Clara Tauson møder russiske Andreeva i Rom Masters
Clara Tauson møder mandag eftermiddag russiske Mirra Andreeva. Det er 4. runde i Master-turneringen i Rom, hvor danskeren søndag sendte verdens nummer 9, Emma Navarro, ud efter en flot kamp i tre sæt. Her venter så endnu stærkere modstand, for Andreeva er nummer 7 på verdensranglisten. Clara Tauson – Mirra Andreeva går i gang klokken 16:25 mandag d. 12. maj 2025, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson har spillet to lange kampe i Rom indtil videre. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Tauson slider for tingene på gruset i Rom
Clara Tauson brugte i 2. runde knap to timer på at bringe sig foran 7:5, 4:1 mod amerikanske Katie Volynets, der måtte trække sig med en skade.
I 3. runde ventede endnu en lang kamp mod den hårdføre amerikaner Emma Navarro. Clara Tauson er aktuelt nummer 23 i verden, hvor Navarro holder til som nummer 9.
Dét kunne man måske godt se i 1. sæt, hvor Navarro vandt 6:3, men det var til gengæld ikke til at se i 2. sæt, som Tauson helt suverænt vandt 6:0.
I 3. sæt var de to spillere mere lige, men det var danskeren, der var mest cool i de afgørende situationer, og hun tog sættet hjem med 6:4 efter 2 timer og 11 minutters spil.
Der var både gode ting og ting at arbejde videre med for danskeren, og det er jo sådan set fint, der stadig er forbedringspotentiale for danskeren, der banker kraftigt på til top 20, hvis hun kan slå Andreeva.
Om der er en lignende selskabsleg på kvindetouren som hos herrerne, ved jeg ikke, men efter to nederlag til Andreeva tidligere på året vil Tauson i givet fald være i fare for at skulle kalde Andreeva Mamma, når hun møder hende i den kommende tid i tilfælde af et tredje nederlag i rap.
Dét håber vi ikke sker, for danskeren har vist sig flot frem i denne sæson, hvor hun på sæsonens race-liste er nummer 10.
Vinder Tauson mod Andreeva, kan den videre vej frem meget vel byde på Coco Gauff og Sabalenka.
Finalemodstanderen fra anden turneringshalvdel kan lidt overraskende blive 6. seedede Paolini, for både 1.-, 3.- og 5. seedede Swiatek, Pegula og Keys er allerede sendt ud i Rom.
Andreeva med stormskridt mod den absolutte verdenstop
Mirra Andreeva har både vundet karrierens første WTA 1000 i 2025 og vundet karrierens anden WTA 1000.
For tilbage i februar slog hun først Clara Tauson i finalen i Dubai, og i den følgende turnering, i Indian Wells, vandt hun endnu en Master med finalesejr mod Aryna Sabalenka.
Sabalenka havde allerede to gange tidligere i sæsonen stået i vejen for den bare 18-årige russer, for Sabalenka slog Andreeva både i semifinalen i WTA 500 i Brisbane og igen i 4. rude af Australian Open tilbage i begyndelsen af januar.
Siden har Andreeva altså vundet to Master-turneringer, mens hun er kommet i gang med grussæsonen på lidt mere skrøbelig vis. Trods alt.
I Stuttgart slog hun storesøster Erika, der måtte trække sig i 2. sæt, mens Mirra i den følgende runde tabte klart til Alexandrova.
Så gik det bedre i Madrid Master, hvor Mirra Andreeva spillede sig i kvartfinalen men tabte til Coco Gauff.
I Rom har hun indtil videre slået verdens nummer 97, Emiliana Arango, med 6:2, 6:4 på halvanden time, mens hun seneste ekspederede Tausons doublemakker, Linda Noskova, der som singlespiller er nummer 30 i verden, med 6:1, 7:5 på 1 time og 24 minutter.
Mirra Andreeva har haft en forrygende sæson indtil nu. Fortsætter det mod Tauson? (Foto: ZUMA Press Inc / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Mirra Andreeva
Det er tredje gang, de to spillere mødes, og begge de tidligere opgør har været i 2025.
Først mødtes de i finalen i Dubai Masters, og knap tre uger senere stod de over for hinanden i Indian Wells Master i 3. runde.
I Dubai vandt Andreeva 7:6, 6:1, mens det i Californien var endnu mere klare 6:3, 6:0, der var cifrene.
Clara Tauson vs. Mirra Andreeva odds
Der er svulstige 3,75 gange grunkerne tilbage med bet365*, hvis Tauson kan vinde mod Andreeva i tredje forsøg.
Russeren er storfavorit og står i odds 1,29 hos bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Tauson må finde arbejdshandskerne frem igen
Uha, uha det er barsk modstand, der venter Clara Tauson her. Mirra Andreeva har allerede vundet to Masters-titler i sæsonen, men de var begge på hardcourt.
Andreeva siger selv, at hun foretrækker gruset, og her var hun da også i semifinalen i French Open seneste sæson, ligesom hun i double spillede sig i finalen på gruset ved OL i Paris, hvor det dog blev til nederlag.
Clara Tauson skal ikke bøje nakken, for danskeren har værktøjerne, der kan gøre hende til en værdig modstander for Andreeva.
Det er bare ikke helt så pålideligt på gruset endnu for Tauson, der dog har vist stigende niveau i sine to første runder i Rom, og det er aldrig dumt at huske, at hun nåede 4. runde i French Open i 2024.
Aktuelt er det svært at tumle Andreeva, og hun har da også brugt mere end en time mindre end danskeren i de første to kampe, men det kan vel så blive Tausons mulighed, hvis hun kan tvinge kampen ud i et tredje sæt og lade fysikken spille en rolle.
Træner Kasper Elsvad har netop endnu engang understreget, at de har arbejdet meget med danskerens fysik, og Tauson virker da også både stærkere og mere solid.
Derfor bliver buddet herfra, at vi får en kamp i tre sæt. Det er svært at stille sig entydigt på danskerens side, selv om oddset er saftigt, men det er omvendt også vanskeligt at bakke russeren op til meget lave odds.
Buddet herfra: Over 2,5 sæt
*Reklamelink
2,75
Over 2,5 sæt
|
Gå til Betsson * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.