Clara Tauson – Jaqueline Cristian: Odds og optakt den 8. februar 2024
Clara Tauson spiller torsdag 2. runde-kamp mod rumænske Jaqueline Cristian i WTA 250-turneringen i rumænske Cluj-Napoca. Tauson er nummer 80 på verdensranglisten, hvor rumæneren er en plads ringere som nummer 81. Clara Tauson – Jaqueline Cristian går i gang klokken 17:00 torsdag d. 8. februar 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Clara Tauson spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Clara Tauson stormer af sted i Rumænien. (Foto: IMAGO / NurPhoto)
Clara Tauson + Lars Christensen ligner en vinderopskrift
Jøsses, hvor er det dog dejligt at se, at Clara Tauson endelig har medvind igen.
Efter et par hårde år, hvor hun røg fra en flot plads som nummer 33 på verdensranglisten og helt ud af top 100 er hun nu med stormskridt på vej tilbage.
Hun har fået Lars Christensen som træner, og det har helt tydeligt gjort hende godt. Attituden, mentaliteten og temperamentet stråler af trivsel, og det virker helt oplagt, at det er træner Christensens fortjeneste.
Clara Tauson har trænet seriøst og målrettet, og det bliver belønnet på banen med stærkt spil, stor fysik og sejre. Hun har spillet 14 kampe siden nytår og har hentet 11 sejre.
I Rumænien er danskeren ikke seedet, men i 1. runde slog hun 9. seedede Podoroska helt ubesværet.
Sejr i denne kamp vil formentlig betyde, at Tauson i kvartfinalen skal møde 6. seedede Elina Avanesyan, der sendte Clara ud af French Open i 2023, men som Tauson bankede i Ningbo i Kina i efteråret med klare 6:4, 6:1.
Bliver det til sejr mod den 21-årige russer, venter en semifinale mod turneringens topseedede hollænder Aranxta Rus, mens finalen formentlig bliver mod tyske Tatjana Maria.
Cristian på hjemmebane i jagten på første WTA-titel
Jaqueline Cristian er 25 år gammel og født i den rumænske hovedstad Bukarest. Her er hun draget cirka 500 kilometer mod nordvest for at spille med i WTA 250 i Cluj-Napoca.
I 1. runde skulle hun have mødt landsmandinden Bulgaru, som måtte trække sig, og i stedet blev det Lucky Loser fra kvalifikationen, spanske Bassols, der stod over for Cristian.
Det klarede rumæneren med bravour, da hun vandt 6:3, 6:2. Det lover dog ikke godt for denne kamp, for Cristian har endnu ikke prøvet at vinde to kampe i træk i sæsonen.
Hun har spillet i alt otte kampe siden nytår, og det er – inklusive opgøret mod Bassols – kun blevet til tre sejre.
Cristians tur til den anden side af jordkloden i begyndelsen af året gav tre rappe nederlag i først Auckland, New Zealand og derefter i Hobart, Tasmanien og endelig også i Australian Open, hvor hun tabte i 1. runde til tjekkiske Siniakova.
Derfra fortsatte Cristian til Linz, hvor hun vandt 1. kvalkamp men tabte i kvalfinalen til Clara Tauson i to sæt.
Så kom Cristian videre som Lucky Loser og vandt i 1. runde mod Nadia Podoroska, som Tauson netop har slået i Cluj-Napoca, men i 2. runde røg Cristian ud mod britiske Burrage.
Kun én gang i karrieren har Cristian slået sig igennem til en WTA-finale, og det var netop i Linz, hvor hun i 2021 tabte finalen til amerikanske Alison Riske med 6:2, 2:6, 5:7.
Jaqueline Cristian har tabt til Tauson i 3 af de seneste 4 indbyrdes kampe. (Foto: IMAGO / NurPhoto)
Match up: Clara Tauson vs. Jaqueline Cristian
De to spillere har mødt hinanden i alt 5 gange siden januar 2021, hvor de mødtes første gang. Dengang vandt Cristian 2:1 – 2:6, 7:6, 6:3 – i 2. runde af en ITF-turnering i Andorra.
I de følgende 4 kampe har Clara Tauson vundet 3 gange og hver gang i to sæt, og senest blev det til dansk sejr i kvalen til WTA 500 i Linz, da de mødtes 29. januar i år.
Sejren til Tauson var klar og lød på 6:2, 6:0 og var overstået på mindre end en time.
Clara Tauson – Jaqueline Cristian odds
Clara Tauson er ret klar favorit mod Jaqueline Cristian. Du får lige nu odds 1,33 hos bet365* på dansk sejr.
Hos Marathonbet* kan du hente pengene hjem 3,88 gange på sejr til Cristian.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Clara Tauson i storform snupper endnu en sejr
Det er ikke meget mere end en uge siden, de to spillere mødtes i østrigske Linz.
Her er de rykket knap 1.000 kilometer østpå til Cristians hjemland, men det ændrer næppe på, at Clara Tauson netop nu spiller det klart bedste tennis af de to.
Der er kommet et fokuseret blik hos danskeren, som om hun selv har indset, hvilket potentiale hun har. Som om hun forstår – måske med Lars Christensens hjælp – hvilke voldsomme værktøjer, hun har.
Alene kraften i slagene fra danskeren vil være rigeligt til at bekæmpe mange af modstanderne på WTA Touren, så længe det gælder turneringer på WTA 250- og måske endda 500-niveau.
I hvert fald er vores bud til denne kamp, at det endnu engang ender i en klar dansk sejr i to sæt.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
1,91
Clara Tauson 2:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.