Elmer Møller åbner Rafa Nadal Open mod Kasnikowski

Møller skal vokse på det hårde underlag
Elmer Møller gav det et skud med US Open-kvalen, selv om han indlysende fungerer bedre på grus end på hardcourt.
To kampe i Roehampton Challenger på hardcourt som forberedelse endte med at være dobbelt så mange kampe, som det blev til i kvalifikationen til US Open, hvor Møller blev sendt ud allerede i 1. runde af Coleman Wong efter tre tætte sæt.
Nu er det igen hardcourt, der er på menuen, når Elmer spiller Rafa Nadal Open på Mallorca for første gang i karrieren.
Han er 7. seedet og åbner som ranglistens nummer 170 med et opgør med polske Maks Kasnikowski, der er rangeret som nummer 258.
Vinder Elmer 1. runde, kan han i 2. runde se frem til vinderen af den brasilianske Meligeni, der er med på protected ranking, og det spanske wildcard, Sanchez Quilez.
Spiller danskeren sig i kvartfinalen, kan han rende ind i norske Budkov Kjær, der er seedet 3, men det kan også blive unge Ivan Ivanov fra Bulgarien, der har fået et wildcard til turneringen. Ivanov mødte Elmer i 1. runde i Roehampton, og her vandt danskeren 6:4, 6:2.
I en eventuel semifinale kan det blive den 2. seedede franskmand, Müller, eller måske den 5. seedede englænder Harris eller – hvorfor ikke? – August Holmgren, mens turneringens topseedede, østrigske Ofner, er den mest oplagte finalemodstander.
Fløjtespillende pasta-elsker med Balotelli som favorit
Polske Maks Kasnikowski er 23 år og dermed jævnaldrende med Elmer Møller.
Polakken var for to år siden fremme som nummer 168 på verdensranglisten, men aktuelt er han nede som nummer 258.
På Grand Slam-niveau er det indtil videre blevet til en enkelt kamp i hovedturneringen i US Open tilbage i 2024.
Dengang slog han Nava, Napolitano og Escoffier i kvalen, før han tabte til Pedro Martinez i fem sæt med matchtiebreak til slut, som endte 10:6 til spanieren.
I denne sæson har Kasnikowski spillet sig frem til tre Challenger-semifinaler, mens han har en enkelt titel fra M25 i kroatiske Bol, hvor han slog lokale Vukadin i finalen med 6:1, 6:3.
Tilbage i 2024 var polakken i to Challenger-finaler, og her vandt han både i Oeiras på grus og i Poznan på hardcourt.
Kasnikowskis seneste kamp var i 1. runde af US Open-kvalen, hvor han tabte i tre sæt til Budkov Kjær 7:6, 4:6, 6:4.
Fra en overordentlig omfattende bio hos ATP Touren kan jeg fortælle om Kasnikowski, at Rafa Nadal er hans tennisidol, men hans foretrukne sportsmand er Mario Balotelli.
Livretten er pasta carbonara, og et af Kasnikowskis sikkert mange skjulte talenter er, at han kan spille på fløjte.
Når han lytter til musik, lytter han gerne til Dawid Podsiadło, der vandt den polske X Factor i 2012.
Match up: Elmer Møller vs. Maks Kasnikowski
De har aldrig mødt hinanden før.
Elmer Møller vs. Maks Kasnikowski
Maks Kasnikowski er favorit i denne duel.
Spilforslag: Møller i triumf på Mallorca
Elmer Møller er i allerhøjeste grad i gang med en transitionel sæson, hvor han har trænet sine mangler som serven og forhånden.
Han er også meget bevidst om, at han er nødt til at forbedre sig på andre underlag end grus, og her er han altså i gang med at øve sig på hardcourt.
Til det formål ligner Kasnikowski en perfekt træningsmakker, for polakken foretrækker selv hardcourt, men han er altså næsten 100 pladser under Elmer på ranglisten.
Så det bør vel blive et nogenlunde lige matchup, når de skal i kamp onsdag.
Elmer Møller er lærenem, og han skal i gang med sin tredje turnering i rap på hardcourt. Det må blive mindre fremmed for ham, selv om underlaget ikke er et perfekt match med hans grus-tilpassede stil.
Omvendt kommer Kasnikowski med fire nederlag i sine seneste fem kampe, og han har bare spillet én kamp siden 6. august.
Jeg tror, Elmer Møller kan lege med på Mallorca, og at danskeren tager sejren.
Buddet herfra: Elmer Møller vinder
*Reklamelink
|
2,05
Elmer Møller vinder
|
Gå til Betano * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Elmer Møller vs. Maks Kasnikowski live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.






