Elmer Møller møder Kukushkin i Oeiras Challenger
EDIT: Mikhail Kukushkin trak sig fra kampen, så Elmer Møller gik videre uden kamp og spillere allerede 13:30 fredag kvartfinale mod schweiziske Remy Bertola, der i sin 2. rundekamp sendte 8. seedede Valentin Royer ud.
Elmer Møller spiller mod kasakhiske Mikhail Kukushkin. Det er 2. runde af Oeiras Challenger i Portugal, hvor danskeren flot slog 4. seedede Monteiro i 1. runde. På den aktuelle liverangliste er Møller nummer 140, mens Kukushkin er 161. Elmer Møller – Mikhail Kukushkin går i gang fredag d. 18. april 2025 kl. 10:00, og du kan se kampen direkte på bet365.com.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Elmer Møller spiller næste kamp på vores site.
Sejr i 1. runde mod 4. seedede Monteiro sender Elmer Møller i favnen på veteranen Kukushkin i Oeiras Challenger i Portugal. (Foto: ZUMA Press Inc / Alamy Live News)
Elmer i overbevisende sejr mod Monteiro
6:3, 6:7, 6:1 stod der på pointtavlen, da Elmer Møller på 2 timer og 39 minutter besejrede verdens nummer 93, brasilianske Thiago Monteiro.
Kampen var en del tættere, end de klare cifre i 3. sæt antyder, men det var fortjent, at Elmer Møller gik videre.
Nu bliver vejen en anelse lettere et par runder frem, for Monteiro var 4. seeded, og det er så den rute, Møller kan profitere af.
Det havde været fair at være bekymret for kræfterne, hvis kampene faldt som perler på en snor, men regn i Oeiras har forsinket turneringen, så danskeren får et solidt hvil, før han skal møde kasakhiske Mikhail Kukushkin.
Vinder Møller igen, venter formentlig en kamp mod enten 8. seedede Valentin Royer, der er verdens aktuelle nummer 115, men han har en svær kamp mod nummer 127, argentinske Cerundolo.
Safiullin gik videre fra 1. runde og ligner stadig bedste bud på en semifinalemodstander, hvis Møller når så langt, mens også 1. seedede Comesana, verdens nummer 62, stadig er med og ligner en finalemodstander.
Kukushkin er gået fra sovjetborger over russer til kasakh
Den 37-årige kasakh, Mikhail Kukushkin, er nummer 167 på ranglisten, hvor han tidligere har været helt oppe som nummer 39.
Karrieren har budt på to gange 4. runde i Grand Slams – Australian Open og Wimbledon – mens han har været i 3. runde af en Master-turnering i alt fire gange.
Det er blevet til fire ATP-finaler, men kun én af dem gav en titel.
Det var ATP 250 i St. Petersborg i 2010, hvor Kukushkin slog Youzhny 6:3, 7:6.
Siden er det blevet til tre yderligere ATP 250-finaler i 2013, 2015 og 2019, men de har alle givet nederlag til henholdsvis Gasquet, Troicki og Tsitsipas.
Alle fire finaler i ATP 250 har været på hardcourt, men der har trods alt været otte finaler på grus på Challenger-niveau, og af dem har Kukushkin vundet syv.
Seneste grusfinale på Challenger-touren var i 2016, hvor han slog canadiske Diez 6:3, 6:3 i finalen i Moskva.
Siden er det blevet til ni Challenger-finaler, men de har alle været på hardcourt og har udløst yderligere tre titler med den seneste fra marts 2024 på Tenerife. Her slog kasakhen italienske Matteo Gigante, der trak sig i begyndelsen af 2. sæt.
På den måde er der næsten en ring, der blev sluttet i Oeiras, for her mødtes Kukushkin og Gigante i 1. runde, og det var igen Kukushkin, der trak sig sejrrigt fra duellen med 6:4, 6:4 efter 1 time og 36 minutter.
37-årige Kukushkin er født i 1987 i det daværende Sovjetunionen, så han har både været sovjetrusser og russer, før han i 2008 skiftede statsborgerskabet ud med et kasakhisk.
37-årige Kukushkin er ‘Still Going Strong’. (Foto: Mutsu Kawamori / AFLO / Alamy Live News)
Match up: Elmer Møller vs. Mikhail Kukushkin
Det er første gang, Møller og Kukushkin mødes.
Elmer Møller vs. Mikhail Kukushkin odds
Elmer Møller er storfavorit i kampen, hvor du kan hente odds 1,32 hos Nordicbet* på dansk sejr.
Kan Kukushkin kæmpe sig til sejr, kan du kildre foret i tegnebogen med 3,40 gange gysserne retur hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Møller maser Mikhail på gruset
Elmer Møller har stadig fremtiden foran sig. Der var antydninger til et gennembrud sidste sæson, men der er stadig meget arbejde at gøre for danskeren.
Nu, hvor sæsonen er gået på grus, kan vi formentlig se frem til bedre tider med flere sejre til Møller. Forhåbentlig endda en titel igen.
Han fik hård modstand i 1. runde af brasilianske Monteiro, men det var et overbevisende 3. sæt, Møller fyrede af og vandt 6:1.
Kukushkin har tidligere været langt oppe på ranglisten, og han er en ubehagelig modstander, når han rammer de gode dage. Der bliver dog længere og længere mellem dem, når man har rundet 37 år, så Møller er klar favorit.
Også fordi Kukushkin langt fra leverer sine bedste resultater på gruset – stik modsat Elmer Møller.
Møller spillede en hård kamp mod stærk modstand og vandt en lang kamp i 1. runde, mens Kukushkin forholdsvis ubesværet slog Gigante på godt halvanden time.
Men fysisk bør det ikke blive et problem for Elmer Møller efter den lange pause mellem 1. og 2. runde, så dansk sejr i to sæt bliver buddet til opgøret.
Buddet herfra: Elmer Møller vinder 2:0
*Reklamelink
1,91
Elmer Møller vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.