18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Elmer Møller tabte: Kecmanovic spillede klogt

Elmer Møller vandt første sæt 6-3, men måtte give fortabt i 2. sæt, som Miomir Kecmanovic vandt 6-2 og 6-1, og dermed er Danmark nede 0-1 efter første kamp ved Davis Cup, som afgøres over fem kampe. 

Elmer Møller fik en glimrende start på kampen, og kulissen i Royal Arena bar i den grad danskeren frem, men i 2. sæt mistede den unge dansker pusten, og særligt én ting var afgørende, siger Møller på den efterfølgende pressekonference.

Kecmanovic spillede klogt

Elmer Møller har en forrygende baghånd, og som det også nævnes i vores seneste episode af vores podcast Dobbeltfejl, har den portugisiske tennis-journalist tidligere skrevet, at Møller har en top 10 baghånd i verden. 

Den præmis ville Møller ikke helt gå med på, men danskeren har dog lyttet til podcasten, så påstanden var ikke helt fremmed for det unge tennistalent. 

“Jeg har godt den der video på TikTok, hvor du snakker om det”, indleder Elmer med et stort grin.

“Jeg tænker selvfølgelig over det, men jeg slår egentlig bare til bolden, og så er det bare fra den side, det er bedst fra. Det er et slag, jeg er komfortabel med. Jeg ved sgu ikke, om jeg er enig med Morgado. Jeg ville da ønske, jeg havde en top 10 baghånd, men det er svært at sætte op sådan. Men det er selvfølgelig en sød kommentar.”

“Min oplevelse er også, at Kecmanovic ender med kun at spille mig i forhånden. Han spiller smart ved at tage min baghånd ud af spillet.”

Kecmanonic bemærkede baghåndens styrke

Elmer Møller ligger aktuelt nr. 150 i verden, men danskeren tog altså et stort spring på ranglisten i 2024, Kecmanovic tror på, at Møller kan nå endnu længere, og bemærker især baghånden hos danskeren.

“Jeg kunne selvfølgelig se, at det ikke virkede at spille ham i baghånden, så jeg blev nødt til at ændre noget. Han fandt aldrig løsningen på det.”

“Jeg anede ikke, hvem han var inden dagens kamp, men han spillede virkelig godt, især fra hans gode baghånd. Hvis han kan spille sådan her hver kamp, så er der gode ting i vente.”

“Han skal bare blive ved med at arbejde hårdt, så det er kun op til ham.” lyder det fra Kecmanovic. 

Alamy

Stadig fire kampe tilbage

Holger Rune spiller i skrivende stund fredagens sidste kamp. Her møder han Hamad Medjedovic. Danskeren vandt 1. sæt. 

Lørdag venter først en double, hvor det som udgangspunkt bliver Johannes Ingildsen og August Holmgren, der kommer til at spille. 

Derudover er planen, at Elmer Møller møder Hamad Medjedovic, mens Holger Rune efter planen skal møde Miomir Kecmanovic. 

I alle lørdagens tre kampe kan der dog laves om på holdkortet indtil 15 min før kampstart.

Alamy

Skriv første kommentar

Skriv et svar