18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Eksklusivt interview: Rune kan vinde en Grand Slam næste år

SpilXperten mødte spanske Alex Corretja i Marbella til et eksklusivt interview, og den tidligere verdenstoer og Grand Slam finalist har store forventninger til Holger Rune. 

Alex Corretja og Joan Balcells skulle præsentere deres Davis Cup trofæ, som de vandt i år 2000, og efter de havde talt om deres egen store triumf fra dengang, fik vi muligheden for at tale med Alex Corretja om danske Holger Rune

Forventningerne fra tidligere verdensstjerne og nuværende tennisekspert Corretja var store, men han erkender også, at han forventer meget mere fra danskeren. 

Foto: Alamy

Ingen grund til at sammenligne Holger med andre

Rune bliver ofte sammenlignet med Carlos Alcaraz, fordi de er jævnaldrende og fulgtes ad i juniortiden, men ifølge Corretja er der ingen grund til at sammenligne Rune med hverken Alcaraz eller Sinner. 

“Lige nu tror jeg, at det for Holger Rune handler om, hvornår formår at samle de sidste brikker til puslespillet. Han er nødt til at finde ud af, hvordan han skal opføre sig både på og udenfor banen.”

“Han skal have en bedre forståelse af sit eget spil, men også af modstanderens spil. Jeg synes ikke, der er grund til at sammenligne ham med andre spillere som Carlos Alcaraz og Jannik Sinner.”

Foto: Alamy

Han kan gøre det langt bedre

Corretja slår flere gange fast både under interviewet og efter, at han virkelig godt kan lide danskerens personlighed. 

“Holger har sin egen personlighed –  en meget stærk personlighed endda. Han er en fantastisk fighter, og han arbejder så hårdt. Han er en, som jeg virkelig håber, vil finde hans vej på den bedst mulige måde.”

“Altså, han har jo allerede fundet sin vej, han har været top 10, så det er jo ikke, fordi han ikke er god, og han har også vundet en Masters 1000 titel, men selvfølgelig føler jeg jo, at han stadig kan gøre det langt bedre.”

Foto: Alamy

Grand Slam næste år?

Corretja kalder Holger vigtig for tennis, fordi han bringer noget andet end mange andre, og han tror også på, at de ting kan være med til at sikre ham Grand Slam titler – måske endda allerede næste år.

“Jeg håber virkelig, at det lykkes ham, fordi jeg kan virkelig godt lide ham. Han tilføjer fantastiske ting for tennis, han er faktisk virkelig vigtig for tennis, men han skal stadig finde sin vej til at opnå bedre resultater.”

“Men jeg ser absolut nul grunde til, at Holger ikke kan vinde en Grand Slam næste år – og kæmpe for den slags titler de næste mange år.”

I dag skal Holger Rune dog i første omgang ikke bekymre sig om Grand Slam titler, da det handler om Davis Cup, hvor Danmark møder Spanien. Rune skyder ballet i gang ca. 12:30, hvor han skal forsøge at give Danmark et godt udgangspunkt ved at slå Carreno-Busta.

Foto: Alamy

Skriv første kommentar

Skriv et svar