Clara Tauson på kanten af French Open-kvartfinale
Clara Tauson trisser ind på gruset i Paris til 4. runde af French Open. Her venter tunesiske Ons Jabeur, og selv om danskeren har vist storform i Frankrig, er det tuneseren, der er forhåndsfavorit i opgøret. Clara Tauson – Ons Jabeur går i gang klokken 14:30 søndag d. 2. juni 2024, og du kan se kampen direkte på Eurosport 1 eller Discovery+.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Der har ikke været en finger at sætte på Tausons indsats i French Open indtil nu. (Foto: Frank Molter / dpa / Alamy Live News)
Tauson med fokus, fornuft og stor, stor styrke
I 2023 kæmpede Clara Tauson sig gennem tre kvalifikationskampe for at være med i hovedturneringen i French Open.
Dén chance greb hun og spillede sig flot til 3. runde. I år var hun direkte med i hovedturneringen, og dén chance har hun virkelig også udnyttet til det yderste.
Clara Tauson har virket inspireret, afbalanceret og fokuseret i turneringen indtil videre.
Det har givet sejre mod erfarne Tatjana Maria, der ikke fik et ben til jorden og blev verfet af vejen 6:2, 6:3.
Så gjaldt det verdens nummer 11, lettiske Jelena Ostapenko, og de to hamrede løs på hinanden i en fin tenniskamp, der endte med dansk sejr i tre sæt via 7:6, 4:6, 6:3.
Og i 3. runde var det så den tidligere Australian Open-vinder og French Open-finalist, Sofia Kenin, der slet ikke fandt ståsted mod danskeren, så det endte i dansk 2:0-sejr og 6:2, 7:5.
Danskeren stråler af store smil, overskud, og de tidligere så hyppige frustrationsudbrud er minimerede til at fylde meget lidt.
Tauson er ikke chanceløs mod Jabeur, og de to er trods aktuelt 63 pladser mellem dem på verdensranglisten nok ganske jævnbyrdige aktuelt.
Danskeren skal styre kampen via sine stærke server og tunge grundslag, men det vil kræve, at hun løfter sig yderligere et niveau, hvis hun skal hente sejren.
Jabeur jagter 1. Grand Slam-titel efter 3 finalenederlag
Den 29-årige tuneser Ons Jabeur er den bedste kvindelige tennisspiller fra det afrikanske kontinent nogensinde. Helt enkelt.
Hun har været i tre Grand Slam-finaler. Wimbledon i 2022 og 2023 og i US Open i 2022.
Sidste år nåede Jabeur til kvartfinalen i French Open, så gruset er absolut ikke et fremmedlegeme for hende.
Karrierens største sejr var Madrid Masters 2022, hvor hun slog Jessica Pegula i finalen 7:5, 0:6, 6:2.
Det er blevet til i alt 13 finaler på WTA-niveau med fem sejre og altså otte nederlag. Af de 13 finaler har fem af dem været på grus.
Vejen til 4. runde for Jabeur er gået via Sascha Vickery fra USA, der blev slået i 1. runde med 6:3, 6:2.
Derefter stod tuneseren over for colombianske Camila Osorio i 2. runde, og der måtte tre sæt til, før Jabeur sikrede endnu en sejr med 6:3, 1:6, 6:3.
Endelig var det ranglistens nummer 34, canadiske Leylah Fernandez, der ventede i 3. runde, og de leverede en fin kamp, som Jabeur vandt 6:4, 7:6.
Ons Jabeur var lykkelig for sejren mod Fernandez i 3. runde. (Foto: DPPI Media / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Ons Jabeur
De har mødtes én gang tidligere. Det var i Billie Jean King Cup tilbage i februar 2020, og dengang vandt Jabeur i to sæt med 6:4, 6:4.
Clara Tauson – Ons Jabeur odds
Tunesiske Ons Jabeur er favorit hos bookmakerne. Du kan hente odds 1,68 hos Nordicbet* på sejr til Jabeur.
Vinder Clara Tauson endnu engang, kan du vinde pengene tilbage 2,20 gange hos Betfair*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson skal helt op på tæer for at tumle tuneseren
Tauson og Jabeur dyster altså om en kvartfinalebillet. Her venter vinderen af Coco Gauff og italienske Cocciaretto.
Jabeur røg ud i kvartfinalen sidste år og vil frygtelig gerne revanchere den for tidlige exit.
Men Clara Tauson er i storform, og danskeren ser ud til at ville revanchere to år med rygsmerter, skader og uheld på WTA Touren.
Spiller de begge op til deres bedste, venter en forrygende tenniskamp. Jabeur kan virke ganske afslappet i sit spil, men hun prøver en masse uventede og af og til også uortodokse slag. Sådan nyder jeg bedst at spille tennis, har hun fortalt.
Som seer kan der sagtens blive en masse at nyde, for det er to spillere med en ordentlig værktøjskasse, der brager sammen.
Tauson skal holde ved sine stærke server, der har hjulpet hende godt indtil videre, og så skal hun have flyttet tuneseren fra side til side, hvis duellerne bliver lange.
Alternativt kan Tauson jo også bare sende en byge af vinderslag i retning af Jabeur.
Vores bud til denne kamp er, at den meget vel kan gå i tre sæt, før vi finder en vinder.
Som Jabeurs Masters-finale i 2022 viser, giver hun ikke op, selv om der er modgang og et ‘æg’ i farvandet undervejs, mens Tauson indtil videre i Paris har virket næsten svævende glad for at spille tennis og rammer et meget, meget flot niveau.
Buddet herfra: Over 2,5 sæt
*Reklamelink
2,40
Over 2,5 sæt
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.