Frederik Løchte Nielsen foretrækker Runes mediestil over Djokovics: Han er sig selv
Hvis der er en person, der kender til, at hele verden har delte meninger om sig, så er det Novak Djokovic, men Holger Rune deler i den grad også vandene blandt tennisfolket.
Holger Rune er efterhånden blevet en mediedarling, og det er ikke blot i Danmark, men i hele verden. Frederik Løchte Nielsen fortæller til SpilXperten, at han foretrækker Holger Runes personlighed over Novak Djokovics.
I denne uge sætter vi et stort fokus på Wimbledon, som løber af stablen fra den 3. juli, og du kan læse vores to andre optaktsartikler med Frederik Løchte Nielsen, hvor det handler om henholdsvis forventningen til Wimbledon fra et dansk synspunkt og Holger Runes styrker og svagheder.
Denne artikel handler mere om Holger Runes personlighed i medierne, hvor Frederik Løchte Nielsen forholder sig til danskeren samt den serbiske verdensstjerne Novak Djokovic.
Ærlige Holger Rune står ved sig selv
Frederik Løchte Nielsen hylder Holger Rune for sin ærlige og sjove tilgang i medierne, fordi han altid står ved sig selv.
“Jeg synes, at Holger er virkelig god i medierne, også i forhold til hvordan han præsenterer sig selv på de sociale medier. Han er ærlig, og han står i den grad ved sig selv.”
“Han kommer med gode og sjove svar, og så synes jeg faktisk, at han også er god på TV.”
Læs også: Frederik Løchte: Holger Rune er tæt på at være komplet
Den tidligere Wimbledon-vinder drager paralleller til den australske spradebasse Nick Kyrgios, der aldrig har været bange for at give noget af sig selv og tilføjer, at det kan være med til at øge brandværdien for Holger Rune.
“Vi ved jo, hvordan Nick Kyrgios præsenterer sig selv i diverse medier, og Holger har lidt af det samme i sig. Han er ikke bange for at give noget af sig selv.”
“Holger har en frisk attitude, og det hjælper ham jo også til at opbygge en værdi udenfor banen, hvis man skal tale om det.”
Djokovic prøver at være en anden, end han egentlig er
Frederik Løchte Nielsen understreger, at han godt kan lide Novak Djokovic på mange punkter, men fortælller også, at han ikke føler, at serberen står ved sig selv, da han prøver at være en anden person, end han egentlig er.
“Det er jo netop det, jeg synes, der er ærgerligt ved Novak Djokovic. Jeg kan utroligt godt lide Novak på rigtig mange punkter, men det ærgrer mig, at han ikke står ved sig selv.”
“Han prøver at vise til både sig selv og omverden, at han er en anden person, end den han egentlig er. Det synes jeg ikke, han behøver”, afslutter Frederik Løchte Nielsen.
“Han prøver at vise til både sig selv og omverden, at han er en anden person, end den han egentlig er…”
Jeg synes, man bliver nødt til at komme med et eksempel på ovenstående, ellers fremstår det ret vagt.