Aneke Rune optimistisk inden Holger lukkes på græs
Inden længe bliver Holger Rune lukket på græs for første gang i 2025. I den traditionsbundne turnering i London – bedre kendt som Queen´s – møder han senere i eftermiddag den australske Christopher O’Connell.
Inden den kamp satte vært Toke Parbo og journalist Nicholas Albek sig i studiet for at diskutere danskerens muligheder i turneringen, ligesom Runes evner på græs blev vendt.
I udsendelsen kan du også høre om, hvordan Aneke Rune ser frem til græssæsonen, men i denne artikel bringer vi et udsnit af det og Nicholas Albeks betragtninger om danskeren.
Humøret og helbredet er i top
Aneke Rune ser frem til at sønnike bliver lukket på græs, da både humøret og helbredet er i top, ligesom hun forklarer en af de ting, der er blevet arbejdet på i de seneste uger.”
“Helt generelt er humøret godt, fordi helbredet er i top og han har kunnet arbejde virkelig hårdt. Holgers energi smitter jo på hele teamet. Der er arbejdet med særligt fokus på bevægelse her op til græs og Holger synes, det er virkelig fedt.”
“Så jeg mener han kommer ind godt klædt på til at kunne spille sit tennis. Uforudsigeligheden på græs passer et eller andet sted godt til Holgers spil og karakter.”
Queen´s er en af de vigtigste turneringer i 2025
Journalist og tennisekspert på SpilXperten Nicholas Albek peger desuden på vigtigheden af Queen´s, hvorfor turneringen skal ses som mere end bare en opvarmningsturnering inden Wimbledon.
“Queen’s er for mig en af de vigtigste turneringer for Holger i 2025, indtil videre i hvert fald. Jeg ved godt, at Grand Slams og Masters på status og point betyder mere, men det er bare så vigtigt nu, fordi Tommy Paul ikke spiller i Queen´s, og Holger er oppe som nr. 8 på live ranglisten.”
“Så hvis han gør det bare nogenlunde denne uge, så er der virkelig gode chancer for, at han kan blive seedet i top otte, når der er lodtrækning til Wimbledon, og det vil være utroligt vigtigt.”
Derudover deler Nicholas Albek optimismen hos Aneke Rune, da han ser kvaliteter hos den danske stjerner, som egner sig virkelig godt til græs.
“Holger kan sagtens spille på græs. Han kan spille på alle underlag, og han er også god på græs. Han var virkelig dårlig det første år, og så kom han godt efter det. Jeg synes, der er meget i hans spil, der passer fint til græs.”
“Han har en god serv, han er god på første slag efter serven, og han kan også godt finde ud af at spille fladt. Han benytter sig ikke så meget af sin slice. Det kan han godt gøre mere, fordi han har en god slice, som vi også så mod Medvedev i Indian Wells.”
Holger Runes kamp forventes at starte omkring klokken 15:00, men kampen mellem Frances Tiafoe og Daniel Evans skal først færdigspilles, før danskeren kan træde ind på Andy Murray Arena.
Husk, at du altid kan følge med i, hvor du kan se Holger Runes næste kamp her på SpilXperten.
Disclaimer: Matteo Arnaldi trak sig efter optagelse, hvorfor kampen mod Christopher O`Connell ikke bliver gennemgået, da han for kort tid siden indtrådte i turneringen som lucky loser.