Frederik Løchte Nielsen tvivler på Taylor Fritz: Har ikke den store fidus til ham
Taylor Fritz har tidligere på året leveret godkendte præstationer i blandt andet Acapulco og Miami, men amerikaneren har gang på gang skuffet i Grand Slam-sammenhæng. Frederik Løchte Nielsen fortæller dog, at han ikke er overrasket, da han ikke har den store fidus til amerikaneren.
Taylor Fritz har i flere år efterhånden befundet sig omkring toppen i tennis, men amerikaneren har endnu til gode at levere til en Grand Slam turnering, hvor han kun én gang er nået længere end 4. runde.
Den 25-årige amerikaner har ellers i indeværende år været helt oppe som nummer fem i verden på ATP-ranglisten, men den tidligere Wimbledon-vinder Frederik Løchte Nielsen ser ham ikke være på et niveau, hvor han på nuværende tidspunkt kan kæmpe med om en Grand Slam titel.
“Jeg har ikke så meget fidus til Taylor Fritz endnu, når det kommer til at spille mod top fem. Selvfølgelig kan han på dagen godt slå dem, og han kommer sikkert til at gå langt, fordi han også er komfortabel på de amerikanske hardcourts”, indleder Frederik Løchte Nielsen og fortsætter:
“Men det ville virkelig overraske mig, hvis han vandt. Jeg har ikke helt vilde forventninger til ham som spiller, selvom han har en masse kvaliteter og har gjort det godt.”
Mangler variation i spillet
Eksperten understreger, at han synes, at Taylor Fritz er en god spiller, men han forventer ikke, at han kan kæmpe med om en Grand Slam titel, da han har for få strenge at spille på.
“Taylor Fritz er en god spiller med et godt topniveau, men det er i ét gear, og der er ikke så meget variation.”
“Jeg føler, han skal tilføje lidt mere til sit spil, før han kan konkurrere med om Grand Slam titlerne.”
Frederik Løchte Nielsen understreger også, at han ikke ser Taylor Fritz som værende en bedre spiller end sin landsmand Frances Tiafoe.
“Jeg synes ikke nødvendigvis, at Taylor Fritz er bedre end Frances Tiafoe. Jeg synes, Tiafoe har lidt mere at spille med”, afslutter Frederik Løchte Nielsen.
Læs også:
-
Tennis 13. NOVEMBER 2023 KL. 12:14
Frederik Løchte Nielsen undrer sig over kritikere: Hvad gør Holger galt?
Holger Rune har tidligere fortalt om hadbeskeder og dødstrusler, han har modtaget, og det er noget, som Frederik Løchte Nielsen mildest talt har svært ved at sætte sig ind i.Interview -
Tennis 10. NOVEMBER 2023 KL. 10:15
Frederik Løchte Nielsen optimistisk inden sæsonfinalerne: Rune kan vinde det hele
Sæsonfinalerne står lige for døren, og Holger Rune tager hul på sin del af turneringen søndag aften, når han igen brager sammen med Djokovic. Inden da har vi taget fat i Frederik Løchte Nielsen, der tager temperaturen på danskeren.Interview -
ATP 1000 - Paris Masters 2. NOVEMBER 2023 KL. 09:37
Holger Rune mod tysk lystfisker i 3. runde i Paris
Det blev en meget sen affære, da Holger Rune onsdag aften spillede sig til 3. runde af Paris Masters med sejr mod Dominic Thiem. I aften venter Daniel Altmaier.Optakt -
ATP 1000 - Paris Masters 31. OKTOBER 2023 KL. 12:43
Holger Rune tager livtag med Dominic Thiem ved Paris Masters
Østrigske Dominic Thiem og danske Holger Rune mødes i 2. runde i Paris Masters onsdag aften.Optakt -
ATP 500 Basel 28. OKTOBER 2023 KL. 10:08
Holger nærmer sig endelig en finale igen
Holger Rune spiller i dag 16:30 semifinale i ATP 500 i Basel, når han møder canadiske Felix Auger-Aliassime.Optakt