18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Frederik Løchte ser muligheder mod ustoppelige Jannik Sinner

Holger Rune spillede sig videre til kvartfinalen efter en gyserkamp mod bulgarske Grigor Dimitrov, hvorfor danskeren skal møde brandvarme Jannik Sinner senere i dag. 

Alamy

Italienske Jannik Sinner er gået 24-1 i 2024, så det er altså en brandvarm italiener, der står overfor Holger Rune, som tilmed har haft mange timer i benene i Monte Carlo, hvor Jannik Sinner kommer friskere ind til opgøret. 

Desuden er der en vis tvivl om Holger Runes skade i maveregionen, der opstod sent i 1. sæt i kampen mod Dimitrov. 

Derfor venter der utvivlsomt en svær kamp, og Sinner er klar favorit, men Frederik Løchte finder noget glæde i, at Sinner som udgangspunkt står fint til Rune rent typemæssigt. 

Jannik Sinner har endnu til gode at brage helt igennem på grus, men der er ingen tvivl om, at italieneren befinder sig fint på underlaget, og Løchte hæfter sig da også ved, at forskellen mellem underlagene er blevet mindre. 

“Jeg synes, vi er nået dertil, hvor alle spillere er så gode på alle underlag, fordi overgangen fra underlag til underlag er blevet meget mindre, fordi alle underlag minder så meget om hinanden. Banerne er blevet så langsomme, og alle top-50 spillerne kan spille på alle underlag”, indleder Løchte. 
Alamy

Sinner står fint til Rune

På papiret ligner Jannik Sinner den absolutte skrækmodstander for alle spillere lige nu, og selvom Løchte forventer en meget svær kamp, kan han godt finde noget optimisme i, at Sinner står udmærket til Rune.

“Jannik Sinner er et bedre matchup for Holger, end Alcaraz eller Djokovic havde været, så på den måde er det fint, at han er havnet i den halvdel, selvom Alcaraz selvfølgelig har trukket sig.”

“Sinner fyrer bare på og Holger er rigtig tempo stærk og kan sagtens følge med, og Sinner er lidt mere sårbar overfor touch spillet som eksempelvis stop boldene, hvor Alcaraz eller Djokovic er en smule mere versatil i deres spil.”

“Sinner har mere firepower, men det plejer Holger at stå godt imod på grus.”

Holger Runes kamp er sat til ikke at starte før kl. 13:00, men Rune og Sinner spiller dagens 2. kamp i Monte Carlo, så der bør ikke være voldsomt meget forsinkelse på den kamp, du kan se på TV2 SportX og TV2 Play.

Skriv første kommentar

Skriv et svar