18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Daniil Medvedev vs. Jannik Sinner: Tricky torsdagstennis i Torino

Den italienske komet, Jannik Sinner, har fået en chance for at gøre sig gældende i sæsonfinalerne, efter at landsmanden Matteo Berrettini måtte trække sig med en skade fra sin 1. runde-kamp mod tyske Alexander Zverev. Sinner spildte ikke tiden tirsdag aften, og med en 6-2 6-2 sejr over polske Hubert Hurkacz, er hjemmebanehåbet i live forud for en omgang tricky torsdagstennis i Torino.

Italienske Jannik Sinner har fået en chance i sæsonfinalerne, efter at landsmanden Matteo Berrettini måtte trække sig med en skade. Foto: Bildbyrån


Maskinen Medvedev er allerede videre

Russiske Daniil Medvedev venter på den anden side af nettet, og eftersom han allerede har vundet sine to første kampe, er han sikker på avancement som nr. 1 fra den røde gruppe (det et tilfældet, fordi flest kampe spillet er tiebreaker-2 efter flest sejre, hvorfor Sinner ikke kan gå forbi Medvedev). Selvom Medvedev har en udholdenhed som få, er det nærliggende at spekulere i, om han er villig til at investere 100 % i en svær kamp mod Jannik Sinner, når han kommer fra 2 x 2-1-sætsejre mod Hurkacz (6-7 6-3 6-4) og Zverev (6-3 6-7 7-6). Det er dog værd at bemærke, at Medvedev har en historik for at lade sig inspirere i kulisser, der favoriserer modstanderen (hvem husker ikke det legendariske interview fra US Open 2019).


Sinner måske elimineret inden kampstart

I skrivende stund har Jannik Sinner alt at spille for. Det kan dog ændre sig, for hvis Zverev slår Hurkacz i en kamp, der er programsat til afvikling tidligere på dagen, vil Sinner allerede være elimineret. Hvis Hurkacz, som selv har alt at spille for, derimod formår at besejre Zverev, vil Sinner kunne spille sig i semifinalerne med en sejr (det ville i så fald være første gang nogensinde, at det lykkes for en spiller, der kommer ind som reserve, at gå i semifinalerne ved ATP Finals).

Daniil Medvedev kan kigge frem mod semifinalerne, da han ender som gruppevinder uanset torsdagens resultater. Foto: Bilbyrån


H2H: Det står 2-0 til Medvedev, men Sinner kan overraske

Studerer man spillernes indbyrdes historik, vil man opdage, at Daniil Medvedev fører duellen med 2-0 i sejre. Begge gange har russeren vundet i ganske overbevisende stil, og begge gange har kampene været afviklet på indendørs hardcourt (som også er underlaget ved sæsonfinalerne i Torino). Læste du med i min seneste tennisartikel, ved du, at jeg kiggede mod Andy Murray til at slå netop Jannik Sinner til odds 3,60 (Andy Murray vandt med 7-6 6-3) – men som du nok kan fornemme, er jeg anderledes begejstret for italieneren, der ellers tabte seks sæt i træk frem mod ATP Finals, denne gang.

Det hænger selvfølgelig sammen med den motivation og energi, det har givet Sinner at få en ekstra chance foran hjemmepublikummet på den helt store scene… mod en Medvedev, der ikke bør have den største appetit på at folde sig helt ud.

Der er odds 3,60* på Jannik Sinner hos betfair, og det er pænt betalt i min optik.

Kampen kan ses på TV2 Sport X fra kl. 21:00 torsdag d. 18. november 2021.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar