18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Godt Klar’t data-artikel: Kontinuitet – en kortsigtet forstærkning

Godt Klar’t redaktionen med Jeppe Rud Skak og Benjamin Leander vil i forbindelse med tirsdagspodcasts’ne lave en artikel med data om nogle af pointerne fra udsendelsen. Første gang skriver Jeppe Rud Skak om kontinuitet.

Silkeborg IF og Helenius åbner Superligaen i Viborg. Foto: Bildbyrån
Silkeborg IF og Helenius toppede kontinuitetsbarometeret i første runde Foto: Bildbyrån

Ved et af de ellers overfladiske pre-match interviews, der bliver foretaget lige inden kampstart, hvor en cheftræner eller dennes assistent bliver spurgt ind til, hvordan hans hold skal få 3 point, anvendte OB’s på det tidspunkt nytiltrådte cheftræner, Andreas Alm, ved sin debut på udebane imod FC Midtjylland lidt af en positiv vinkel på at stå med en trup uden nye forstærkninger.

Alm forklarede – ligesom han også gjorde det efter den overraskende fynske sejr på 2-1 – at han stod med den fordel, at hans trup havde spillet meget sammen før; de 11 i OB’s startopstilling havde tilsammen spillet 16.270 minutters fodbold i OB sæsonen forinden. Dette gav Alm og OB en fordel over for de ellers noget mere potente ulve fra den midtjyske hede.

Bo Henriksen, som ligesom Andreas Alm var ny i jobbet, havde måttet sige farvel til bærende kræfter i form af Frank Onyeka og Alexander Scholz, imens man holdt Jens-Lys Cajuste ude for at klargøre et salg, ligesom Sory Kaba også måtte undværes, fordi han ifølge Bo Henriksen ikke følte sig mentalt klar til at spille. Fraværet af de fire profiler var tydeligt, og selv om eksempelvis Raphael Onyedika og Henrik Dalsgaard senere skulle vise sig som succesfulde erstatninger for Frank Onyeka og Alexander Scholz, ændrede det ikke på, at FC Midtjyllands 11 spillere i startopstillingen med deres tilsammen 13315 (næstfærrest blandt de 12 mandskaber i 3F Ligaen i første runde af 2021/22-sæsonen) havde spillet væsentligt mindre sammen end deres modstandere.

Ikke blot OB nød godt af forspringet skabt af kontinuitet: AaB fik et point med hjem fra Parken, Viborg vendte et truende nederlag til en sejr i Farum over FC Nordsjælland, og Randers slog sikkert Vejle 2-0 i Nørreskoven i en kamp, randrusianerne nemt kunne have vundet større. Derudover – og dette fandt man første senere ud af – fik SønderjyskE et point imod Silkeborg, som i løbet af sæsonen på sensationel vis viste sig at være landets tredjebedste hold.

Min tese op til denne første runde af 3F Ligaen anno 2022/23 var, at de hold med mest kontinuitet fra den foregående sæson frem mod den nuværende sæson ville opnå en fordel tidligt i sæsonen – og, såfremt truppen ikke blev forstærket senere på sæsonen, måske få udlignet fordelen senere i forløbet.

Regnestykket efter første runde af 3F Ligaen anno 2022/23 endte således:

Der findes selvfølgelig flere forklaringer på et kampudfald end bare kontinuiteten i en trup. Langt hen ad vejen kan man – med undtagelser, som jeg kommer tilbage til – godt se fordele til hold med meget kontinuitet:

  • Horsens’ meget sammenspillede mandskab med Moses Opondos 761 spilleminutter i 2021/22-sæsonen som den mindst anvendte blandt Jens Berthel Askous 11 udvalgte kom godt fra Parken imod et FCK-hold, som brugte fire forskellige spillere med mindre spilletid i den forgangne sæson end Moses Opondo: Viktor Claesson, Hakon Haraldsson, Isak Bergmann Johannesson og Elias Jelert.

  • AaB havde svært ved at få spillet til at glide med nyerhvervelserne Josip Posavec, Lars Kramer og Allan Sousa imod Viborg, som med blot Marokhy Ndione havde en spiller i startopstillingen med meget begrænset spilletid.

Men det er med teser nogle gange sådan, at ikke alting holder stik. Silkeborg gik ind til kampen imod Lyngbys oprykkere som favoritter med udgangspunkt i en vældig flot tredjeplads samt Lyngbys status som oplagte nedrykningskandidater. Derudover lå man klart øverst i ’kontinuitetstabellen’: Således stod de 11 startende spillere for tilsammen 23.533 minutter i 2021/22-sæsonen for Silkeborg. Modstanderne fra Lyngby havde også sørget for kontinuitet i truppen ved at sige farvel til blot Svenn Crone og Lasse Fosgaard af spillere med nævneværdig spilletid; der er trods alt 14 spillere i den nuværende førsteholdstrup med mere spilletid i Nordicbet Ligaen anno 2021/22 end d’herrer Crone og Fosgaard. Logikken taler for en enorm kontinuitetsfordel til Silkeborg, men Kent Nielsens mandskab spillede en dårlig kamp, kom bagud 2-0 og fik først sent i kampen udlignet på de to eneste afslutninger, der ramte målet.

Og så tilbage til OB, Andreas Alm og fordelen i ikke at skulle spille nye spillere ind: Der skete jo det med OB, at man efter den flotte sejr i Herning – muligvis med kontinuiteten som fundament – ikke vandt i de næste seks kampe, og at OB gik gennem hele efterårssæsonen med sølle fire sejre i 17 kampe. OB’s kontinuitetsforspring holdt simpelthen ikke længere, fordi modstanderne lige så stille og roligt blev spillet bedre og bedre sammen.

Og det er måske en pointe med dette lange skriv: Særligt AaB og FCK spillede dårlige kampe, hvor man kunne argumentere for manglende spilletid til de 11 startende spillere på de respektive hold. Men med tiden bør det blive bedre: Efter FC Nordsjællands nederlag i runde 1 i 2021/22-sæsonen fik farumgenserne 13 af 15 mulige point, og FC Midtjylland fik fem sejre i træk mellem nederlagene imod OB i runde 1 og Brøndby i runde 7. Og pludselig var der ikke længere megen snak om manglende kontinuitet og indbyrdes forståelse.

Skriv et svar