18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Clara Tauson møder Paolini i R3 i Wuhan Master 

| Sidst opdateret:


Clara Tauson spiller 3. runde i Wuhan Master, når hun møder Jasmine Paolini. Danskeren spillede sig onsdag ubesværet videre fra 2. runde med en flot sejr mod kroatiske Ruzic i to sæt. Clara Tauson – Jasmine Paolini går i gang klokken 8:30 torsdag d. 9. oktober 2025, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.

Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Odds og optakt til Clara Tauson - Jasmine Paolini torsdag den 9. oktober 2025.

Clara Tauson møder italienske Jasmine Paolini i Wuhan Master. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)

Tauson holder kursen i Wuhan

Clara Tauson trives traditionelt ikke brandgodt ved alt for høje temperaturer, men i kinesiske Wuhan har danskeren i de to første runder gjort kort proces og vundet sine kampe rapt og let. 

Først var det serbiske Olga Danilovic, der blev affejet i 1. runde med 6:3, 7:5, mens kroatiske Ruzic kom i centrifugen og fik klø med 6:4, 6:0, da de spillede 2. runde onsdag morgen. 

Nu venter så 3. runde mod Jasmine Paolini, og det bliver en helt anden opgave. 

Men der er ikke så mange dikkedarer for Clara, som primært skal holde sig på egen banehalvdel. 

Hun skal stadig være koncentreret i serverne. Hun skal stadig styre spillet med sine store grundslag. Og hun skal holde hovedet koldt i varmen. 

Spørgsmålet er, om der er en ophobning af ophedning i varmen i Wuhan? Om det at have spillet to kampe allerede betyder, at der er kortere vej til kortslutning i den tredje kamp?

Vi håber det ikke, for danskeren har tennismæssigt set meget veltilpas ud i de første to kampe, og kan hun holde det niveau, har hun gode muligheder for at nå langt i turneringen.

Slidstærk italiener vandt hidtil eneste indbyrdes Tauson-duel

Den 29-årige Jasmine Paolini fik sit helt store gennembrud i tennis i 2024, hvor hun nåede finalen i både French Open og Wimbledon.

Det sendte hende op som verdens nummer 4, hvilket stadig er karrierens bedste placering for italieneren, der kommer fra Toscana. I dag er hun placeret som nummer 8 i verden. 

Ganske bemærkelsesværdigt er Paolini også en af verdens højest rangerede doublespillere, hvor hun for tiden er nummer 5 i verden og har vundet fire titler i løbet af 2025. Én af de fire var French Open-titlen. 

Men her er Paolini altså alene på banen, og det kan den klejne kvinde også. Hun er blot 163 centimeter høj og har selv beklaget, at hun ikke er højere, fordi hun mener, det ville have gjort hendes serv bedre. 

Hun kompenserer dog for eventuelle højdemangler ved iver og atleticisme, der tillader hende at knokle banen rundt i en mageløst effektiv defensiv, som gør hende meget, meget svær at spille mod. 

Onsdag var hun i 2. rundekampen mod kinesiske Yuan udsat for et stormvejr, da Yuan slog løs af fuld kraft på alle boldene, og kineseren vandt første sæt 6:3, og Paolini måtte afværge en breakbold ved 3:4 i 2. sæt. 

Dén holdt hun, og så tippede kampen, og Paolini vandt de to resterende sæt med 6:4, 6:3. 

Paolini har været i ni WTA-finaler, og selv om hun har tabt seks af dem, indgyder det alligevel respekt, at to af titlerne har været i Master-turneringerne i henholdsvis Dubai 2024 og Rom i år.

Odds og optakt til Clara Tauson - Jasmine Paolini torsdag den 9. oktober 2025.

Paolini er i top 10 på verdensranglisten både i single og double. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)

Match up: Clara Tauson vs. Jasmine Paolini

De har mødtes én gang tidligere, og det var sidste år i Beijing Master i 2. runde, hvor Paolini vandt kampen i tre sæt med 1:6, 7:5, 6:4 på 2 timer og 10 minutter.

Clara Tauson vs. Jasmine Paolini odds

Du kan få odds 2,23 hos Maratonbet* på sejr til Clara Tauson.

Vinder Jasmine Paolini, er der odds 1,65 at hente med Maratonbet*.

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Spilforslag: Hævnen bliver sød for Clara Tauson

Det kan blive en fremragende tenniskamp mellem to spillere med meget tydelige og klare spidskompetencer. 

Clara Tauson har spillet en flot turnering i Wuhan i de første to kampe, hvor de sædvanlige stærke server og store grundslag er krydret med et mentalt overskud, der virkelig klæder danskeren.

29-årige Paolini har allerede bevist, at hun har stort overskud på banen, og at hun også har solide kvaliteter understreger hendes seneste to sæsoner med mange flotte resultater. 

Fra italieneren kan vi forvente solidt arbejde, hårdt arbejde og en insisteren på at blive i kampen uanset hvor slemt det måtte se ud. 

Det skal dog ikke forhindre Clara Tauson i at buldre videre, og efter deres første møde sidste år i Beijing, hvor Paolini vandt i tre sæt, tror jeg på, at Tauson kan snuppe sejren denne gang. 

Danskeren virker i flot balance, og det eneste, der reelt står mellem hende og en plads blandt verdens 10 bedste kvindelige tennisspillere, er en øget mental stabilitet, for hun er en fremragende tennisspiller.

Jeg tror, Tauson vinder. 

Buddet herfra: Clara Tauson vinder

*Reklamelink

Bet365
2,23
Clara Tauson vinder
Gå til bet365 *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!



Skriv første kommentar

Skriv et svar