18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Wimbledon-darling: Mit liv er stadig det samme

Danske August Holmgren leverede en sand eventyrfortælling ved Wimbledon, men på pressemødet i Marbella fortæller danskeren, at hans liv ikke har ændret sig på bagkant af den vilde turnering.

De færreste havde regnet med ret meget fra August Holmgren, da danskeren skulle forsøge at kvalificere sig til Wimbledon.

Først vandt danskeren alle sine tre kvalifikationskampe mod all odds, og derefter slog Holmgren både Quentin Halys og Tomas Machac, efter danskeren måtte vinke farvel til turneringen efter en ellers flot kamp mod Alex De Minaur.

Det har dog ikke ændret det store for Holmgren, der bevarer benene på jorden.

Foto: Alamy

Har fået meget støtte

Holmgren vandt sidste sommer en stor Challenger-turnering i Porto, og disse point skulle han forsvare, hvorfor pointene ved Wimbledon faldt et tørt sted. 

Det har dog også betydet, at de flotte resultater ikke har rykket så meget på papiret, selvom det har givet en masse selvtillid og en stor portion præmiepenge. 

“Mit liv har faktisk ikke ændret sig rent tennismæssigt. Jeg spiller stadig de samme turneringer som før. Jeg tabte jo en masse point fra sidste år, så turneringen ved Wimbledon og ugen efter (Granby, red.) gjorde ligesom, at jeg kunne blive omkring samme rangering.”

“Jeg har fået rigtig meget støtte fra danskerne rundt omkring, men udover det har mit liv ikke ændret sig så meget.”

August Holmgren skal som udgangspunkt spille double sammen med Johannes Ingildsen mod Spanien, men her skal der tages forbehold for, at holdene godt må ændre dette, hvorfor det ikke er utænkeligt, at Rune kommer til at tage danskerens plads. 

Sikkert er det dog, at Holmgren vandt en masse danske hjerter, og de danske hjerter skal han sammen med det danske hold nu forsøge at give endnu en stor oplevelse, når Danmark kæmper for at slå Spanien og komme i Davis Cup finalerne, som spilles i Bologna til november.

Foto: Alamy

Skriv første kommentar

Skriv et svar