August Holmgren åbner Granby-titelforsvar mod Watanuki
August Holmgren møder mandag japanske Yosuke Watanuki. Det er 1. runde af Granby Challenger i Canada, hvor danskeren er forsvarende mester, men i år er han seedet 3. August Holmgren – Yosuke Watanuki går i gang tirsdag d. 14. juli 2026 kl. 17:30 og du kan se kampen direkte på bet365.
Du kan i øvrigt altid se, hvornår August Holmgren spiller næste kamp på vores site.

(Foto: Christopher Jenks / Alamy Live News)
Holmgren skal helt op i gear for at gentage titlen i Granby
August Holmgren formåede ikke at gentage sidste års eventyr i Wimbledon, og det rammer ham på bagvendt vis som en boomerang nu, hvor han mister alle de mange dejlige point, han hentede ved at nå 3. runde i hovedturneringen.
Han er dog stadig nummer 192, men det kan ændre sig efter denne uge, for han vandt Challenger 75 i canadiske Granby sidste år, og de point skal han nu forsøge at genvinde, når han stiller op som forsvarende mester i Championnats Banque Nationale de Granby.
I 1. runde gælder det japanske Watanuki, som Holmgren slog i fem sæt i sidste års kvalfinale ved Wimbledon, men japaneren havde ved den lejlighed tre matchbolde i 4. sæts tiebreak, før August i 5. sæt tog sejren på sin 6. matchbold.
Vinder Holmgren igen mod Watanuki, venter i 2. runde vinderen af kampen mellem amerikanske Aidan Mayo, der stiller op på protected ranking fra en plads som nummer 674, eller en kvalspiller, der endnu ikke er fundet.
I kvartfinalen venter en lumsk opgave med kinesiske Zhizhen Zhang, der ligger nummer 156, men han har tidligere været fremme som nummer 31.
Semifinalen byder formentlig på et møde med turneringens topseedede Aleksandar Vukic, der er rangeret som nummer 113 eller måske 8. seedede Galarneau fra en position som verdens nummer 158.
Mest oplagte finalemodstander, hvis August kommer så langt, er 2. seedede Arthur Géa fra Frankrig, der træder ind som nummer 135 på ranglisten.
Watanuki kan meget mere. Men kan han få det frem?
Den 28-årige japaner Yosuke Watanuki var for knap tre år siden nummer 72 i verden, og det er hans bedste placering nogensinde.
Siden er det gået ned på listen, så han i dag er rangeret som nummer 304.
Men der er næppe tvivl om, at Watanuki er en fremragende tennisspiller, der formentlig kunne have drevet det til meget mere end nummer 72 i verden.
Hvis altså bare japaneren var lidt mere som alle de andre maskiner, der følger den slagne vej. Men Watanuki er først og fremmest et menneske.
Af og til bobler han af livsglæde og spillelyst, og så kan han være en sten i skoen for alle på ATP Touren. Men der er også dage, hvor tingene driller, og han ikke kunne ramme en ladeport, om han så stod to meter væk.
Hans sæson har indtil videre været langt flere nedture end opture, og hvis vi tillader os at fraregne hans seneste Challenger i amerikanske Cary, havde han kun vundet tre af sæsonens 11 kampe før oplevelserne i Cary.
Men i Cary klikkede det meget bedre for Watanuki, der på stribe bankede Illagan, Tung-Lin og Kennedy, før japaneren måtte trække sig fra semifinalen mod Braden Schick.
Watanuki har lange fraværsperioder, og det er svært at sige, om han nu er helt klar igen, eller om han allermest bare krydser fingre og håber.
Match up: August Holmgren vs. Yosuke Watanuki
De har stået over for hinanden én gang før.
Det var i 2025 i finalen i Wimbledon-kvalifikationen, hvor de leverede en næsten fire timer lang kamp i fem sæt, som danskeren vandt 3:2.
August Holmgren vs. Yosuke Watanuki odds
Bookmakerne forventer en meget lige kamp, når Holmgren møder Watanuki.
Spilforslag: August snupper sejr i tæt drama
Det vil ikke være tosset med en slags gentagelse af deres kvalfinale fra sidste års Wimbledon, hvor de pressede hinanden ud i fem sæt.
Fem sæt kommer de selvsagt ikke ud i her, men det kan sagtens ende i tre sæt, når det går løs i Granby.
Begge spillere nyder at spille en sorgløs og offensiv tennis fyldt med variation, kraft og kreativitet.
Forhåbentlig rammer de begge sådan en dag, for så kan der vente en stor oplevelse, og jeg tror endda, vi kan ende med dansk sejr.
Det bliver lunt vejr, men trods alt ikke nødvendigvis i nærheden af hedebølge så de kan roligt gå i kødet på hinanden.
Mit bud er, at Holmgren vinder kampen i tre sæt.
Buddet herfra: August Holmgren vinder 2:1
*Reklamelink
|
4,20
August Holmgren vinder 2:1
|
Gå til Stake * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
August Holmgren vs. Yosuke Watanuki live stream
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.






