfald, der har været fysisk betingede som følge af sygdomme og uheld, så udsvingene har været større, end vi er vant til fra Holger Rune.
Dét er der ikke plads til i de afsluttende kampe i en Grand Slam, så han skal hæve niveauet, hvis ikke det skal blive en meget kortvarig oplevelse i French Open mod Musetti.
Mamma Mia for et primavera for Musetti
Den 23-årige toscaner Lorenzo Musetti har haft et fornemt 2025, når det kommer til kampe på grus.
Han nåede finalen i Monte Carlo Masters og semifinaler både i Madrid og i Rom, og nu står han så i 4. runde i French Open.
Sæsonen har budt på bare tre nederlag i 20 kampe på grus, og de eneste, der har formået at besejre Musetti, er Carlos Alcaraz to gange og Jack Draper en enkelt gang.
I Paris har Musetti indtil videre slået ranglistens nummer 142 og kvalspiller, Yannick Hanfmann, 7:5, 6:2, 6:0 i 1. runde, mens det i 2. runde gik ud over verdens nummer 122, Daniel Galan, med 6:4, 6:0, 6:4.
I 3. runde mod argentinske Mariano Navone, der er nummer 97 på ranglisten, fik Musetti endelig lidt modspil og måtte spille med musklerne i en kamp, han vandt 3:1 via 4:6, 6:4, 6:3, 6:2.
Italieneren har i alt været i seks ATP-finaler i karrieren, og det er blevet til to titler.
Besynderligt nok faldt titlerne i de to første finaler, som var i 2022 i ATP 500 i Hamburg og ATP 250 i Napoli, mens det siden er blevet til nederlag i de fire følgende finaler og altså senest i Monte Carlo.
Lorenzo Musetti viser stolt overarmen frem efter sejren i 3. runde mod Navone. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Lorenzo Musetti
De har mødt hinanden to gange tidligere, og Holger Rune har vundet begge opgør.
Først mødtes de på græsset i Queen’s Club i 2023, hvor danskeren vandt 6:4, 7:5, og så bragede de sammen på hardcourt i Indian Wells året efter med dansk sejr på 6:2, 7:6.
Nu prøver de så lykken på grus, hvor de begge er blandt de allerbedste i deres generation.
Musetti har vundet 3. flest kampe på grus af alle aktive spillere født fra 2000 og frem, mens Holger Rune er nummer 5 på den samme liste.
Nu mødes de i Paris for at se, hvem der netop nu er stærkest på gruset af de to.
Holger Rune vs. Lorenzo Musetti odds
Holger Rune er underdog i opgøret, så du kan hapse nydelige 2,50 gange pengene tilbage hos Campobet* på dansk sejr.
Det betyder omvendt, at Musetti er favorit, og der er 1,52 på italieneren hos Campobet*.
Spilforslag: Holger Rune on brand vinder en magisk sejr
Holger Rune må finde sig i at være undertippet i denne duel mod ekstremt formstærke Lorenzo Musetti.
Italieneren har været blændende på grus i denne sæson, hvor han har hentet 17 sejre i 20 kampe.
Holger Runes tal er knap så overbevisende med ni sejre i 13 kampe, så han jagter sæsonens 10. grussejr og karrierens tredje sejr mod Musetti søndag.
Der vil ikke være noget mere Holger Rune’sk end en kamp med alle følelserne uden på tøjet.
En stærk åbning fulgt af et par sæt med modgang, nedtur og tabte sæt. Og så et voldsomt drama krydret med en eller to tiebreaks og en masse brud undervejs, der så alligevel ender med, at danskeren vinder til slut.
Det er let at forestille sig, at de må ud i enten fire eller fem sæt for at finde en vinder, og jeg har personligt ikke svært ved at se for mig, at Rune løfter sig og vinder kampen.
At jeg også snildt kan se et scenarie, hvor han taber en efterfølgende kvartfinale til Daniel Altmaier er en anden historie.
For først skal vi have danskeren videre fra denne duel, og buddet er, at Rune vinder.
Buddet herfra: Holger Rune vinder
*Reklamelink
2,50
Holger Rune vinder
|
Gå til Campobet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Optakten er sponsoreret af Campobet.