De Minaur og Musetti i overlevelseskamp i ATP Finals
Alex De Minaur og Lorenzo Musetti tabte begge deres første kamp i ATP sæsonfinalerne. Så når de mødes tirsdag aften, er der nederlag forbudt på menuen, for med to nederlag efter to kampe er det meget tæt på at være overstået. Omvendt kan en sejr sætte en afgørende kamp op i tredje gruppespilsrunde. Alex De Minaur – Lorenzo Musetti går i gang klokken 20:30 tirsdag d. 11. november 2025, og du kan se kampen direkte på bet365 eller TV2 Play.

Alex De Minuar har spillet i alt 4 sæsonfinale-kampe i karrieren. Det er blevet til 4 nederlag. (Foto: Marco Canoniero / Alamy Live News)
De Minaur jagter i første omgang bare en enkelt sejr
Alex De Minaur er nummer syv på verdensranglisten.
Den 26-årige australske fartdjævel var i to Grand Slam-kvartfinaler i sæsonens løb – Australian og US Open – og han nåede semifinalen i Monte-Carlo Masters.
Det er blevet til to finaler i ATP 500 i Rotterdam og Washington med nederlag i Holland mod Alcaraz, mens De Minaur tog titlen i Washington via sejr mod Davidovic Fokina med 5:7, 6:1, 7:6.
Sidste år kvalificerede De Minaur sig til sæsonfinalerne som den første australier i 20 år – senest var det Lleyton Hewitt i 2004 – og nu er De Minaur så tilbage for andet år i træk.
Det blev til tre nederlag på stribe sidste år mod Sinner, Medvedev og Fritz, og denne gang indledte The Speed Demon altså også med et nederlag mod Alcaraz søndag aften.
Måske er han igen med raketfart på vej hjem, før det for alvor er begyndt.
Musetti debuterer i sæsonfinalerne på afbud
Den 23-årige italiener Lorenzi Musetti har haft karrierens bedste sæson.
Han er aktuelt nummer ni på verdensranglisten og kom meget sent med til sæsonfinalerne, fordi Djokovic trak sig.
Det gjorde serberen dog først, efter han havde vundet finalen i ATP 250 i Athen. Mod Musetti. Så man kan jo godt se det som en slags trøstpræmie for Musetti, at han så kom med i Torino i stedet.
Det så dog ikke godt ud mandag i første kamp mod Fritz, hvor amerikaneren spillede glimrende, men hvor Musetti også så en kende udmattet ud.
Det kan kun blive bedre mod De Minaur, som Musetti altså har slået i de seneste tre indbyrdes møder, og derfor må han have en god fornemmelse før kampen tirsdag aften,
Det har han formentlig i det hele taget efter en fornem sæson med karrierens første Master-finale i Monte-Carlo og med semifinaler i French Open og Master-turneringerne i Madrid og Rom.

Lorenzo Musetti har vundet de 3 seneste indbyrdes kampe mod De Minaur. (Foto: Marco Canoniero / Alamy Live News)
Match up: Alex De Minaur – Lorenzo Musetti
De har mødt hinanden fire gange tidligere.
I den første duel helt tilbage i Australian Open i 2022 i 1. runde vandt De Minaur i fire sæt og uddelte endda et æg undervejs til italieneren.
Det skulle han måske ikke have gjort, for i de tre følgende kampe har Musetti vundet alle tre på henholdsvis græsset i Queens Club og gruset i Monte-Carlo og Madrid Masters.
Senest mødtes de i årets 4. runde af Madrid Masters, hvor Musetti vandt i to sæt med 6:4, 6:2.
Alex De Minaur vs. Lorenzo Musetti odds
Der er odds 1,57 hos bet365* på sejr til Alex De Minaur i opgøret.
Fortsætter Musettis fine indbyrdes form med australieren, kan du se frem til odds 2,38 hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.


Spilforslag: Jævnbyrdig forestilling tipper italiensk vej
De to spillere bør stå fornemt til hinanden med Musettis mange fornemme offensive kvaliteter og elegante tennis over for De Minaurs formidable defensiv via hans atleticisme og bevægelighed.
Det har altså været Musetti, der har trukket det længste strå i de tre seneste indbyrdes dueller, men spørgsmålet er, om Padre Lorenzo har energien til at stå mod australieren endnu engang?
Sidste år tabte De Minaur alle sine tre kampe i sæsonfinalerne som debutant, men nu er han tilbage og kender rumlen og showet. Det må give ham en lille fordel mod Musetti.
Omvendt har italieneren spillet en meget flot sæson, så selv om han nu er med for første gang i Torino, bør han rent tennismæssigt kunne byde De Minaur trods. Måske.
Fire af italienerens seneste fem kampe er gået i tre sæt, og der er vel ikke noget at sige til, hvis han rent fysisk er ved at være mat.
Men det tror jeg nu ikke, han er. Jeg ser spillerne som nogenlunde lige med en indbyrdes overvægt til Musetti, der måske udlignes af De Minaurs ekstra hviledag og generelt stærkere fysik.
Til oddsene går jeg med Musetti.
Buddet herfra: Lorenzo Musetti vinder
*Reklamelink
|
2,70
Lorenzo Musetti vinder
|
Gå til Bwin * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.








