Holger Rune – Arthur Cazaux: Odds og optakt den 18. januar 2024
Holger Rune møder natten til torsdag franske Arthur Cazaux i 2. runde af Australian Open. De kender hinanden fra juniortiden, og selv om Holger Runes karriere har mindet mere om en raket end franskmandens, så er det ikke sikkert, det bliver en let opgave. Holger Rune – Arthur Cazaux går i gang klokken 09:00 torsdag d. 18. januar 2024, og du kan se kampen direkte på Eurosport eller Discovery+.
Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.
Holger Rune var stærkt servende i 1. runde mod japanske Nishioka. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)
Rune døjede med varmen – den er der nok stadig …
Japanske Nishioka er ikke en ueffen spiller, og Holger Rune havde da også sit at slås med, da de to mødtes i 1. runde af Australian Open.
På scoreboardet stod der til slut 3:1 til danskeren via 6:2, 4:6, 7:6, 6:4. Det tog knap 3,5 time, og blæst på banen og en hidsig australsk varme fik danskeren helt op i det røde felt undervejs.
Efter kampen var Rune dog helt afslappet og klar til at se videre mod næste runde.
Der er nok heller ingen grund til at dvæle for længe ved overståede kampe. Sket er sket, og gjort er gjort lyder klart til at være et mantra for Rune, der, hvis han parrer det med et tidligere motto: Jeg laver aldrig den samme fejl to gange, nok skal tjene ham vel.
Det er dog værd at bemærke, at han mod Nishioka i perioder så rigtig mærket ud af varmen, så det bliver nok endnu engang en opgave at sørge for, at danskeren får væske nok både før, under og efter kampene.
Serven fungerede – som den har gjort længe – bedre og bedre, og de brandvarme returneringer fra Brisbane ser også ud til at være rykket med videre til Melbourne.
Formentlig var det bare lidt 1. runde-rust, og så kan danskeren for alvor fokusere på at holde kursen i turneringen, hvor han stadig er på vej mod 3. runde mod enten Griekspoor eller Fils, mens 4. runde dufter af Hurkacz eller måske franske Humbert.
Cazaux kommer med frisk sejr fra Ny Caledonien
21-årige Arthur Cazaux er med ved Australian Open på et wildcard. Det er tredje gang, han er med i hovedturneringen i en Grand Slam.
I 2023 fik han et wildcard til French Open men røg ud i 1. runde, mens han i kvalifikationen til US Open tabte kvalfinalen men kom med som lucky loser kun for at tabe igen i 1. runde.
Så den unge franskmand er på helt ukendt land, når han spiller 2. runde-kamp mod Holger Rune.
Cazaux kommer direkte fra en turneringssejr i en Challengerturnering i Ny Caledonien, hvor han slog Benoit Paire i kvartfinalen og landsmanden Enzo Couacaud i finalen.
På Cazauxs side på ATP Touren fortæller han selv, at hans favoritslag er et serve-es, og at hans interesse for tennis blev vakt, da han som 3-årig så Rafael Nadal spille i fjernsynet.
Arthur Cazaux er i 2. runde i en Grand Slam for første gang nogensinde. Kan han drille Holger Rune? (Foto: IMAGO / ABACAPRESS)
Match up: Holger Rune vs. Arthur Cazaux
De mødtes som juniorer i French Open tilbage i juni 2019 i ottendedelsfinalerne. Dengang vandt Holger Rune 6:4, 6:3.
Holger Rune – Arthur Cazaux odds
Der er dansk favoritværdighed hos bookmakerne, hvor du kan hente dine skejser retur 1,15 gange hos Unibet* på sejr til Holger Rune.
Vinder Cazaux, kan du vinde 5,75 gange pengene hos Unibet*.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spilforslag: Holger Rune er 2-3-5-8 skridt foran Arthur Cazaux
Der er en del lighedspunkter mellem Holger Rune og Arthur Cazaux, men selv om talentet hos franskmanden er umiskendeligt, er han dog ikke – i hvert fald ikke endnu – på Holger Runes niveau.
Derfor er det en kamp, som Holger Rune er storfavorit i, og danskeren bør da også hente en temmelig sikker sejr i den australske varme.
Danskeren fortsatte i 1. runde mod Nishioka den eksplosive udvikling i serven, der har udviklet sig til et pålideligt og decideret bomstærkt fundament for danskerens spil.
Når serven er så stærk, kan den også aflaste den tidligere så udsatte fysik hos Rune, for det giver ham nu en hel del flere forholdsvis lette point i egne servepartier – og så er der jo ekstra kræfter til at gå i kamp for at bryde modstandernes serv. Win-Win!
Arthur Cazaux er for første gang i karrieren i 2. runde af en Grand Slam, mens Holger Rune er på jagt efter i første omgang at forbedre sine tre hidtidige kvartfinaler, der er karrierens bedste Grand Slam-udbytte.
Og efter dén forbedring jagter danskeren simpelthen en sejr på allerøverste hylde. Til det formål har han ikke brug for mange, lange kampe på vej mod de sjove opgør i slutningen af turneringen.
Derfor er vores bud, at Holger Rune udmanøvrer Cazaux og vinder i tre sæt.
Buddet herfra: Holger Rune vinder 3:0
*Reklamelink
2,10
Holger Rune 3:0
|
Gå til bet365 * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.