Elmer Møller udfordret af Jarry i Oeiras Challenger
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Elmer Møller spiller næste kamp på vores site.

Elmer Møller skal løse en tricky opgave, når han møder chilenske Jarry i Oeiras Challenger. (Foto: Pixsell / Alamy Live News)
Møller stadig med pil den rigtige vej
Elmer Møller spillede sig igen videre fra 1. runde i en ATP 250, da han i Bukarest slog rumænske Boitan 6:3, 7:5.
Desværre viste det sig – som tidligere på sæsonen mod Cerundolo i Chile Open – at 2. runde var et nummer for skrapt for Møller.
Han fik fire partier mod Cerundolo tilbage i slutningen af februar, mens det i Bukarest blev til kun tre partier mod endnu en argentiner, Navone.
Men sejren i 1. runde begge gange er stadig fremskridt for danskeren, der ser ud til igen at have fået modstandskraft og kampvilje i blodet efter et par knap så stærke indsatser.
I Oeiras møder Møller i 1. runde Jarry, og hvis det bliver til dansk sejr, venter i 2. runde vinderen af Den Ouden og Faria.
Kvartfinalen kan byde på den 3. seedede franskmand Van Assche og i semifinalen et nøk værre med den 2. seedede italiener Bellucci.
Finalen kan meget vel blive mod verdens aktuelle nummer 73, franske Valentin Royer.
Højt at flyve, dybt at falde for Jarry
30-årige Nicolas Jarry fra Chile er aktuelt nummer 156 i verden, men det er kun knap to år siden, at han var fremme som nummer 16 på ranglisten.
Dén flotte placering fik chileneren blandt andet på baggrund af kvartfinale i Shanghai Masters i 2023 og i Miami Masters 2024 før hans helt store cirkustrick og en finale i Italian Open i 2024, som dog endte med nederlag i to sæt til Zverev.
Det sendte altså Jarry helt frem som nummer 16, men hans form tog et dyk efterfølgende, og helt skidt blev det, da han året efter røg ud af Italian Open i 1. runde og altså mistede en stor bunke point og raslede 93 pladser ned på ranglisten.
Siden har han kæmpet med at ramme stabil form og score point nok til at kravle frem i verden igen.
Ud over finalen i Rom i 2024 har Jarry i alt været i seks finaler i ATP 250-turneringer med tre titler til følge. Hans seneste finale var dog i Rom i 2024.
Chileneren åbnede 2026 med syv nederlag på stribe.
I sidste uge var der medvind i en Challenger i Madrid med tre sejre og semifinalenederlag til østrigske Rodionov i tre udmarvende sæt med tre gange tiebreak og 3 timer og 17 minutters spil.

Nicolas Jarry vandt sæsonens første kamp i 8. forsøg, da han i sidste uge spillede Challenger i Madrid. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Match up: Elmer Møller vs. Nicolas Jarry
Det er første gang, de står over for hinanden.
Elmer Møller vs. Nicolas Jarry odds
Det er Nicolas Jarry, der er bookmakernes favorit i denne duel.
Spilforslag: Møller ikke chanceløs i en formentlig kort kamp
Elmer Møller kan vel efterhånden med fordel købe en timeshare i portugisiske Oeiras, hvor han har spillet tre gange tidligere og hentet titlen en enkelt gang. Eller i Maia eller Braga, hvor han også har spillet Challengers i de seneste år.
Nicolas Jarry har ikke været på besøg i Oeiras siden 2022, hvor han nåede semifinalen.
Chileneren har to meter at gøre godt med, og det giver ham mange fordele, men en af de potentielle bagdele ved sådan et vingefang er, at han ikke bevæger sig lige så elegant som Alcaraz – men dog bedre end John Isner.
Det kan Elmer Møller måske udnytte, men for danskeren handler det i meget høj grad om at finde sig selv, sit spil og en form for rytme.
Siden Davis Cup-kampen med Danmark mod Kroatien i begyndelsen af februar har Møller spillet syv kampe, og han har tabt fem af dem.
De to sejre har så været 1. runde af Santiago Open i Chile og i Bukarest i to ATP 250-turneringer.
Nu er danskeren et skridt nede af stigen for at spille Challenger, hvor han senest vandt en titel i Maia i Portugal sidste år i november.
Møller har spillet 13 kampe i 2026, og kun to af dem er gået i tre sæt, så jeg regner med, det bliver afgjort i to sæt her.
Om det så er Jarry, der viser glimt af fordums styrke, eller Elmer, der slår fra sig, gør mindre, bare de holder sig til højest 21 partier i kampen som for eksempel 6:4, 6:4 til den ene eller anden anden.
Buddet herfra: Under 21,5 partier
*Reklamelink
|
2,07
Under 21,5 partier
|
Gå til Betano * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Elmer Møller vs. Nicolas Jarry live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.








