Clara Tauson klar favorit mod Waltert i Abu Dhabi
Clara Tauson nåede 3. runde i Australian Open, og nu begynder hun som 3. seedet i 2. runde af WTA 500 i Abu Dhabi mod schweiziske Simona Waltert. Danskeren er aktuelt nummer 16 i verden, hvor Waltert holder til som nummer 94, men hun har allerede vundet tre kampe, fordi hun først har spillet kvalifikation. Clara Tauson – Simona Waltert går i gang klokken 15:30 tirsdag d. 3. februar 2026, og du kan se kampen direkte på TV2 Play eller bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson træder ind i WTA 500 i Abu Dhabi som favorit i 2. runde mod schweiziske Waltert. (Foto: Australian Associated Press / Alamy Live News)
Tausons 2026 skal løbes i gang for alvor
Det var helt som forventet en stor mundfuld for Clara Tauson, da hun i 3. runde af Australian Open stod over for den unge canadiske komet på kvindernes rangliste, Victoria Mboko.
Dermed gik Tauson glip af endnu en duel med verdens aktuelle nummer 1, Sabalenka, men omvendt har danskeren så haft god tid til både at rejse til Mellemøsten og til at forberede sig på denne turnering.
Det er første gang, Tauson spiller i Abu Dhabi, men sidste år nåede hun finalen i Dubai Master, og lad os håbe, det er tegn på, at hun trives på disse kanter.
Sejrene i Australian Opens to første runder gjorde godt for danskeren efter nederlag i sæsonens første to kampe.
Nu gælder det WTA 500 i Abu Dhabi, hvor der gerne skal point ind på kontoen, så pilen igen kan vende op frem for ned på ranglisten.
Vinder Tauson denne duel mod Waltert, venter vinderen af McCartney Kessler og 6. seedede Leylah Fernandez i kvartfinalerne.
Spiller danskeren sig i semifinalen, kan det meget vel være sidste års vinder, den topseedede schweizer Belinda Bencic, der bliver modstanderen.
Og endelig er 2. seedede Alexandrova bedste bud på en finalist fra den anden turneringshalvdel, hvor hun skal tumle de seedede Samsonova og Navarro.
Waltert i form håber at drille Clara
Simona Waltert er en 25-årig schweizer, hvis bedste placering på WTA-ranglisten indtil nu er 86, men hun er dalet en anelse og er nummer 94.
Hun har fået en nogenlunde indledning på 2026 med seks sejre og fire nederlag i den første måned af året.
Først spillede hun Canberra Challenger og slog de to tjekker, Salkova og Vidmanova, før hun tabte i kvartfinalen til ukrainske Snigur.
Ugen efter blev det til en sejr og et nederlag i kvalifikationen til WTA 250 i Hobart, og så drog Waltert ellers til Melbourne og Australian Open.
Hun fik en hård lodtrækning med verdens nummer 4, Anisimova, i 1. runde, og amerikaneren var da også for stærk og vandt 6:3, 6:2.
I sidste uge var lodtrækningen lidt nemmere på Filippinerne i endnu en Challenger, men resultatet blev det samme, da Waltert blev slået i tre sæt af Tararudee fra Thailand.
Så nu byder hun danske Clara Tauson op til dans, og efter nederlag i de to første indbyrdes møder er der vel en risiko for, at Waltert taber kampen og skal kalde Tauson for Mamma, når de næste gang mødes i buffeten.
Waltert har allerede spillet to kvalkampe i Abu Dhabi, hvor hun har slået australske Rodionova og polske Piters, før det i 1. runde blev til en imponerende sejr mod verdens nummer 62, Daria Kasatkina, i tre sæt.

Simona Waltert har været gennem to kvalkampe, og mandag slog hun Kasatkina i 1. runde i Abu Dhabi. Hun er brandvarm. (Foto: ZUMA Press Inc / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Simona Waltert
De har mødt hinanden to gange tidligere.
Clara Tauson har trukket sig sejrrigt ud af dem begge.
Første møde var en opvisningskamp i 2020, mens de anden gang duellerede i finalen i W25 i tyske Altenkirchen i 2021, og her måtte der tre sæt til, før Tauson vandt 3:6, 6:1, 6:3.
Clara Tauson vs. Simona Waltert odds
Clara Tauson er klar favorit, når hun møder kvalspilleren Simona Waltert.
Spilforslag: Tauson tager teten og snupper sejren
Clara Tauson har fortalt, at hun har haft en stærk sæsonpause med stort fokus på fysikken endnu engang.
Det er klogt med tanke på de skadesproblemer, hun tidligere har bøvlet med, og det så jo absolut ud til at virke i sidste sæson.
Så selv om hun har fået en undervældende åbning på sæsonen med nederlag både i Brisbane og Adelaide i første forsøg, var hendes Australian Open godkendt, om end exit i 3. runde føltes tidligt.
Danskeren spillede fint mod talentet Mboko, og nu skal Tauson så også profitere af det fine spil og sætte sejre og point ind på kontoen.
Det kommer til at gå ud over Simona Waltert, der allerede har overpræsteret i Abu Dhabi med to kvalsejre og endnu en sejr i 1. runde mod Kasatkina.
Schweizeren har en fornuftig serv og en stærk forhånd, der klæder hendes aggressive og offensive spil, men Clara Tauson skal være bedre på præcis de parametre, som er schweizerens styrker, så jeg tror, Tauson vinder i to sæt.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
|
1,91
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Clara Tauson vs. Simona Waltert live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.








