Erika Andreeva – Clara Tauson: Odds og optakt den 12. marts 2024
Clara Tauson og Erika Andreeva blev begge sendt tidligt i bad ved Masters-turneringen i Indian Wells, så nu prøver de lykken i WTA 125 i Charleston. De ligger stort set side om side på verdensranglisten som aktuelt nummer 93 (Tauson) og 98. Erika Andreeva – Clara Tauson går i gang klokken 18:00 tirsdag d. 12. marts 2024, og du kan se kampen direkte på bet365.com.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Clara Tauson spiller nydeligt og med gode tegn. Nu skal der dog snart sejre på bordet også. (Foto: IMAGO / NurPhoto)
En optur til Tauson, tak
En semifinale i WTA 125 i Canberra i sæsonens første turnering er stadig årets lyspunkt for Clara Tauson.
Der har været flotte kampe og lovende spil som for eksempel mod Azarenka i Australian Open eller Ostapenko i Linz.
Men sådan en hel turnering, hvor det bare har duftet som søndag morgen foran en bagerbutik af en titel, har der ikke rigtig været noget af.
Den nye træner, Lars Christensen, udtrykker hele tiden tilfredshed med udviklingen, og der er givetvis også små elementer, de arbejder med, hvor han kan se forbedringer.
Men det har altså endnu ikke udmøntet sig i en tydelig fremgang. Danskeren arbejder konstant med de enkelte elementer, og træner Christensen ser ud til at have hendes fulde opmærksomhed. Så skal det nok lykkes på et tidspunkt.
Måske er et skridt ned til WTA 125 lige, hvad den unge dame har brug for. En succesoplevelse her kan bane vejen for fremskridt, der kan sende hende på ret kurs igen.
Andreeva den Ældre
De to Andreeva-søstre, Erika og Mirra, er begge at finde på WTA Touren. Og ikke nok med det: De er begge at finde i top 100.
Den bare 16-årige lillesøster Mirra er nummer 38 i verden, mens Tausons aktuelle modstander, Erika Andreeva, som er 19 år, befinder sig på ranglistens nummer 98.
To gange har Erika Andreeva slået sig igennem til hovedturneringen i en Grand Slam- Første gang var ved US Open i 2022, hvor et wildcard banede vejen for den unge russer.
I 2023 kom hun med i French Open som Lucky Loser. I den seneste GS – Australian Open – røg Andreeva ud i kvalifikationen mod Polina Kudermetova – som er lillesøster til Veronika Kudermetova.
Siden har Erika Andreeva spillet i Linz og Cluj-Napoca, hvor hun nåede henholdsvis 1. og 2. runde.
I Masters-turneringerne i Qatar og Dubai blev det til 2. runde i Qatar, hvor hun tabte til verdens nummer 19, Alexandrova 0:6, 6:3, 1:6, mens det i Dubai blev til exit allerede i 1. kvalrunde.
I Indian Wells slog Andreeva sig igen gennem kvalifikationen med sejre mod Arango og Day, før hun i 1. runde tabte til Danielle Collins.
Erika Andreeva halter noget efter sin 3 år yngre lillesøster, Mirra. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)
Match up: Erika Andreeva vs. Clara Tauson
Det er første gang, de to spillere mødes.
Erika Andreeva – Clara Tauson odds
Clara Tauson er kneben favorit hos bookmakerne, hvor du kan hapse odds 1,73 hos bet365* på dansk sejr.
Vinder Andreeva, kan du vinde pengene retur 2,12 gange med Unibet*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson tager den på erfaring og styrke
Det har været svingende, og ærligt har det nok mest svunget i den forkerte retning for Clara Tauson indtil videre i 2024.
Her vender hun tilbage til WTA 125-niveauet, hvor hun havde så fin succes i Canberra i årets indledning, men da hun var nede på ITF i Altenkirchen tabte hun sin første kamp mod en velspillende van Uytvanck. Så der er ingen garantier.
Dét, der bør være garanti for, er, at danskeren bliver ved at udvikle sit spil under Lars Christensen.
Ingen kan være i tvivl om, at Tauson har en serv og en forhånd over gennemsnittet på WTA Touren, men det skal sættes sammen til stabile og kontinuerlige præstationer. Det har det knebet med i en alt for lang periode.
Kamptræning er dog en af de metoder, der kan hjælpe, og 14 kampe siden nytår bør gøre meget godt for den tidligere skrøbelige fysik.
Vores forventning er, at Tausons ekstra år på WTA Touren har givet hende erfaring og visdom, der sammen med hendes benhårde slag kan sende Andreeva ud af turneringen.
Seks af sæsonens otte sejre til Tauson har været i to sæt, og det indikerer jo nok, at når det flyder, så flyder det for alvor.
Vi har tiltro til danskeren i Charleston, hvor hun i sidste års WTA 250 nåede kvartfinalen men måtte trække sig med en skade. Denne gang bliver hun forhåbentligt ikke stoppet af de evindelige skader.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
2,75
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet375 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.