18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Efter viral SpilXperten-artikel: Ruud giver sig selv mundkurv på

Casper Ruud deltog i et interview med SpilXperten efter nordmandens sejr over Lorenzo, hvor vi spurgte ham ind til Six Kings Slam og Saudi-Arabiens involvering i tennis i fremtiden. 
Den artikel kan du læse her, men det er værd at bemærke, at citaterne fra Casper Ruud har cirkuleret i hele verden med flere millioner eksponeringer på sociale medier og blandt de største aviser i udlandet, herunder i Norge, hvor Casper Ruud er fra.

Alamy

Det er nok sidste gang, jeg taler om politik lige foreløbig

Efter nordmandens nederlag i dag, stillede han op til pressemøde igen, og efter en masse spørgsmål om kampen, spurgte vi ham ind til den opmærksomhed, han havde fået på baggrund af artiklen. 

Det er ikke en opmærksomhed, den rolige nordmand nødvendigvis er glad for, men nordmanden svarede som altid ganske respektfuldt. Han gjorde det dog også klart, at det nok er sidste gang, i hvert fald foreløbig, at han involverer sig i politik. 

“Du får meget opmærksomhed, når en atlet begynder at tale om visse emner, og især når det involverer politik. Det sker ikke særlig ofte, så det er måske derfor.”

“Jeg tror, at den anden dag var den sidste smule politisk involvering i et par uger i hvert fald, fordi mange mennesker har mange meninger om alt, hvad du siger, og folk har forskellige synspunkter. Jeg vil ikke tale meget om politik i et stykke tid, tror jeg.”

Hvis du ikke blot vil nøjes med at læse artiklen fra den anden dag, kan du også se en del af interviewet her på X, og hvis du ikke har X, kan den findes på vores andre Social Media platforme som Instagram og TikTok. 

Alamy

Skriv første kommentar

Skriv et svar