August Holmgren i R2 i Zagreb mod unge Alexandrescou
August Holmgren spiller 2. runde ved Zagreb Open Challenger mod den bare 18 år gamle franskmand Yannick Theodor Alexandrescou. Danskeren er nummer 154 på ranglisten og nærmer sig karrierens bedste (#144), mens Alexandrescou er rangeret som nummer 1.276. August Holmgren – Yannick Theodor Alexandrescou går i gang klokken 10:00 torsdag d. 14. maj 2026, og du kan se kampen direkte på bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår August Holmgren spiller næste kamp på vores site.

August Holmgren spillede sig videre til 2. runde i Zagreb Open via tre sæt mod kroatiske Dodig. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
August Holmgren tager et dobbelt-skift torsdag
August Holmgren spillede sig onsdag aften i 2. runde af Zagreb Open med sejr i tre sæt mod kroatiske Matej Dodig.
7:6, 3:6, 6:3 stod der på scoretavlen til slut, og det dækkede over en intens tiebreak i 1. sæt, hvor Holmgren hev sejren hjem med 10:8, mens August i 2. sæt blev brudt to gange og tabte sættet, før han selv lavede samme trick i 3. sæt og hev sejren hjem.
Nu er det med at få benene masseret godt igennem, få et langt varmt bad og smække stængerne op, så Holmgren er klar til, hvad der forhåbentlig bliver en tætpakket Kristi Himmelfartsdag.
For al regnen først på ugen betyder, at der er en dags forsinkelse i Zagreb. Der er bare tre dage til at afvikle fire runder, så belønningen for sejr, når danskeren spiller torsdag morgen, er at spille endnu en kamp et par timer senere. Det er barske løjer.
Først gælder det et opgør mod den unge franskmand Yannick Theodor Alexandrescou, der er rangeret som nummer 1.276 i verden.
Ham skal August kunne slå forholdsvis ubesværet og forhåbentlig endda med energi til overs. For ifølge planen er der bare én enkelt kamp efter Holmgren – Alexandrescou, så skal vinderen igen på banen.
Her venter vinderen af 4. seedede Fery og den schweiziske kvalspiller Stricker, der tidligere har været nummer 88 i verden. Det kan blive en benhård arbejdsdag for Holmgren.
Men i horisonten – altså lørdag – venter stadig en finale mod Elmer Møller, og det er nok værd at bide tænderne sammen og stramme ballerne for. Forhåbentlig.
Kæmpe-talent men er han mon helt klar til senior-tennis endnu?
18-årige Yannick Theodor Alexandrescou blev i december 2025 naturaliseret franskmand, men han er oprindeligt rumænsk.
Ved årets Australian Open for juniorer var Alexandrescou topseedet, men han tabte allerede i 1. runde til sin tidligere landsmand, rumænske Todoran, 7:6, 6:2.
Han nåede sidste år kvartfinalen på grus i juniorernes French Open, og Alexandrescou er aktuelt rangeret som nummer tre på ITF Tourens junior-rangliste.
Indledningen på denne sæson er gået med M15- og M25-turneringer for franskmanden, men i sidste uge forsøgte han sig i italienske Francavilla, hvor Holmgren nåede semifinalen, mens Alexandrescou røg ud i 1. runde mod amerikanske Seggerman efter tre sæt.
I Zagreb er franskmanden med som wildcard, og i 1. runde havde han trukket australske Kokkinakis, der tidligere har været nummer 65 i verden.
Men Kokkinakis måtte trække sig før kampstart, så Alexandrescou fik sig en walkover og dermed er klar til 2. runde i Zagreb Challenger-turneringen.

Yannick Theodor Alexandrescou er med på wildcard i Zagreb, og han fik en walkover i 1. runde. (Foto: PA Images / Alamy Live News)
Match up: August Holmgren vs. Yannick Theodor Alexandrescou
Det er første gang, de to spillere står over for hinanden.
August Holmgren vs. Yannick Theodor Alexandrescou odds
August Holmgren er klar favorit i duellen mod den bare 18-årige franskmand.
Spilforslag: August udmanøvrerer den spændende fransk-rumæner
Det er sundt at have respekt for alle modstandere. Da særligt spillere, der har haft en hviledag, mens man selv har knoklet i tre sæt for at komme videre.
Der er til gengæld ingen grund til at spare på kræfterne, fordi der venter en kamp senere torsdag, for hvad nu hvis man sparer så meget, at der ikke bliver en ekstra kamp?
Derfor skal August gå på med krum hals, spændt ketsjer og senet vilje, når han tørner ud mod det 18-årige franske talent Alexandrescou.
De seneste uger har givet enorm opmuntring til August, og de velkendte og pålidelige server ser ud til igen at sidde lige i øjet.
Dét i sig selv bør give en stor fordel mod Alexandrescou, så jeg forventer, at Holmgren vinder kampen i to sæt.
Buddet herfra: August Holmgren vinder 2:0
*Reklamelink
|
1,28
August Holmgren vinder 2:0
|
Gå til Expekt * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
August Holmgren vs. Yannick Theodor Alexandrescou live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.








