August Holmgren mod stærke Basilashvili i Jingshan
August Holmgren har fået en diplomatisk sagt træls lodtrækning i Jingshan Challenger i Kina, hvor de spiller tirsdag. Danskeren har ikke spillet en singlekamp i tre uger, og han er noteret for nederlag i sine tre seneste kampe, mens Basilashvili kommer fra en fin turnering i Chengdu, hvor han nåede kvartfinalen og tabte til Musetti. August Holmgren – Nikoloz Basilashvili går i gang klokken 06:00 onsdag d. 24. september 2025, og du kan se kampen direkte på bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår August Holmgren spiller næste kamp på vores site.

August Holmgren har tabt sine sidste tre singlekampe og han tabte også, da han spillede Davis Cup-double for Danmark i sidste weekend. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Holmgren tørster efter succesoplevelse
Senest August Holmgren var i kamp i single, var for tre uger siden i italienske Genoa, hvor danskeren tabte i to tætte sæt til argentinske Tirante på grus.
Nu er det så på hardcourt, det foregår i kinesiske Jingshan, og dét underlag passer bedre til danskerens offensive og aggressive spillestil.
Holmgren spillede også en rolle i det danske landsholds Davis Cup-kamp mod Spanien i forrige weekend, hvor han var en del af doublen sammen med Johannes Ingildsen, men selv om duoen vandt 1. sæt, tabte de dog kampen.
Forhåbentlig er humøret steget en anelse hos Holmgren, der mentalt plejer at være dygtig til at placere de enkelte kampe i separate kasser, så han er helt klar til næste opgave.
For det er en svær modstander, der venter i form af georgiske Basilashvili, og Holmgren skal helt op på tæer, hvis han skal videre fra kampen.
Formår Holmgren at slå sig videre mod Basilashvili, venter vinderen af australske Tomic og den lokale Zhang.
I en eventuel kvartfinale vil det givetvis være den 2. seedede amerikaner Mackenzie McDonald, der står i vejen.
Sejr i kvartfinalen betyder semifinale, og her er de mest oplagte bud på modstand enten 4. seedede Duckworth eller 8. seedede Draxl.
Og endelig vil topseedede Valentin Royer være den forventede finalemodstander, men af andre seedede bud fra den turneringshalvdel er blandt andre Svrcina eller Holt.
Master-finale og top 20 i verden. Engang
Georgiske Nikoloz Basilashvili er 33 år gammel. Så sandsynligvis er hans bedste år som tennisspiller bag ham.
Men de bedste år var så også ganske gode, for Basilashvili var helt oppe som nummer 16 på verdensranglisten for lidt mere end seks år siden.
Hans bedste Grand Slam-resultat er 4. runde i US Open, som han nåede i 2018, hvor han tabte i fire sæt til Rafael Nadal.
I 2021 nåede georgieren finalen i Indian Wells Master, men han tabte i tre sæt til Cameron Norrie med 3:6, 6:4, 6:1.
I alt er det blevet til fem titler på ATP Touren, og tre af dem var ATP 500-titler tilbage i 2018 og 2019, mens det to gange – begge i 2021 – er blevet til triumfer i ATP 250-turneringer.
En skade holdt georgieren ude i store dele af 2023, så han indledte 2024 uden for top 1000 på verdensranglisten, men aktuelt er Basilashvili nummer 114, og der er stadig masser af god tennis i de 33-årige arme.
I sidste uge nåede han kvartfinalen i ATP 250 i Chengdu, hvor han blev standset af Musetti – som Basilashvili i øvrigt slog i 1. runde af årets Wimbledon.

Basilashvili spillede sig via to kvalkampe i hovedturneringen af sidste uges ATP 250 i Chengdu, og her nåede han kvartfinalen. (Foto: Meng Gao / Alamy Live News)
Match up: August Holmgren vs. Nikoloz Basilashvili
Holmgren og Basilashvili har endnu ikke mødt hinanden.
August Holmgren vs. Nikoloz Basilashvili odds
August Holmgren må finde sig i at være undertippet i opgøret, men så kan du jo få odds 2,30 hos Betano* på sejr til danskeren.
Basilashvili er bookmakernes favorit, så du kan hente pengene hjem 1,60 gange med Betano* på georgisk sejr.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.


Spilforslag: De Store Slags Kamp
Det er et par slagkanoner, der står over for hinanden. Holmgren spiller aggressivt og offensivt, men den begavede dansker forsøger med omhu at vælge de rigtige øjeblikke til de rette slag.
Og så lever August også stort på en fremragende serv, som han helt sikkert har pakket og taget med til Kina. Dén er der brug for.
For Basilashvili er endnu mere gunslinger end Holmgren. Georgieren hamrer løs på boldene, og når det lykkes på en god dag, er det nærmest umuligt at dæmme op for.
Men det er risikofyldt tennis, og det er et stykke tid siden, Basilashvili for alvor har ramt sit topniveau.
Det her kan dog blive en fin og kraftfuld affære, og selv om georgieren er ret klar favorit, har jeg Holmgren til at sikre sig mindst ét sæt – om ikke andet via de stærke server.
Så buddet bliver, at vi skal ud i et tredje sæt for at finde en afgørelse, og når vi først er kommet så langt, er det jo bare med at krydse fingre for, at August trækker sejren i land.
Buddet herfra: Over 2,5 sæt
*Reklamelink
|
2,30
Over 2,5 sæt
|
Gå til Expekt * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.







