Holger Rune favorit mod Emilio Nava i French Open
Holger Rune møder i 2. runde af French Open amerikanske Emilio Nava, der er nummer 137 på verdensranglisten. Det ligner altså en overkommelig opgave for danskeren, der spillede sig videre med sejr mod spanske Bautista Agut på 3:1. Danskeren kan tillade sig at se længere frem i turneringen, hvor det ser bedre og bedre ud. Holger Rune – Emilio Nava går i gang onsdag d. 28. maj 2025 kl. 20:15, og du kan se kampen direkte på Max.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Holger Rune spiller næste kamp på vores site.

Holger Rune er klar til 2. runde i French Open efter sejr mod Bautista Agut. (Foto: Marcin Cholewinski / ZUMA Press Wire / Alamy Live News)
Odds på Holger Rune – Emilio Nava
Holger Rune er klar favorit til sejren i 2. runde.
Hvem vinder kampen?
Hvad ender kampen?
Det var overraskende godt, Holger
8-10 dage på penicillin kan slå selv B. S. Christiansen lidt ud af kurs, og det var altså stort set forberedelserne for Holger Rune frem mod French Open.
Den normalt så optimistiske og selvsikre dansker havde da også udtrykt forsigtig tvivl, før han i 1. runde mødte spansk rutine og erfaring i form af 37-årige Roberto Bautista Agut.
Spanieren tog 1. sæt 7:6, men derfra fik Rune bedre fat og vandt de tre følgende 6:4, 6:3, 6:2. Og det blev bedre og bedre, som kampen skred frem.
Fysikken holdt. Den mentale styrke tittede frem. Og der var mange gode elementer fra Holger Rune, der en kort stund igen lignede en spiller, der kan slås om de øverste pladser på verdensranglisten. Rune er aktuelt nummer 10.
Allerede i 1. runde blev flere af Runes potentielt stærke kommende modstandere sat ud af spillet.
Botic Van De Zandschulp er nummer 89 på ranglisten, men han tabte i 1. runde til Emilio Nava, der er med på wildcard i Paris, og derfor er det nu amerikaneren, der møder Rune i denne 2. runde-kamp.
Ser vi lidt længere frem, er endnu en sten fjernet fra 3. runde, hvor tjekkiske Machac måtte trække sig fra sin kamp mod Quentin Halys. Nummer 22 i verden ud. Nummer 52 videre.
Så i 3. runde venter vinderen af Halys og Kecmanovic, for serberen vandt lidt overraskende mod grusspecialisten Baez. Det ser lovende ud for Holger Rune, hvis han kan holde sin egen damp oppe.
4. runde kan stadig blive en voldsom kamp mod 8. seedede Musetti, men i kvartfinalen kan Rune slippe for 4. seedede Taylor Fritz, der overraskende tabte til tyske Altmaier.
Nava i storform på Challenger-niveau, men rækker det mod Rune?
Den 23-årige amerikaner Emilio Nava fra Los Angeles i Californien begyndte 2025-sæsonen som nummer 212 på verdensranglisten.
Foreløbig er han kravlet 90 pladser frem, så han med sejren i 1. runde mod Van De Zandschulp aktuelt er nummer 122. Det er imponerende.
Og det var ikke til at se i årets første tre turneringer, hvor Nava kun vandt to kampe.
Det blev dog bedre derfra, for allerede i Punta del Este Challenger i Uruguay spillede han sig i semifinalen, hvor han tabte til Daniel Galan. Det gjorde han også – tabte til Galan i semifinalen – da Nava i marts spillede Challenger i Santiago, Chile.
Og så klikkede noget på plads. I de følgende fire Challengers – i Paraguay, Chile og to gange i USA – nåede Nava finalen i alle fire, og han tog tre titler.
Emilio Navas forældre kommer fra Mexico, hvor moren spillede tennis på WTA-touren, mens faren var løber. De mødte hinanden til OL i 1988 i Seoul, og deres fortid i sporten har hjulpet Emilio med følgende evigtgyldige råd:
Alting kræver hårdt arbejde. Så du skal arbejde hårdt. Uanset om du vinder eller ej.
Lad det være dagens lektie.
Emilio Nava slog sig overraskende videre fra 1. runde mod Botic Van De Zandschulp. (Foto: Orange Pics BV / Alamy Live News)
Match up: Holger Rune vs. Emilio Nava
De mødtes helt tilbage i 2021 i spanske Villena i semifinalen i en M25-turnering.
Dengang vandt Holger Rune 2:1 via 6:7, 6:1, 6:4 på 2 timer og 39 minutter. Rune tabte senere finalen til portugisiske Elias.
Holger Rune vs. Emilio Nava odds
Der er rødhvid favoritrolle, for du kan hente odds 1,15 hos Campobet* på sejr til Rune.
Napper Nava sejren, kan du nappe odds 6,00 hos Campobet* på sejr til amerikaneren.
Spilforslag: Holger fandt opskriften – kan han nu også stege Nava?
Det var fin tennis, Holger Rune leverede i de tre sidste sæt mod Roberto Bautista Agut.
Men danskeren fik også i 1. sæt en lektie i, hvad der sker, hvis man ikke er helt klar og ikke spiller op til sit bedste. For dér fik Bautista Agut altså krammet på Rune og endda i en tiebreak.
Emilio Nava har haft et forrygende forår med tre titler i Challengers. Men den stærkeste spiller, han mødte i sit Challengerfinale-forløb, var brasilianske Thiago Monteiro, der er nummer 99 i verden.
Så selv om sejren mod Van De Zandschulp er imponerende, er Nava stadig ikke helt dér, hvor han kan regne med ugentlige overraskelser mod topspillere.
Og Holger Rune kan jo også læse et turneringsprogram. Det ser pludselig meget lovende ud i Paris, for ud over Musetti er vejen til semifinalen brolagt med overkommelig modstand.
Derfor vil han forsøge at spare på kræfterne i denne og en eventuelt kommende kamp mod Halys/Kecmanovic, så der er ladet helt op til de afgørende kampe i næste uge.
Holger Rune vinder denne kamp i tre sæt.
Han skal have knækket koden til de lette sejre – også på gruset.
Også i Paris. Det begynder her med 3:0 mod Nava.
Buddet herfra: Holger Rune -2,5
*Reklamelink
1,81
Holger Rune -2,5
|
Gå til Campobet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Optakten er sponsoreret af Campobet.