Clara Tauson på lumsk opgave mod Ajla i Adelaide
Clara Tauson spiller natten til mandag 1. runde i WTA 500 i Adelaide mod australske Ajla Tomljanovic. Sidstnævnte behøver egentlig ikke hjemmebanefordel, for hun har slået Tauson i tre af de to spilleres foreløbig fem opgør. Nu er det Claras tur. Clara Tauson – Ajla Tomljanovic går i gang klokken 3:00 mandag d. 12. januar 2026, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson jagter sæsonens første sejr, når hun møder australske Tomljanovic. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Tauson på sejrsjagt i Adelaide
Av-av-av. Det var en skidt åbning på 2026 for Clara Tauson, der tabte i WTA 500 i Brisbane til Aliaksandra Sasnovich, der på verdensranglisten er 100 pladser ringere end danskeren.
Men på banen i Australien var der bid i Sasnovich, der slog Tauson 6:2, 6:3.
Det skyldtes også, at danskeren var meget langt fra det niveau, vi lærte at kende i 2025, og hun virkede ved siden af sig selv. Ikke meget fungerede for hende.
Det eneste lyspunkt var vel sådan set, at hun som seedet begyndte i 2. runde og derfor jo i det mindste ikke tabte en 1. rundekamp. En ringe trøst men dog en trøst.
Et 1. runde-nederlag kan så komme i Adelaide, som er sidste forberedelse før Australian Open, men Tauson skal have en sejr og helst gerne flere at lune sig på.
Sejr til Tauson mod Tomljanovic sender danskeren i 2. runde mod enten australske Maya Joint eller amerikanske Sofia Kenin.
Derefter ligner det en kvartfinale mod turneringens topseedede Pegula, hvis altså amerikaneren i sin 2. rundekamp slår vinderen af Babosa og en kvalspiller.
Slår Tauson sig videre til semifinalen, peger lodtrækningen mod et opgør med 3. seedede Mirra Andreeva eller måske amerikanske Emma Navarro.
Og i finalen vil modstanderen højst sandsynligt være 2. seedede Madison Keys, der i sin turneringshalvdel dog først skal overvinde de seedede Alexandrova, Samsonova og Mboko.
Tomljanovic er ikke godt tilpas i Adelaide
Ajla Tomljanovic er 32 år gammel, og hun er for tiden placeret som nummer 78 på verdensranglisten.
Den bedste placering til den kroatiskfødte australier finder vi tilbage i 2023, hvor hun var helt fremme som nummer 32.
Her er hun mere på hjemmebane end Tauson, og Tomljanovic har endda overhånden i de hidtidige fem indbyrdes kampe, hvor Tomljanovic har vundet tre inklusive den seneste i oktober, hvor tallene hed 1:6, 7:6, 6:3.
I sidste uges sæsonpremiere i Brisbane nåede Tomljanovic – som Clara Tauson – til 2. runde, men fordi australieren begyndte i 1. runde, nåede hun at hente en sejr ud af turneringen.
Det kan give en lille mental fordel, at hun har prøvet at vinde på denne side af nytår, men omvendt er turneringen i Adelaide sædvanligvis ikke lige Tomljanovic’ kop te.
Hun har været med fire gange tidligere i WTA 500 i Adelaide, og det er blevet til i alt seks kampe og fire nederlag.
Sidste år tabte Tomljanovic i 1. kvalrunde til Ashlyn Krueger med 7:5, 6:4, så måske er det egentlig en god turnering at løbe ind i Tomljanovic?

Ajla Tomljanovic har slået Clara i tre af deres fem foreløbige møder. (Foto: Australian Associated Press / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Ajla Tomljanovic
De har mødt hinanden fem gange tidligere, og det er lige nu australske Tomljanovic, der har overhånden med 3:2 i kampe.
De mødtes to gange i anden halvdel af 2025, og her vandt de en kamp hver.
Tomljanovic vandt den seneste i kinesiske Ningbo med 1:6, 7:6, 6:3. Det var tredje kamp på stribe, der gik i tre sæt mellem de to.
Clara Tauson vs. Ajla Tomljanovic odds
Spilforslag: Tauson rejser sig og tryner Tomljanovic
Indbyrdes kampe er vigtige i tennis. De kan give et fingerpeg om det indbyrdes styrkeforhold og det mentale spil.
Og her ser det ud til, at Tomljanovic har et godt tag på Clara.
For tre sejre i fem kampe er ikke et retvisende billede af de to spilleres generelle niveau, så der må være noget mentalt på spil mellem dem – og måske passer Claras spil godt til den erfarne australier.
Så hvis man vil på overraskelsesjagt i januar, ligner det her en oplagt mulighed for at jagte et højt odds på Tauson-exit.
Men dér er jeg ikke. For alle de frustrationer, al den mistiming og alt det dårlige spil, som Clara Tauson leverede i sidste uge i Brisbane? Det skal ud. Det skal ud, og det skal bearbejdes.
Jeg er overbevist om, at hun har trænet hårdere end nogensinde før hele vinteren, og jeg er sikker på, at hun siden nederlaget i sidste uge til Sasnovich har trænet endnu hårdere og endnu mere målrettet i denne uge.
Så jeg tror, det bliver en Clara med ild i øjnene og dynamit i armene, der kommer til denne duel.
Hun har brug for medvind og sejre, før det går løs med Australian Open, og jeg tror, Tomljanovic bliver den første, der skal stå model til al Claras styrke og niveau.
Buddet herfra: Clara Tauson -1,5
*Reklamelink
|
2,30
Clara Tauson -1,5
|
Gå til Betano * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Clara Tauson vs. Ajla Tomljanovic live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.







