18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
sport-icon

Anbefalet til

1.95
4/10
Jasmine Paolini
Sara Errani
Tipped at 1.95
Bech-avatar
16. apr.
13:30
sport-icon

Anbefalet til

2.00
2/10
Borussia Dortmund
Atletico Madrid
Tipped at 2.00
BettingGuru-avatar
16. apr.
22:00
sport-icon

Anbefalet til

1.57
1/10
Borussia Dortmund
Atletico Madrid
Tipped at 1.57
Dagens Spil-avatar
16. apr.
22:00
sport-icon

Anbefalet til

1.72
2/10
Solihull Moors
York
Tipped at 1.72
BettingGuru-avatar
20. apr.
14:15

Aleksandar Kovacevic – Holger Rune: Odds og optakt den 29. februar 2024

Holger Rune vandt sikkert sin kamp i 1. runde ved ATP 500 i mexicanske Acapulco mod Michael Mmoh. I 2. runde venter endnu en amerikaner i skikkelse af Aleksandar Kovacevic. De to spillere har aldrig mødt hinanden tidligere, men det ændrer ikke på, at Holger Rune er klar favorit i opgøret. Aleksandar Kovacevic – Holger Rune går i gang klokken 04:00 torsdag d. 29. februar 2024, og du kan se kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play. 

Du kan i øvrigt altid se, hvem Holger Rune spiller mod næste gang på vores site. Her kan du også se, hvor og hvordan du kan se kampen.

Odds og optakt til Aleksandar Kovacevic - Holger Rune i R2 ved ATP 500 i Acapulco, Mexico torsdag den 29. februar klokken 04:00.

Holger Rune spillede solidt og overbevisende i 1. runde mod Michael Mmoh. (Foto: IMAGO / Xinhua)

Lovende takter fra Holger Rune

Med 1. seedede Zverev ude er Holger Rune den højst rangerede og seedede tilbage i ATP 500 i mexicanske Acapulco allerede efter 1. runde. 

Danskeren gjorde kort proces med Michael Mmoh, der blev brudt to gange i første sæt, og den endelig sejr lød på 6:2, 6:3 for Rune. 

Ikke bare Zverev er ude men også 4. seedede Taylor Fritz og 7. seedede Tommy Paul, ligesom Felix Auger-Aliassime også tabte i 1. runde. 

Dermed er vejen til en finale og titel åben for Holger Rune, og hvis han kan fortsætte takterne fra første kamp, er der absolut muligheder. 

Det er for tidligt at konkludere på det genoptagede samarbejde med Patrick Mouratoglou, men hvad der er godt gennemført, kommer sjældent skidt tilbage. 

Efter kampen i nat udtrykte Rune tilfredshed med planen for kampen, og det tyder på, at de to parter har haft mere konkrete og klare samtaler om, hvordan samarbejdet skal udfolde sig denne gang. 

Det lover godt for danskeren. Nu gælder det Kovacevic, og i en eventuel kvartfinale venter vinderen af Frances Tiafoe og tyske Dominik Köpfer

Kovacevic trives i Mexico

25-årige Aleksandar Kovacevic kravler langsomt, langsomt op af verdensranglisten. Han er aktuelt nummer 93, og det giver en masse kval-kampe for at få lov at spille med i de sjove turneringer. 

I januar nåede han for første gang i karrieren til 2. runde i en Grand Slam, da han først spillede sig gennem tre kampe i kvalifikationen til Australian Open og derefter vandt i 1. runde mod chilenske Tabilo i 5 sæt.

Kræfterne rakte dog ikke i 2. runde mod Karen Khachanov, som slog amerikaneren 6:4, 6:3, 4:6, 6:3.

Så gik det bedre i Los Cabo i sidste uge, hvor Kovacevic godt nok igen måtte gennem 2 kampe i kvalifikationen, men i hovedturneringen nåede han helt til kvartfinalen, hvor græske Tsitsipas blev endestationen med cifrene 7:6, 6:3.

Nu gælder det så endnu en mexicansk oplevelse, og amerikaneren har igen været gennem to kvalkampe. Det forhindrede ham dog ikke i at slå Jordan Thompson i 1. runde, og det var ganske imponerende med tanke på, at australieren netop har vundet i Los Cabo. 

6:3, 5:7, 6:4 fortæller om en tæt kamp, og det tog da også 2 timer og 42 minutter før Kovacevic kunne juble over sejren. 

Kovacevics profil på ATP.com fortæller, at hans favoritby i hele verden er Las Vegas, og at han elsker snowboarding. 

Det kan blive to dyre hobbies på sigt, så måske er det derfor, han har hapset en bachelor i finansiering og er i gang med en master-uddannelse inden for samme emne. 

Odds og optakt til Aleksandar Kovacevic - Holger Rune i R2 ved ATP 500 i Acapulco, Mexico torsdag den 29. februar klokken 04:00.

Aleksandar Kovacevic arbejder sig stille og roligt frem på verdensranglisten. (Foto: IMAGO / Icon Sportswire)

Match up: Aleksandar Kovacevic vs. Holger Rune

Det bliver første gang, de to spillere står over for hinanden i kamp.

Aleksandar Kovacevic – Holger Rune odds

Hos bookmakerne er der ikke megen tøven: De har danske Holger Rune som klar favorit. Du kan få odds 1,25 på sejr til danskeren hos bet365*.

Er du mere til amerikansk sejr, kan du hente mønterne retur 4,00 gange hos bet365*.

Det er muligt at livestreame kampen hos bet365.

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Spilforslag: Holger skal holde fast i følelsen af fremgang

Fra at have været en kende sammenbidt i en periode er der igen kommet glimt af glæde hos Holger Rune. 

Han udtaler selv stor tilfredshed med samarbejdet med både Kenneth Carlsen og Mouratoglou. Med tiden bliver danskeren formentlig også selv både mere bevidst og tydelig om, hvad han har brug for og ønsker fra sit team. 

Måske er det sådan et skridt, han har taget frem? Det kan være mange sejre værd i det store billede. 

Baseret på 1. runde-kampen mod Mmoh er der i hvert fald fokus, schwung og flair i danskeren i denne uge, og så slår han også Kovacevic. 

Amerikaneren har igen været gennem to kvalkampe og spiller altså sin fjerde kamp ved turneringen i Acapulco. 

Når først Kovacevic har spillet sig så højt på ranglisten, at han er direkte kvalificeret, kan han blive farlig, for han er allerede vant til at spille 4-5 kampe på stribe.

Men der er han ikke endnu, og med Holger Rune i spillehumør og med optimisme i IKEA-posen får Kovacevic ikke lov at forstyrre idyllen i Holger-vang. 

Buddet herfra: Holger Rune vinder 2:0 

*Reklamelink

bet365
1,80
Holger Rune vinder 2:0
Gå til bet365 *

Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!



Skriv første kommentar

Skriv et svar