18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

August Holmgren i sydkoreansk semifinale mod Riedi

| Sidst opdateret:


August Holmgren spiller lørdag morgen semifinale i Gwangju Challenger mod schweiziske Leandro Riedi. Danskeren har ikke afgivet et sæt endnu i turneringen i Sydkorea, men her møder han den eneste tilbageværende seedede spiller, da Riedi er seedet 7. August Holmgren – Leandro Riedi går i gang lørdag d. 25. april 2026 kl. 04:00, og du kan se kampen direkte på bet365.

Du kan i øvrigt altid se, hvornår August Holmgren spiller næste kamp på vores site.

August HOLMGREN - Bu Yunchaokete: Odds og optakt tirsdag den 21. april klokken 8:30.

Der er semifinale på menuen natten til lørdag dansk tid for August Holmgren, når han møder schweiziske Leandro Riedi. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)

Holmgren har hævet barren og niveauet, og nu ruller sejrene ind

Fremgangen er til at få øje på for August Holmgren.

Efter en jammerlig indledning på 2026 har der været spæde forbedringer i de seneste uger, og i Gwangju Challenger ser det ud til, at forløsningen endelig er kommet, for nu er der rullet tre sikre sejre ind på kontoen. 

Først slog han den stærke kineser Bu Yunchaokete 6:4, 6:4 i 1. runde, og kineseren var ellers både favorit og seedet 8.

I 2. runde var der re-union med canadiske Alexis Galarneau, som Holmgren allerede havde mødt to gange tidligere i sæsonen, og for anden gang i rap var der dansk sejr med 6:4, 6:3. 

I nat var der så kvartfinale mod japanske Yuta Shimizu, der yderst venligt havde fejet turneringens topseedede Shimabukuro af banen, og så kunne Holmgren sende Shimizu ud med 7:6, 6:4. 

Stadig altså ingen tabte sæt for August, når han lørdag morgen dansk tid møder schweiziske Leandro Riedi.

Riedi med frisk titel og mod på mere

Schweiziske Leandro Riedi er 24 år gammel og kommer fra byen Frauenfeld, men han er i dag bosat i Bassersdorf. 

Begge hans forældre har arbejdet som flystewarder, og det har hans storesøster Sarah også. Så lille Leandro har fundet sig en noget mere jordbunden måde at tjene til livets ophold på end resten af familien. 

Det går dog nogenlunde alligevel for Leandro Riedi, der har været i 11 Challenger-finaler, der i alt har udløst fem titler. 

Den seneste af de fem faldt i sidste uge i Busan i Sydkorea, hvor han gik hele vejen til finalen via sejre mod Kwon, Koto, Shimabukuro og Broady, før han i finalen slog Bu Yunchaokete. Det er i sandhed en flot høst for en uges sejre på Challenger-niveau.

Nu er han så i semifinalen for anden uge i træk og sigter helt sikkert mod endnu en finale. Men danske August Holmgren står i vejen.

Riedi åbnede i 1. runde med den russiske kvalspiller Sharipov, der blev sendt ud i kulden igen efter tre sæt med cifrene 3:6, 6:4, 7:5.

Derefter ventede kasakhiske Mikhail Kukushkin, og ham slog Riedi såmænd i to sæt med 6:3, 6:2, før det i kvartfinalen gik ud over australske McCabe, der fik veloplagte klø med 6:1, 6:4.

Odds og optakt til August Holmgren - Leandro Riedi lørdag den 25. april 2026 klokken 4:00.

Leandro Riedi er den eneste seedede spiller tilbage i Gwangju Challenger. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)

Match up: August Holmgren vs. Leandro Riedi

Det bliver den første duel nogensinde mellem Holmgren og Riedi. 

August Holmgren vs. Leandro Riedi odds

Leandro Riedi er forholdsvis klar favorit hos bookmakerne, men de har jo heldigvis ikke altid ret.

Spilforslag: Holmgrens optur vil ingen ende tage – i hvert fald ikke her

August Holmgren gik ind til turneringen i Gwangju som nummer 185 i verden, mens Riedi er rangeret som nummer 129.

Med semifinalebilletterne er August kravlet 11 pladser frem på den kommende rangliste, hvor Riedi har vundet fem pladser.

Kommer Holmgren i finalen og vinder, vil han nærme sig top 150. Det vil være meget velkomment. 

Men først skal han altså banke Riedi i semifinalen – og i finalen venter vinderen af Kwon og Hsu.

Schweizeren spiller offensiv og aggressiv tennis, og det kan blive en fornøjelig kamp mellem to kamphaner med masser af blus på kedlerne. 

Jeg tror, August har lidt ekstra at skyde med. 

Både fordi danskeren må brænde indædt efter igen at bevise sig med en finale, og fordi Riedi altså også var i finalen i sidste uge, og på et tidspunkt må fysikken sætte sine begrænsninger for ham. 

Ikke så han er totalt smadret, men så han lige mangler det sidste overskud i de afgørende situationer.

Buddet herfra: August Holmgren vinder

*Reklamelink

Betano
3,00
August Holmgren vinder
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

August Holmgren vs. Leandro Riedi live stream

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar