18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
sport-icon

Anbefalet til

2.00
4/10
FC København
FC Nordsjælland
Tipped at 2.00
Higuain-avatar
26. feb.
19:00
sport-icon

Anbefalet til

1.62
4/10
Sheffield U.
Arsenal
Tipped at 1.62
MJN1999-avatar
4. mar.
21:00
sport-icon

Anbefalet til

2.75
4/10
Oscar Awards 2024
Tipped at 2.75
Jesper Carstens-avatar
11. mar.
01:00
sport-icon

Anbefalet til

3.25
3/10
Oscar Awards 2024
Tipped at 3.25
Jesper Carstens-avatar
11. mar.
01:00

Caroline Wozniacki – Maria Timofeeva: Odds og optakt den 17. januar 2024

Caroline Wozniacki spiller 2. runde af Australian Open natten til onsdag mod russiske Maria Timofeeva. Danskeren slog Magda Linette i 1. runde, da polakken måtte trække sig med en skade, mens Timofeeva i sin 1. rundekamp slog rutinerede Alizé Cornet. Caroline Wozniacki – Maria Timofeeva går i gang klokken 01:00 onsdag d. 17. januar 2024, og du kan se kampen direkte på Eurosport eller Discovery+. 

Du kan i øvrigt altid se, hvem Caroline Wozniacki spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.

Odds og optakt til Wozniacki - Timofeeva ved Australian Open den 17. januar 2024 klokken 01:00.

Caroline Wozniacki er klar til 2. runde i Australian Open. (Foto: IMAGO / USA TODAY Network)

Wozniacki skal nok stadig banke rust af

Det er en noget tøvende indledning på sæsonen i forhold til antallet af kampe, Wozniacki har fået. 

Først røg hun ud i 1. runde i Auckland, New Zealand, da hun tabte til Elina Svitolina, og i Australian Open nåede hun kun til 6:2, 2:0 mod polske Magda Linette, før polakken måtte trække sig med angiveligt en lyskeskade. 

Så cirka halvanden kamp har Wozniacki med i sportstasken til dette opgør. Men den 33-årige tidligere verdensetter og Grand Slam-vinder (Australian Open 2018) har så meget erfaring, at det næppe betyder alverden for hende. 

Hun var i hvert fald velspillende mod Linette, der bed godt fra sig og udfordrede danskeren, så længe fysikken holdt. 

De slog løs på hinanden og forsøgte hele tiden at spille i forhånden, som hos begge spillere er deres svageste slag. Men det var altså Wozniacki, der var ovenpå og førte, da Linette måtte udgå.

Det er hele tiden en balance for Caroline Wozniacki, at hun skal være fysisk på toppen og ikke overbelastes, men hun har også brug for at finde en balance med kampe i en lind strøm, så hun for alvor bliver kampskarp også. 

Det ser stadig ud til, at det vil være Haddad Maia, der venter i den næste runde, og en eventuel 4. runde vil sandsynligvis være mod Maria Sakkari eller Elise Mertens.  

Timofeeva i Grand Slam-hovedturnering for første gang

Maria Timofeeva er bare 20 år gammel. Men hun debuterede på ITF-Touren helt tilbage i 2018, da hun var kun 14 år. 

Dette er hendes første gang i hovedturneringen i en Grand Slam efter tre forsøg i kvalifikationen i 2023.

Bedst gik det i French Open-kvalen, hvor hun nåede finalen men altså missede det forjættede land på målstregen. 

Hun lykkedes til gengæld med at vinde sin første titel i sin debut på WTA-Touren, da hun i Budapest 2023 stod som vinder af Grand Prix WTA 250-turneringen med finalesejr 6:3, 3:6, 6:0 mod ukrainske Kateryna Baindl.

Timofeeva røg ellers ud af kvalifikationen i Budapest, men hun kom med i hovedturneringen som lucky loser, og derfra så hun sig ikke tilbage og vandt hele molevitten med fire af de fem kampe ude i tre sæt. 

Det forventer hun trods alt næppe at gøre i Melbourne, men at hun kom i hovedturneringen og endda vandt i 1. runde mod Alizé Cornet er store fremskridt for den unge russer. 

Som Wozniacki foretrækker Timofeeva også den dobbelte baghånd, så det kan blive en gentagelse af kampen mod Linette, hvor de begge spiller i forhånden for at undgå modstanderens styrker, eller det kan blive et brag af en kamp med de to baghænder i direkte duel. 

Timofeeva var skadet en stor del af efteråret 2023, men hun sad hverken på hænderne eller bagdelen under skadesperioden, for hun begyndte sammen med Ekaterina Kazionova en youtube-kanal med titlen Kiss My Ace.

Odds og optakt til Wozniacki - Timofeeva ved Australian Open den 17. januar 2024 klokken 01:00.

Maria Timofeeeva er for første gang med i hovedturneringen i en Grand Slam. (Foto: IMAGO / Hasenkopf)

Match up: Caroline Wozniacki vs. Maria Timofeeva

Det er første gang, de to spillere står over for hinanden.

Caroline Wozniacki – Maria Timofeeva odds

Danske Caroline Wozniacki er storfavorit hos bookmakerne. Du kan hente odds 1,35 hos Betsson* på sejr til Wozniacki.

Vinder Timofeeva i stedet, kan du lade 3,40 gange dine skillinger rulle tilbage på kontoen i selskab med bet365*.

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Spilforslag: Caroline cruiser til 3. runde

En Grand Slam er en stor scene. Det varede mange år. før Wozniacki endelig sikrede sig den eftertragtede titel. 

For Maria Timofeeva var det bare det at komme med i hovedturneringen, der i hele 2023 var det store mål. 

Dér er hun så nu, og hun slog endda Alizé Cornet i 1. runde. Det har helt sikkert givet den unge russer mod på mere, og hun har absolut værktøjer til at yde værdig modstand mod den danske tidligere nummer 1 i verden. 

Men Wozniacki var skarp i kampen mod Magda Linette. Polakken er nummer 24 på verdensranglisten, men det var stadig den 33-årige dansker, der kostede rundt med Linette i det meste af kampen. 

Nu har Wozniacki så haft en stribe dage til restitution, og det kan betyde, at aldersforskellen rent fysisk ingen betydning får. 

Og bliver det et spørgsmål om slagrepertoire og -styrke, vinder Wozniacki. Timofeeva har utvivlsomt talent, men hun må bøje nakken for en velspillende og motiveret Caroline Wozniacki

Vores bud er, at danskeren vinder kampen i to sæt.  

Buddet herfra: Caroline Wozniacki vinder 2:0 

*Reklamelink

bet365
2,00
Caroline Wozniacki vinder 2:0
Gå til bet365 *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!



Skriv første kommentar

Skriv et svar