Sinner og Zverev gør Australian Open-finalen til stormøde
Jannik Sinner og Alexander Zverev spiller søndag morgen finale i Australian Open. Dermed er det samtidig de to topseedede i turneringen, der er nået frem til den afgørende kamp. Det er også verdensranglistens to højestplacerede spillere, der for første gang mødes i en finale. Jannik Sinner – Alexander Zverev går i gang klokken 9:30 søndag d. 26. januar 2024, og du kan se kampen direkte på Max eller bet365.com.

Jannik Sinner forsvarer søndag sin titel i Australian Open. (Foto: csm / Alamy Live News)
Sinner på kurs mod australsk titel for andet år i træk
Jannik Sinner kan virke meget maskinel på tennisbanen. Der er få følelsesudbrud, og han svinger sjældent meget i niveau.
Men når maskinen er indstillet til ‘Smuk Tennis’, gør det ikke alverden, og det virker absolut til at være default-indstillingen hos Sinner.
Den lyse hud og det røde hår indikerer, at han kommer fra Italiens nordlige region, Südtirol, og på mange måder er han da også mere germansk end latiner.
I dag er han bosat i Monte Carlo, og som verdens nummer 1 er det nok meget passende for både temperament og pengebeholdning. Ifølge ATP har Sinner til dato vundet lidt mere end 260 millioner kroner i præmiepenge.
Det var i juni 2024, at han kravlede til tops på verdensranglisten, og dér har han ligget siden.
Italieneren har vundet 38 af sine seneste 39 kampe, og det har givet ham titler i Cincinnati Masters, US Open, Shanghai Masters og sæsonfinalen 2024. Det enlige nederlag faldt i finalen i Beijing Masters, så italieneren er i flyvende form.
Jannik Sinner kom ind til turneringen som 1. seedet, og han åbnede med brask og bram, da han bankede chilenske Jarry 3:0 i 1. runde.
Mod lokale Schoolkate tabte han et sæt i 2. runde og vandt 3:1, men i 3. runde var han tilbage på vinderkurs og slog Giron overbevisende med 3:0.
13. seedede Holger Rune ventede i 4. runde, og her vandt italieneren 3:1, mens han i kvartfinalen mod hjemmefavoritten, 8. seedede De Minaur, igen vandt i tre sæt.
Semifinalen matchede Sinner med ranglistens nummer 20 og turneringens 21. seedede, Ben Shelton, som efter et tæt 1. sæt blev slået klart med 7:6, 6:2, 6:2.
Sinner er klar til at forsvare sin titel fra sidste år, hvor det var Medvedev, han slog i finalen i en kamp, hvor russeren vandt de to første sæt, men Sinner kæmpede sig tilbage og vandt karrierens første Grand Slam.
Tyske Zverev med latinsk temperament
Pudsigt nok er det ikke italieneren i denne duel men derimod tyske Zverev, der har det voldsomme og brandvarme temperament, man normalt ville forbinde med en sydeuropæer.
For Alexander Zverev har en ild i sig. Den lange tysker har flere gange været beskyldt for vold mod sine partnere, men det er dog indtil videre løst uden retssager.
Der har også været tilfælde, hvor Zverev har opført sig yngre end sine 27 år og 198 centimeter ellers ville antyde.
Han har hamret på en dommerstol i Mexico med sin ketsjer, og han har corona-festet i Monaco under pandemien.
Tyskeren er diagnosticeret med diabetes type 1, og han er en enkelt gang blevet nægtet at tage sin insulin under en kamp. Det gik heller ikke stille af sig.
Når han ellers spiller tennis, er Zverev et monster at tackle. Højden giver ham fordele på den kraftfulde serv, som har sikret ham syv Masters-titler, OL-guld og sejr i to sæsonfinaler.
Men Zverev har endnu ikke vundet en Grand Slam efter finaler i US Open i 2020 og French Open 2024.
Den tyske vej til finalen er gået via Pouille i 1. runde. Franskmanden er 103 på ranglisten og blev verfet væk med 3:0.
Spanske Martinez og britiske Fearnley i de to næste runder fik også stryg med 3:0, før Zverev i 4. runde måtte afgive et sæt i duel med 14. seedede Ugo Humbert.
I kvartfinalen var det den 12. seedede amerikaner, Tommy Paul, der stod i vejen, og han blev slået 3:1 i en, kamp, hvor Zverev vandt de to første sæt i tiebreaks, mens Paul vandt 3. sæt klart med 6:2, før Zverev tog sejren med 6:1 i 4. sæt.
Novak Djokovic var sidste forhindring, og serberen trak sig efter at have tabt 1. sæt med 7:6. Så nu er Zverev i finalen efter australske semifinaler i både 2020 og 2024.

Zverev så noget slukøret ud, da han ‘vandt’ sin semifinale mod Djokovic, fordi serberen måtte trække sig. (Foto: Australian Associated Press / Alamy Live News)
Match up: Jannik Sinner vs. Alexander Zverev
De har mødt hinanden seks gange tidligere, og det er tyske Zverev, der fører det indbyrdes regnskab med fire sejre mod Sinners to.
Seneste duel var ved Cincinnati Masters tilbage i august. Her mødtes de i et brag af en semifinale, som Sinner vandt 7:6, 4:6, 7:6.
Ved US Open året før – i 2023 – mødtes de allerede i 4. runde, og her var det Zverev, der vandt i fem sæt i en kamp, der varede mere end 4 timer og 40 minutter.
Det er fjerde gang, de mødes i en Grand Slam, og tyskeren fører 2:1 i de opgør.
Zverev har to gange vundet mod Sinner på hardcourt i US Open, mens Sinners GS-sejr mod tyskeren kom på gruset i Paris helt tilbage i 2020.
Jannik Sinner vs. Alexander Zverev odds
Der er italiensk favoritværdighed i finalen, hvor du kan få odds 1,36 hos bet365* på Sinner-sejr.
Snupper Zverev sejren, kan du sende skillingerne ned i bukselommen 3,25 gange med bet365*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Battle of the Giants
Vi kunne dårligt ønske os mere, når nu Holger Rune ikke er en del af finalen.
Verdens to bedste spillere lige nu brager sammen, når Sinner og Zverev afgør, hvem der løber med den første Grand Slam i 2025.
Sinner vandt sidste års finale i Melbourne mod Daniil Medvedev, men russeren var foran 2:0, før italieneren fik vendt tingene og tog finalesejren 3:2.
Senere på året vandt Sinner så også US Open, og hans finalestatistik i GS er altså 2:0.
Det er helt omvendt for Zverev. Han tabte i semifinalen sidste år til Medvedev med 3:2. Efter at tyskeren havde været foran 2:0 i sæt.
Zverev er 0:2 i sine to hidtidige finaler i Grand Slam, så han vil gøre alt for at undgå et kedeligt hattrick.
De tre foreløbig Grand Slam-dueller mellem Sinner og Zverev er endt i tre, fire og fem sæt.
Ingen af spillerne har været i fem sæt i årets turnering, hvor de hver især kun har afgivet to sæt på vej til finalen.
Så de er formentlig friske og klar til en lang kamp. Begge har forberedt sig på netop det scenarie; at det kan blive en udmarvende dyst.
Og jeg tror, vi kan sætte os tilbage i sofaen og nyde en finale, der først bliver afgjort i femte sæt.
Fem af de seneste otte finaler i Melbourne er gået i fem sæt, og det har været tilfældet i to af de seneste tre år.
Det er tidligt på sæsonen, og de bør have energien til at gå langt i kampen.
Jeg går med fem sæt – og jeg tror, Sinner vinder.
Buddet herfra: Over 4,5 sæt
*Reklamelink
3,40
Over 4,5 sæt
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.