18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
sport-icon

Anbefalet til

2.14
1/10
Bologna
Juventus
Tipped at 2.14
Dagens Spil-avatar
20. maj.
21:45
sport-icon

Anbefalet til

1.74
3/10
Geraint Thomas
Ben O'Connor
Tipped at 1.74
Jesper Carstens-avatar
21. maj.
12:30
sport-icon

Anbefalet til

2.25
1/10
AGF
FC København
Tipped at 2.25
Dagens Spil-avatar
21. maj.
20:00

Katie Swan – Clara Tauson: Odds og optakt den 23. maj 2023

Britiske Katie Swan og danske Clara Tauson mødes i 1. runde i kvalifikationen til French Open. Den 24-årige brite har 4 sejre i 13 kampe indtil videre i 2023, mens danske Tauson har været noget mere flittig og vundet 20 af 29 kampe siden nytår. Tauson er da også klar favorit til at gå videre. Katie Swan – Clara Tauson går i gang klokken 14:30 tirsdag d. 23. maj 2023, og du kan se kampen direkte på Discovery+.

Foto: Bildbyrån

Foto: Bildbyrån

Clara Tauson sigter igen mod toppen

Karrieren var jo egentlig på skinner. 2021 og begyndelsen af 2022 så lovende ud for Clara Tauson, der var helt oppe som nummer 33 på verdensranglisten.

Skader og manglende form betød, at resten af 2022 blev et mareridt for den unge dansker. 

Hun raslede ned af ranglisten, og da hun endelig var ved at være skadesfri, var hun helt nede som nummer 140 på ranglisten.

Derfra er vejen meget, meget lang mod toppen igen, for pengene er små og turneringerne mindre prestigefyldte. 

Men hver kamp er et hundeslagsmål mod andre spillere, der også stræber benhårdt efter sejre, berømmelse og penge.

Tauson var presset økonomisk, men hun tog det med oprejst pande og proklamerede, at det ikke blev en hurtig spurt, der ville sende hende tilbage til toppen. 

Hun har i stedet spillet mange mindre turneringer og uge for uge forbedret formen og timingen. Nu har hun hyret den spanske toptræner Carlos Martinez, der blandt er kendt for at være meget krævende. Og dyr.

Så det vil kræve forbedringer af resultaterne på banen at tjene de penge ind, der skal betale for træneren.

Nu har Tauson endelig chancen for igen at vise sig frem på højeste niveau med French Open, men hun skal altså igennem kvalifikationen for at spille med i hovedturneringen.

Det begynder tirsdag med 1. runde i kvalen.

Swan er effektiv – når hun når finalerne

24-årige Katie Swan er brite, men hun er bosat i Kansas, USA, hvor hun flyttede til som 13-årig på grund af farens arbejde.

Siden har hun boet i kapitalismens eget land, og herfra har hun hentet 12 titler på ITF-touren. Det har hun gjort på bare 12 finaler – altså har hun endnu ikke tabt en eneste finale, hun er nået. Som senior. 

For hendes bedste resultat som junior var en finale i Australian Open, som hun tabte til slovakiske Mihalikova med 1:6, 4:6. 

På WTA-touren kniber det mere med at nå frem til finalerne, men i efteråret 2022 var hun i semifinalen i Indian Open, som er en WTA 250-turnering, men her tabte hun til polske Linette.

Sæsonen har indtil videre med fire sejre i 13 forsøg ikke været en dans på blomster for briten, og hun skal da også spille mere end op til eget niveau, hvis hun skal slå danske Tauson.

Foto: Bildbyrån

Foto: Bildbyrån

Match up: Katie Swan vs. Clara Tauson

De to spillere har ikke mødt hinanden tidligere.

Katie Swan – Clara Tauson odds

Danske Tauson er favorit hos bookmakerne, hvor højeste odds i skrivende stund er 1,22 hos Betfair*.

Britiske Swan er vurderet til 4,50 gange grunkerne hos ComeOn*.

Det er muligt at livestreame kampen hos flere bookmakere.

Spilforslag: Tauson tæmmer bleg brite

Kvartfinale i Estoril. Sekstendedelsfinale i Reus. Ottendedelsfinale i Madrid i sidste uge. Seks kampe. Tre sejre og tre nederlag.

Clara Tauson leder stadig efter formen, men med tilføjelsen af Carlos Martinez må der være fokus på et par lavthængende frugter i første omgang. 

Altså et umiddelbart og mærkbart løft af niveauet hos danskeren. Så kan de altid arbejde videre med de detaljer, der igen skal bringe Tauson først i top 100 og siden i top 50 og derfra helt op i toppen igen. 

Så vi forventer her, at hun vil være markant bedre end Swan. Briten har godt nok flotte 12 titler i 12 finaler på ITF-touren, men hun er nummer 161 på verdensranglisten og har øvet sig på tennistouren siden 2015, uden at hun for alvor har været i nærheden af et gennembrud til den absolutte top. 

Vi går med en klar sejr til Tauson her, og det bliver uden at tabe sæt. Bum! Og velkommen tilbage Clara.

Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0

*Reklamelink

bwin
1,60
Clara Tauson vinder 2:0
Gå til Bwin *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!



Skriv første kommentar

Skriv et svar