Clara Tauson i Australian Open mod unge Kudermetova
Clara Tauson spiller 2. runde i Australian Open mod usbekiske Polina Kudermetova natten til onsdag. Danskeren spillede sig videre i to sæt mod ungarske Dalma Galfi, mens Kudermetova også i to sæt slog den spanske kvalspiller Maristany. Clara Tauson – Polina Kudermetova går i gang kl. 03:00 onsdag d. 21. januar 2026, og du kan se kampen direkte på HBO Max.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår Clara Tauson spiller næste kamp på vores site.

Clara Tauson fik i tredje forsøg sin første sejr i 2026, da hun senest slog Dalma Galfi. (Foto: Cheng Min / Xinhua / Alamy Live News)
Clara Tauson på sejrskurs
Nå da, så fik vi lige en dosis af den gode gamle Clara Tauson. Efter en skuffende indledning på sæsonen fik danskeren årets første sejr, da hun spillede 1. runde i Australian Open.
Her stod hun for første gang i karrieren over for ungarske Dalma Galfi, og deres kamp natten til mandag endte med en forholdsvis sikker Tauson-sejr på 6:3, 6:3.
Danskeren spillede solidt, og hun var selv godt tilfreds med niveauet efter kampen, der foregik på en af de mindre baner i Melbourne, men hvor der var fyldt godt op med højtråbende danske fans.
Det passede danskeren fint, selv om hun berettede om nerver, men det skal der altså også være, når man spiller Grand Slam.
Nu må de værste nerver været slået ud af kroppen, og danskeren spiller tidligst natten til onsdag mod Polina Kudermetova, der stiller op for Usbekistan, men som er født i Rusland.
Nu skal de jo ikke tale sammen, og Clara Tauson skal sådan set bare fortsætte med at tale det universelle tennissprog, for det er hun god til.
Sejr mod Kudermetova vil formentlig sende danskeren i favnen på den canadiske teenager, Victoria Mboko, der er 17. seeded downunder efter hendes titel i Montreal Master sidste år.
Og vinder Clara Tauson dén kamp, er der lagt op til ottendedelsfinale mod verdensetteren Aryna Sabalenka, hvis altså belarusseren vinder mod kinesiske Bhai i 2. runde og vinderen af Potapova/Raducanu i 3. runde.
Kudermetova står på lur for et gennembrud
22-årige Polina Kudermetova var sidste år helt fremme som nummer 54 i verden, men hun er aktuelt drattet en anelse ned og er nummer 90.
I 1. runde i Melbourne vandt Kudermetova smertefrit mod den spanske kvalspiller Maristany, der er nummer 169 i verden, med 6:2, 6:3.
Kudermetova stiller op under usbekisk flag, men hun er som sin ældre søster Veronika født i russiske Moskva.
Polina har stadig sin første WTA-titel til gode, men hun har vundet ni titler ud af 12 finaler på ITF-touren.
I begyndelsen af 2025 nåede Kudermetova sin hidtil eneste WTA-finale, da hun i WTA 500 i Brisbane tabte til Aryna Sabalenka med 4:6, 6:3, 6:2.
For mindre end to uger siden nåede Kudermetova karrierens første Challenger-finale i Canberra, hvor hun tabte til Joanna Garland 6:4, 6:2.

Polina Kudermetova nåede tidligere i januar finalen i Canberra Challenger, som hun dog tabte. (Foto: Kleber Osorio / Alamy Live News)
Match up: Clara Tauson vs. Polina Kudermetova
Det er første gang, Tauson og Polina Kudermetova mødes.
Clara Tauson vs. Polina Kudermetova odds
Bookmakerne vurderer, at danske Clara Tauson er tilbage på et tilpas højt niveau til, at hun skal være favorit mod Polina Kudermetova.
Spilforslag: Tauson har min tillid
Clara Tauson er vel stadig en anelse ubekendt.
Er hun stemplet ind i 2026 for alvor, eller var det en enlig optur mod Dalma Galfi?
Jeg stoler på danskeren, også selv om Polina Kudermetova trods alt har vist sine evner både sidste år i Brisbane med finale mod Sabalenka og med Challenger-finale i Canberra i begyndelsen af januar.
Alligevel hælder jeg til sejr til Clara, og hvis jeg vælger at tro på, at Tauson nu er tilbage for fuld kraft, så bakker jeg min tro op ved at sige, at hun vinder kampen i to sæt.
For Clara ved maksimal styrke er stærk nok til at slå Kudermetova Den Yngre i to sæt.
Buddet herfra: Clara Tauson vinder 2:0
*Reklamelink
|
2,25
Clara Tauson vinder 2:0
|
Gå til bet365 * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Clara Tauson vs. Polina Kudermetova live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.








