Clara kanøfler også Kenin
Clara Tauson er for andet år i træk klar til 3. runde i Grand Slam-turneringen French Open. Efter en forrygende sejr mod verdens nummer 11, Jelena Ostapenko, torsdag gælder det fredag ranglistens nummer 56, amerikanske Sofia Kenin. Clara Tauson – Sofia Kenin går i gang klokken 13:00 fredag d. 31. maj 2024, og du kan se kampen direkte på Eurosport 1 eller Discovery+.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Clara Tauson ondulerede lettiske Ostapenko i 2. runde. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Tauson træder et skridt nærmere toppen
Skader og uheld og måske også en skrøbelig mentalitet har holdt Clara Tauson fra for alvor at vende tilbage til toppen af WTA Touren.
Men hendes samarbejde med træner Lars Christensen har givet tydelige tegn på, at hun er på rette vej. Fysikken virker mere holdbar, og hun er stærkere end længe set.
Samtidig arbejder hun hele tiden på at udvikle og udvide den tennistekniske værktøjskasse, og den er ellers ganske godt udrustet i forvejen.
De stærke server er blevet endnu stærkere. Grundslagene endnu tungere. Timingen og balancen mellem offensiv og defensiv er blevet klogere. Og mamma mia, så er der altså også stopbolde i arsenalet.
Alt det blev foldet ud i en forrygende kamp mod Jelena Ostapenko, da opgøret endelig kom i gang efter forsinkelse på grund af regnvejr.
Men det fugtige vejr stoppede ikke de to slagmaskiner fra at levere en fornem tenniskamp, og det var danskeren, der var ovenpå i størstedelen af kampen.
Derfor var det da også helt fortjent, at Tauson kunne serve sejren hjem 7:6, 4:6, 6:3 efter to timer og 25 minutters tennis.
Kampen mod Kenin er programsat fredag først på eftermiddagen, men der er selvfølgelig en vis risiko for, at regnen skaber yderligere forsinkelser.
Foreløbig er den placeret som tredje kamp på bane 7, så det kan snildt blive midt på eftermiddagen og måske endda senere, at Tauson skal på banen.
Kenin med kurs mod endnu en French Open-finale
Så for Søren. Der var så meget opmærksomhed på den potentielt vanskelige kamp mod Jelena Ostapenko, at ingen rigtigt kunne se ud over 21.-seedede Caroline Garcia som modstander i 3. runde.
Men amerikanske Sofia Kenin har gravet sig selv ud af en gevaldig krise i sæsonen indtil videre, for hun ankom til French Open med bare fire sejre i de første 17 kampe siden nytår.
Hun har dog i Paris hentet sejre først mod tyske Siegemund med 4:6, 6:2, 6:2 i en kamp, der varede præcis to timer.
Og derefter gik det så i 2. runde ud over franske Caroline Garcia, der blev slået på lidt mindre end halvanden time med 6:3, 6:3.
Kenin har tidligere i karrieren – i 2020 – været helt oppe som nummer 4 på verdensranglisten, og dengang vandt hun Australian Open og nåede samme sæson finalen i French Open, hvor hun dog tabte til Iga Swiatek.
I både 2021 og 2022 var hun ramt af en blanding af skader og dårlig form, hvor hun i Wimbledon 2021 satte en træls rekord med 41 uprovokerede fejl på bare 45 minutter i en kamp, hun selvfølgelig tabte til Madison Brengle.
Da 2022 var slut, var Kenin dumpet ned som nummer 235 på verdensranglisten.
Det gik meget bedre i 2023, hvor hun fik arbejdet sig frem på listen og endte året som nummer 33 blandt andet via karrierens 8. WTA-finale, som hun nåede i WTA 500 i San Diego men tabte til Krejcikova.
Sofia Kenin var i finalen i French Open i 2020. Efter 2. runde-sejr mod Caroline Garcia drømmer hun stort igen i år. (Foto: Matthieu Mirville / ZUMA Press Wire / Alamy Stock Photo)
Match up: Clara Tauson vs. Sofia Kenin
Clara Tauson og Sofia Kenin har ikke tidligere stået over for hinanden.
Clara Tauson – Sofia Kenin odds
Hos bookmakerne forventer de en tæt kamp, men der er en lille favoritrolle til Clara Tauson, og hos Betsson* kan du hente odds 1,82 på sejr til danskeren.
Bliver det i stedet Kenin, der kan snuppe sejren, kan du snuppe skejserne retur 2,00 gange med Betfair*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Kenin bliver ikke en sten i skoen for Clara
Begge disse spillere vil formentlig finde inspiration og håb i vejen videre frem i French Open ud over denne 3. rundekamp.
Vinderen står til et møde med Ons Jabeur, der er oppe mod canadiske Leylah Fernandez.
Derfra venter så nok en kvartfinale mod Coco Gauff – eller måske velspillende Yastremska – og i semifinalen verdens nummer 1, Iga Swiatek, der var faretruende nær exit i 1. runde mod Naomi Osaka.
Så der er mere end bare en sejr på spil. Det dufter af potentiel kvartfinale og måske endda semifinale.
Dét har Sofia Kenin prøvet, men det er længe siden, og den nu 25-årige amerikaner vil helt sikkert gerne have medvind og succes med ketsjeren igen på Roland Garros.
Men over for hende står Clara Tauson, der har høstet roser fra nær og fjern i denne sæson. Danskeren nærmer sig mere og mere et endeligt gennembrud, og hvad er vel mere oplagt end et dybt run på gruset i Paris?
Sofia Kenin har et varieret slagrepertoire, og Clara Tauson skal formentlig ramme næsten samme niveau som mod Ostapenko for at sende amerikaneren ud.
Hvorfor skulle Tauson så ikke også gøre det? Hun er tydeligvis et godt sted mentalt og fysisk, og hun bør have høstet solidt med selvtillid efter sejren over Ostapenko.
Vi går med sejr til Tauson. Det er ikke helt usandsynligt, de må ud i tre sæt, men vi går med den rene sejr og krydser fingre for endnu et brag af en Tauson-kamp med dansk sejr.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder
*Reklamelink
1,82
Clara Tauson
|
Gå til Betsson * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.