18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
sport-icon

Anbefalet til

2.30
4/10
Vicente Luque
Themba Gorimbo
Tipped at 2.30
Loke Barrett-avatar
8. dec.
03:00
sport-icon

Anbefalet til

1.76
3/10
Shavkat Rakhmonov
Ian Machado Garry
Tipped at 1.76
Loke Barrett-avatar
8. dec.
05:30
sport-icon

Anbefalet til

2.80
2/10
Cambodia
Malaysia
Tipped at 2.80
BettingGuru-avatar
8. dec.
11:45
sport-icon

Anbefalet til

3.90
1/10
Tottenham
Chelsea
Tipped at 3.90
ConteNestor-avatar
8. dec.
17:30
sport-icon

Anbefalet til

4.00
1/10
Tottenham
Chelsea
Tipped at 4.00
ConteNestor-avatar
8. dec.
17:30
sport-icon

Anbefalet til

2.90
1/10
Tottenham
Chelsea
Tipped at 2.90
Dagens BetBuilder-avatar
8. dec.
17:30
sport-icon

Anbefalet til

2.05
3/10
Fortaleza
Internacional
Tipped at 2.05
BettingGuru-avatar
8. dec.
20:00
sport-icon

Anbefalet til

2.02
3/10
Gremio
Corinthians
Tipped at 2.02
BettingGuru-avatar
8. dec.
20:00
sport-icon

Anbefalet til

1.88
1/10
SSC Napoli
Lazio
Tipped at 1.88
Dagens Spil-avatar
8. dec.
20:45
sport-icon

Anbefalet til

1.90
3/10
Girona
Liverpool
Tipped at 1.90
BettingGuru-avatar
10. dec.
18:45

Daniel Altmaier – Holger Rune: Odds og optakt den 2. november 2023

Det blev en sen – meget sen – affære, da Holger Rune onsdag aften spillede sig til 3. runde af Paris Masters med sejr mod Dominic Thiem. Tyske Daniel Altmaier venter torsdag. Daniel Altmaier – Holger Rune går i gang klokken 21:00 torsdag d. 2. november 2023, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play. 

Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.

Holger Rune - odds og optakt til Daniel Altmaier - Holger Rune ved Paris Masters 2023 R3 torsdag den 2. november 2023

Holger Rune har sit Game Face med til Paris. (Foto: IMAGO / NurPhoto)

Natarbejde sætter scenen perfekt for Holger Rune

Det tog tyske Zverev mere end 3,5 time at sende den sidste franskmand ud af Paris Masters. Derfor kom Holger Rune først i gang omkring 22:30 mod østrigske Dominic Thiem.

Det så dog ikke ud til at genere danskeren, der spillede med klædelig fokus og i glimtvis endda strålede mod den eminente østriger, der, når han spiller op til sit bedste, kan matche de bedste på kloden.

Det kunne han trods alt ikke onsdag aften, hvor Holger Rune spillede sin rolle til perfektion i det franske totalteater. Stærke server, effektivt grundspil og en stadigt bedre og bedre udstråling. 

Der er grund til både udstråling og optimisme, for allerede før Rune spillede onsdag, var der lagt rød løber og rosenblade ud foran ham.

Amerikanske Taylor Fritz var slået ud. Så ham møder Rune ikke i dagens 3. runde-kamp. For Altmaier fik en walkover. 

Alcaraz er slået ud. Så den stærke spanier bliver ikke et problem i en eventuel finale. Medvedev er ude. 

Og Casper Ruud er også ude, så hverken nordmanden eller førnævnte Fritz kan genere danskeren i kampen om en plads ved sæsonfinalen i Torino.

Nu gælder det dog først titelforsvaret i Paris, hvor Rune vandt sidste år, og dengang slog han fem spillere fra verdens top 10. Det kommer han ikke til i år, for Thiem er nummer 108, mens Altmaier aktuelt er nummer 54.

Går Rune hele vejen, kan det altså maksimalt blive med tre top 10-modstandere, men allerede i kvartfinalen er det sandsynligvis Djokovic, der venter, og det må siges at være rigeligt. 

I semifinalen vil det formentlig være Sinner eller Rublev, der venter, mens finalen er et åbent spørgsmål med den vidt åbne anden turneringshalvdel. 

De tilbageværende seedede spillere er Tsitsipas, Zverev, Hurkacz og Khachanov, men de skal tumle Safiullin, der slog Alcaraz, Dimitrov, der slog Medvedev, og Cerundolo, der slog Ruud – sammen med den altid uforudsigelige Bublik. Det er en temmelig fed halvdel, hvor alt kan ske. 

Det kan det forhåbentlig ikke i Runes halvdel, for der ser vi gerne den forsvarende mester afgøre tingene på helt forventet vis og spille sig frem til finale og gerne med efterfølgende titelforsvar. 

Først skal han altså besejre tyske Daniel Altmaier. Det begynder tidligst 21:00 i aften. 

Lystfiskeren Altmaier har snøren ude efter mere Masters-magi

Tyske Daniel Altmaier er 25 år gammel. Han indledte oktober med at være nummer 47 på verdensranglisten, men i løbet af efterårsmåneden gled han syv pladser ned og er aktuelt nummer 54. 

For at komme til denne 3. runde-kamp slog Altmaier i 1. runde Arthur Fils 6:2, 6:4.

I 2. runde ventede Taylor Fritz, men amerikaneren måtte trække sig med en skade i maveregionen, og nu er Altmaier så i ottendedelsfinalen.

Det er 12. gang, Altmaier forsøger lykken i en Masters-turnering, og det er kun anden gang, han er kommet videre end 2. runde.

Tidligere i år nåede han kvartfinalerne i Madrid, hvor han kom med som Lucky Loser fra kvalifikationen, da Carreno Busta trak sig. 

Altmaier har fået en god bid af karrieren spoleret af skader.

Som 19-årig nærmede han sig top 200 på ranglisten, men skader i både skuldre og hofter holdt ham ude de følgende sæsoner, og det var først i slutningen af 2020, at han igen nærmede sig top 200. 

Nu er han så tæt på top 50, og den skadesplagede tysker har fået en øget bevidsthed om kroppen og betydningen af at holde sig skadesfri. 

Han bruger lystfiskeri i selskab med sin far til at slappe af mentalt, men ren afslapning er det nu ikke, for han fortæller, de både har styr på vandtemperatur, dybde og naturligvis den udvidede vejrudsigt.

I Paris fisker Altmaier i denne omgang efter noget, der kan forbedre hans rekord i Masters, som altså er en kvartfinale i Madrid tidligere i 2023. 

Han har 27 finaler i karrieren på Challenger- og Futures-niveau, men det er endnu ikke blevet til en finale fra ATP 250 og op. Han skal virkelig stå på tæer og løfte sit niveau for at nå så langt denne gang.

Daniel Altmaier - odds og optakt til Daniel Altmaier - Holger Rune ved Paris Masters 2023 R3 torsdag den 2. november 2023

Daniel Altmaier fisker efter sejr mod danske Rune. (Foto: IMAGO / IP3press)

Match up: Daniel Altmaier vs. Holger Rune

De to spillere har kun én gang tidligere stået over for hinanden, og det var på et helt andet niveau. 

Tilbage i juni 2021 mødtes de i en Challenger i italienske Biella, hvor Holger Rune vandt kampen i tre sæt med 6:2, 6:7, 7:6. Altså ikke helt ubesværet.

Daniel Altmaier – Holger Rune odds

Holger Rune er stor favorit, når han møder tyske Altmaier. Der er odds 1,23 hos Unibet* på dansk sejr. 

Vinder Altmaier duellen, kan du vinde skejserne tilbage 4,50 gange hos Betfair*.

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Spilforslag: Mere succes til Rune

Det går den rigtige vej. Fra kamp til kamp er det både til at se og mærke, at Holger Rune igen bliver mere og mere komfortabel på banen. 

Langsomt kommer der flere positive oplevelser, og de smitter af på selvtilliden og på troen på egne evner. 

Det betyder, danskeren spiller mere afslappet og frigjort, og Holger Rune i fri dressur er mere, end de fleste i verden er i stand til at klare. 

Måske er det Boris Becker i boksen? Måske er det den manglende kasket? Måske går det bedre med kæresten? Måske er det bare vinden, der er vendt?

Uanset er det bare med at slå til og score point, sejre og titler, for det går jo sandsynligvis over igen.

Vi kan ikke alle være Djokovic og bare vinde og vinde og vinde. De fleste af os er mennesker med op- og nedture. 

Medvinden for Rune vil give ham et boost til denne kamp. Det blev sent onsdag, men det har danskeren tidligere benyttet til at sove længe, og nu spiller han igen aftenkamp. 

Altmaier fik aflyst sit opgør onsdag, så han har ikke været i kamp i 2,5 døgn, når det går løs i aften. Det er godt for fysikken, men måske ikke så godt for rytmen. 

Vores bud til denne kamp er, at Holger Rune vinder i to sæt. Der bliver mere og mere af den gamle Holger, og Altmaier er en spiller, han skal slå uden for mange dikkedarer. 

Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0 

*Reklamelink

Bet365
1,73
Holger Rune vinder 2:0
Gå til bet365 *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!



Skriv første kommentar

Skriv et svar