Clara Tauson i WTA 500-kvartfinale mod Diane Parry
Clara Tauson spiller kvartfinale i WTA 500 i Monterrey mod franske Diane Parry. Tauson måtte i 2. runde besejre den topseedede russer Alexandrova for at komme videre, mens Parry vandt i to tætte sæt mod ukrainske Oliynykova. Det er tredje gang, Tauson og Parry brager sammen, og det er foreløbig endt med to franske sejre. Clara Tauson – Diane Parry går i gang klokken 3:30 fredag d. 28. august 2026, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Tauson med lovende takter. Tør man håbe?
Det har været en svingende sæson for Clara Tauson, men den positive del af en svingende sæson er jo, at det af og til også svinger den gode vej.
Det gør det måske for Clara Tauson i denne uge, hvor hun spiller WTA 500 i mexicanske Monterrey som en sidste forberedelse før US Open, der begynder i den kommende uge.
Danskeren slog helt planmæssigt Mexicos egen Renata Zarazua i tre sæt i 1. runde, men så havde lodtrækningen været nådesløs ved danskeren.
Allerede i 2. runde ventede turneringens topseedede, russeren Ekaterina Alexandrova, der er nummer 19 på dén rangliste, hvor Clara Tauson indledte ugen som nummer 42.
Danskeren er allerede kravlet fem pladser frem på den kommende rangliste, og for hver sejr kravler hun yderligere.
Mod Alexandrova viste Clara fint spil, men særligt 1. sæt var en tumultarisk affære. Spillerne fulgtes ad til 6:6, men der havde Clara afværget tre breakbolde undervejs, og da hun selv førte 6:5, havde hun break- og sætbold.
De måtte dog i tiebreak, og her tabte de egne server til højre og venstre, og Alexandrova havde sætbold ved 6:5 i egen serv, men Clara tog de tre næste bolde og sættet med 8:6.
I 2. sæt havde Clara tre breakbolde til 2:0, men det lykkedes ikke, og så blev hun i stedet brudt til 3:2 og tabte sættet 6:4.
Men nu var det danskerens tur til at spille dét spil, for i 3. sæt brød Tauson til 4:2 og vandt sættet 6:3.
Nu gælder det franske Diane Parry, der foreløbig har overtaget placeringen som nummer 42 på ranglisten, efter Clara er kravlet frem.
Parry på karrierens højeste ranglisteplacering
23-årige Diane Parry er født i sydfranske Nice. Hun er aktuelt bosat i Dubai.
Hendes aktuelle placering på verdensranglisten som nummer 42 er karrierens bedste.
Parry var som junior i semifinalen i Wimbledon, mens hun som senior har 4. runde, som hun opnåede i årets French Open, som bedste resultat i en Grand Slam.
4. runde er også hendes bedste udbytte på Master-niveau, hvor hun nåede så langt både i Indian Wells i 2023 og i år i Cincinnati.
Tidligere på året hentede hun karrierens tredje Challenger-titel, da hun vandt Trophee Clarins i Paris i en finale, hvor Madison Keys trak sig i 2. sæt.
I alt har Parry været i seks Challenger-finaler, og halvdelen af dem har altså givet titler.
Siden Parry slog Clara i Berlin i midten af juni, havde franskmandinden tabt fem af de følgende syv kampe, så opturen i Cincinnati var tiltrængt.
Her slog hun de to wildcards, Dolehide og Boisson, samt seedede Elise Mertens, før hun måtte give sig i 4. runde mod Swiatek i to sæt med 6:3, 6:3.
Men at formen er på vej i den rigtige retning, viser hun igen i Monterrey, hvor det er blevet til sejre mod Vekic og Oliynykova i de to første runder.
Match up: Clara Tauson vs. Diane Parry
De har mødt hinanden to gange tidligere, og det er begge gange endt med fransk sejr.
Senest var det i juni på græsset i Berlin WTA 500, og her vandt Parry i to sæt med 6:3, 6:4.
Vi skal yderligere to år tilbage for at finde deres første duel. Her mødtes de på hardcourt i Osaka i Japan. Det var en kvartfinale i WTA 250, og det blev også til fransk sejr med 6:3, 1:6, 6:3.
Clara Tauson vs. Diane Parry odds
På trods af den indbyrdes statistik er det alligevel Clara Tauson, der er forhåndsfavorit inden opgøret fredag morgen.
Spilforslag: Tauson tager sejr og semifinalebillet
Det er tredje gang, de to spillere mødes. Parry er noteret for sejr i begge de første kampe i henholdsvis to og tre sæt.
Der er i alt afviklet 44 partier i de fem sæt, hvilket er forholdsvis lave 8,5 partier per sæt. Måske er det en kamp, der ikke bliver så drabeligt lang.
Clara har været i tre sæt i begge sine første kampe, og det giver altid lidt bange anelser på den danske fysiks vegne.
Men jeg håber, det hele holder, og hvis det gør det, tror jeg, at Clara endelig får en sejr mod Parry, og jeg tror, det bliver i to sæt.
Medvind, selvtillid og sejrsgnist i øjnene gør en kæmpe forskel, og efter måneder med bøvl, baks og fysiske gener må Clara brænde efter at vise den gode side af sig selv på tennisbanen igen.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
|
2,10
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Clara Tauson vs. Diane Parry live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.







