Sidste Godt Klar’t udsendelse inden landsholdspausen er på banen, og det er en gennemgang af runde 10. Benjamin Leander og Jeppe Rud Skak deler individuel hæder ud til flere spillere.
Matej Delac, Frederik Tingager, Kasper Kusk, Issam Jebali og Sory Kaba leverede opsigtsvækkende præstationer i weekendens kampe og får pæne ord og uddybende bemærkninger med i podcasten, hvor der til gengæld stadig er røde alarmlamper i Lyngby og Brøndby og decideret ild i maskinrummet hos AaB efter en absurd ringe debut for Erik Hamrén i hans andet kapitel som cheftræner for nordjyderne.
Altsammen kogt ned til lige knap 50 minutters podcast, hvor du kan høre om kampene under følgende tidskoder:
00:01:32 Horsens – FC Nordsjælland
00:08:44 AGF – AaB
00:14:38 Randers – Silkeborg
00:21:50 Lyngby – OB
00:28:07 Viborg – Brøndby
00:37:53 FC Midtjylland – FC København
00:41:52 QUIZ
Disclaimer: SpilXperten og Viborg FF.