Årets sidste Superliga-podcast er i boks. Skak og Leander gennemgår 17. Superliga-spillerunde
Der er roser for både søndagens præstationer, men så sandelig også for sæsonen generelt, til FC Nordsjælland og Viborg, og truttes i hornet skal der også for Lyngby Boldklub, hvor syttende gang var lykkens gang.
Hvis man er hærdet Brøndby, AaB- eller FC Midtjylland fans kan episoden høres med en tilgang á la “Pyh, der skal heldigvis ikke meget til, før det går bedre”, for alle tre klubber rundede efteråret af i forskellige nuancer af jammerligt.
Du kan høre om kampene under følgende tidskoder:
00:01:23 Silkeborg – Lyngby
00:08:50 AGF – FC København
00:16:53 AC Horsens – OB
00:29:57 Brøndby – Viborg
00:37:16 FC Nordsjælland – AaB
00:49:26 Randers – FC Midtjylland
00:57:43, Quiz, hygge…og GAVER!