August Holmgren i kvartfinale mod engelske Broady
August Holmgren spiller fredag morgen dansk tid kvartfinale i Busan Challenger mod engelske Liam Broady. Danskeren vandt torsdag morgen mod canadiske Galarneau, og det var første gang i mere end et halvt år, at Holmgren vandt to hovedturneringskampe i rap. Det dufter herligt af et forfriskende forår for Holmgren. August Holmgren – Liam Broady går i gang klokken 8:30 fredag d. 17. april 2026, og du kan se kampen direkte på bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår August Holmgren spiller næste kamp på vores site.

Der er mere og mere grund til optimisme på August Holmgrens vegne. Danskeren er ved at spille sig op efter en horribel indledning på sæsonen. (Foto: Independent Photo Agency / Alamy Live News)
Holmgren hæver støt og roligt niveauet
Det har været et ualmindeligt trælst første kvartal i 2026 for August Holmgren.
Danskeren vandt kun tre af sæsonens første 11 kampe med den ene tidlige exit efter den anden.
Derefter drog han til Asien, hvor han har vundet fem af sine hidtil otte kampe.
Og nu gælder det så i en kvartfinale mod engelske Liam Broady.
I 2. runde slog Holmgren canadiske Alexis Galarneau, som August tabte til tidligere på året i portugisiske Oeiras i tre sæt, men torsdag morgen dansk tid var det med danskeren som den dominerende i en sejr i to sæt med 6:1, 6:4.
August Holmgren holdt sin serv hele vejen, så der skulle bare et par breaks til, og så var sejren i hus efter 1 time og 17 minutter.
Det var en kærkommen opmuntring efter den noget tungere kamp i 1. runde, hvor August skulle bruge tre sæt for at slå Samrej fra Thailand med 3:6, 6:4, 7:6.
Er serven igen i omdrejninger, har danskeren genfundet et vigtigt og potentielt meget stort våben.
Broady med frisk titel i baghovedet
Den 32-årige englænder Liam Broady er kommet til Busan i Sydkorea med en frisk titel i bagagen.
For i sidste uge vandt han Miyazaki Challenger i Japan med finalesejr mod landsmanden Wendelken i tre sæt med 3:6, 6:2, 6:2.
Hvis man troede, der ville være en vis form for mæthed hos briten, tog man tilsyneladende fejl, for han er blæst gennem de to første runder i Busan.
Først gik det ud over verdens nummer 253, amerikanske Cassone, der blev puffet til side med 6:1, 6:0 på godt tre kvarters spil.
Og i 2. runde var det så Ivashka fra Belarus – aktuelt nummer 683 men engang nummer 40 i verden – der fik smæk med 6:1, 6:3 på knap halvanden time.
Broady er aktuelt nummer 250 i verden, men for tre år siden var han et smut fremme i top 100, og som junior var han i finalen i Wimbledon og var nummer to på ranglisten i en periode.
Englænderen har været i 14 Challenger-finaler, men det er kun blevet til tre titler. I 2021. I 2023 og så altså i sidste uge i japanske Miyazaki.

Liam Broady kommer fra en dugfrisk titel i Miyazaki, og han er blæst gennem de første 2 runder i Busan. (Foto: Nuno Pires Veloso / Alamy Live News)
Match up: August Holmgren vs. Liam Broady
Det er første gang, Holmgren og Broady står over for hinanden.
August Holmgren vs. Liam Broady odds
Engelske Broady er ganske klar favorit i kampen – ifølge bookmakerne.
Spilforslag: Så usandsynlig er Holmgren-sejr altså ikke
Det er en perlerække af modstandere, August Holmgren er løbet ind i på det seneste.
De har ofte været højere placeret på ranglisten tidligere og er niveaumæssigt langt over, hvad man kan forvente i Challengers med spillere som Kwon og Kotov og nu altså Liam Broady.
Men jeg synes nu alligevel, englænderen er gjort til for stor favorit i denne kamp.
Hvis August Holmgren for alvor har genfundet sin skarpe serv, og han fortsætter de lovende takter med løbende forbedring af spillet, har han klart bedre muligheder, end oddsene påstår.
Succes avler succes, og Broady har nu vundet syv kampe på stribe med de fem i sidste uge i Miyazaki og de to første runder i Busan, men August viser også bedre og bedre takter, og jeg tror på, han kan drille englænderen.
Mit bud er, at August tager sejren – om det så er i to sæt, to tætte sæt eller måske endda tre sæt.
Det er ikke væsentligt, vi skal bare have dansk sejr i Sydkorea.
Buddet herfra: August Holmgren vinder
*Reklamelink
|
3,45
August Holmgren vinder
|
Gå til Unibet * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
August Holmgren vs. Liam Broady live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.








