Alcaraz og Fritz slås om dukseplads ved ATP Finals
Carlos Alcaraz topper verdensranglisten og er topseedet ved sæsonfinalerne. Derfor er spanieren da også favorit mod amerikanske Taylor Fritz tirsdag eftermiddag. Begge spillere lagde fra land med sejr i 1. runde, men Alcaraz har overtaget mod Fritz med fire sejre i fem indbyrdes kampe. Carlos Alcaraz – Taylor Fritz går i gang klokken 14:00 tirsdag d. 11. november 2025, og du kan se kampen direkte på bet365 eller TV2 Play.

Carlos Alcaraz vaklede kortvarigt mod De Minaur men endte med at slå australieren i to sæt. (Foto: Marco Canoniero / Alamy Live News)
Er Alcaraz også bare et menneske trods alt?
Carlos Alcaraz har til tider spillet helt og aldeles magisk tennis i denne sæson.
Tilbage i april nåede spanieren finalen i Monte-Carlo Masters og bankede Musetti i tre sæt med 3:6, 6:1, 6:0.
Derfra gik det slag i slag i de følgende otte turneringer, hvor Alcaraz nåede finalen i dem alle.
Seks titler og nederlag i Barcelona mod Rune og i Wimbledon mod Sinner.
Så det var en gevaldig overraskelse, da Alcaraz i sidste uge røg ud allerede i 2. runde af Paris Masters med nederlag mod engelske Norrie.
Dét så allerede bedre ud i første kamp ved sæsonfinalerne, hvor Alcaraz slog De Minaur, men det var skrøbeligt i 1. sæt, hvor De Minaur var foran 5:3 i tiebreaken, som Alcaraz så endte med at vinde 7:5 og snuppe 2. sæt med 6:2 på bare 38 minutter.
Så hvilken udgave af Alcaraz får vi?
Den legesyge og suveræne, som vi har set størstedelen af sæsonen?
Eller ham, der tabte til Cameron Norrie i Paris og vaklede i tiebreaken mod De Minaur i første kamp ved sæsonfinalerne?
Fritz var i flot form mod Musetti
Nuvel, Lorenzo Musetti så en kende træt ud i opgøret mod Taylor Fritz i deres duel i 1. gruppespilsrunde.
Men det skal nu ikke tage noget fra Taylor Fritz, som spillede en stærk kamp med solide server, hvor han vandt hele 84% af de 1. server, han fik i spil.
Samtidig spillede han sig frem til 12 breakbolde, og han lavede blot 11 uprovokerede fejl i de knap 1 time og 45 minutter, kampen varede.
Sejren mod Musetti var nummer 53 i sæsonens 74 kampe for amerikaneren, der i slutningen af september stod over for Alcaraz i finalen i ATP 500 i Tokyo og tabte 6:4, 6:4.
Fritz har ikke helt kunnet leve op til den flotte sæson i 2024, hvor han nåede sin hidtil eneste Grand Slam-finale i US Open, hvor han tabte til Jannik Sinner.
Italieneren blev også banemand for Fritz i sæsonfinalerne sidste år, hvor de mødtes igen i finalen.
Da Fritz debuterede ved sæsonfinalerne i 2022, nåede han semifinalen, så han har altså ikke for vane bare at stryge ud allerede i gruppespillet.
Mon ikke han også lurer på en overraskelse i denne duel?

Taylor Fritz kom sikkert fra land med sejr i 2 sæt mod Musetti mandag eftermiddag. (Foto: Marco Canoniero / Alamy Live News)
Match up: Carlos Alcaraz – Taylor Fritz
Det er reelt syvende gang, de to herrer står over for hinanden. Men to af de første seks har været i Laver Cup, og en af de resterende fire var i Six Kings Slam.
Af de tre, der har været reelle tenniskampe, har Alcaraz vundet alle tre og kun afgivet et enkelt sæt undervejs.
Carlos Alcaraz vs. Taylor Fritz odds
Carlos Alcaraz står i odds 1,21 hos Betano*, mens du kan få pengene igen 4,60 gange hos Unibet* på sejr til Fritz.
Det er muligt at livestreame kampen hos bet365*.
OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.


Spilforslag: Magiske Carlito? Eller menneskelige Carlos?
Der er perioder i løbet af sådan en tennissæson, hvor Carlos Alcaraz er det, som på engelsk hedder unplayable.
Perioder, hvor spanierens niveau er så vanvittigt højt, at det er tæt på umuligt at besejre ham, Men udsvingene er så også større, når spillet er så stort slået op og finesserne og finurlighederne så flittige gæster.
Det kan være muligheden for Taylor Fritz. For Alcaraz har spillet og spillet og spillet i sæsonen, hvor spanieren er oppe på 76 kampe med 68 sejre og bare otte nederlag.
Men som nævnt røg han tidligt ud af Paris Masters, og der var også svaghedstegn mod De Minaur, som Taylor Fritz, der var velspillende mod Musetti, godt kan se sig varm på.
Det er vel tvivlsomt, om det rækker til sejr for amerikaneren, men jeg tror, han kan tvinge kampen ud i tre sæt, og står de først i et tredje sæt, kan alt ske.
Buddet herfra: Over 2,5 sæt
*Reklamelink
|
2,75
Over 2,5 sæt
|
Gå til Unibet * |
Anbefaling ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.








