Interview om ludomani med Kathrine Møller Andersen

På SpilXperten tager vi vores ansvar alvorligt og beskæftiger os derfor med ludomani og ansvarligt spil. Vi vil gerne have, at vores brugere kan føle sig sikre og har en ansvarlig tilgang til deres online spil.

For at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe spillere, som muligvis er afhængige af spil og for at lære mere om ludomani som afhængighed har vi talt med Kathrine Møller Andersen, som er autoriseret psykolog, cand.psych. og administrende direktør hos Ludomaniklinikken Mindwork.

Hvad gør jeg som pårørende til en ven/et familiemedlem, der har et spilproblem?

Det afhænger af, om man selv er påvirket af vedkommendes spilproblem. I så fald er det det allervigtigste man kan gøre, at tage vare på sig selv. Det vil sige, at passe på sin tid, sine penge og sin energi. Herudover så kan man med fordel stille nysgerrige, åbne spørgsmål til vedkommende. Vi har alle ’gode grunde’ til at gøre det vi gør, og det gælder også de, der spiller for meget.

Det kan være hjælpsomt at møde vedkommende ved at være nysgerrig på dette, i stedet for at være dømmende eller bebrejdende.

Hvis man er direkte påvirket af vedkommendes adfærd, er man nødt til at gøre klart og tydeligt opmærksom på dette, men med udgangspunkt i én selv og i konkrete fakta. Eksempler på dette kunne være:

”Jeg bliver vred, når vi ikke kan betale vores regninger, fordi du har spillet”

eller

”Det er tredje gang på fem dage, at du kommer for sent.”

Det kan ofte også være nødvendigt at sætte nogle meget klare rammer op i forhold til eventuel økonomisk hjælp til vedkommende.

De pårørende går en svær balancegang og har ofte brug for støtte i forhold til de ovennævnte tiltag, og behandlingsstederne har da også tilbud til de pårørende. De har typisk oplevet tillidsbrud, økonomiske vanskeligheder og er ramt af skyld og skam på grund af ludomanens adfærd.

spil-ansvarligt
Foto: Bildbyrån

Hvad sker der, hvis jeg kontakter et behandlingscenter, eksempelvis Ludomaniklinikken Mindwork for at få hjælp?

Der er sandsynligvis lidt forskellige tilgange på de forskellige behandlingssteder, men hos os i Ludomaniklinikken Mindwork beder vi vedkommende om at komme til to visiterende samtaler inden et eventuelt behandlingsforløb sættes i gang. Dette gør vi for at undersøge om der er andre psykiske lidelser tilstede hos vedkommende, som enten er nødt til at blive behandlet først, eller som vi er nødt til at tage højde for i behandlingen af ludomanien. Selve behandlingen består hos Ludomaniklinikken af ca. 12 samtaler hos en psykolog, oftest som et individuelt forløb. Herefter er der en opfølgende samtale hver tredje måned i 12 måneder, så vi sikrer os at behandlingseffekten varer ved. I behandlingen har vi blandt andet fokus på den adfærd og de tanker, der gør at spillet tager overhånd.

Det er vigtigt at nævne, at behandling af ludomani er gratis i Danmark hos de behandlingssteder, der har modtaget bevilling til dette fra Sundhedsministeriet. Dette gælder både den spilleafhængige og de pårørende.

Man behøver ikke en henvisning fra lægen, men kan blot henvende sig direkte til behandlingsstedet. Behandlingsstederne kan findes på nettet, og ellers kan ”Stop Spillet” hjælpe med at finde det nærmeste behandlingssted. 

Når det kommer til ludomani, hvad er den diskussion, vi som samfund skal begynde at have?

Jeg kunne ønske, at der kom en større forståelse af, at der er tale om en afhængighed, som ud over de økonomiske konsekvenser, også har meget stor indflydelse på den spilleafhængiges relationer til andre, deres generelle trivsel og deres selvbillede. Vi bør endvidere have fokus på at beskytte unge mod at udvikle ludomani. 

Passer dem, der er afhængige af at spille, til den typiske profil for en misbruger? Hvis ikke, hvordan adskiller de sig generelt fra andre misbrugere?

Vi arbejder hos os i Ludomaniklinikken ikke med misbrug af alkohol og stoffer, og min viden om substansmisbrug er således mere teoretisk end praktisk, men med dette forbehold vil jeg gerne forsøge at svare.

Det er vanskeligt at tale om en typisk ludoman, da der er tale om en meget forskelligartet gruppe i forhold til både indkomst, uddannelse, job og geografi.

Den typiske person i behandling hos os er en mand mellem 18 og 35 år, men herudover er det vanskeligt at tegne en profil. På trods af dette er der efter alt at dømme nogle fællestræk i forhold den funktion, som misbruget eller ludomanien har i vedkommendes liv. Der er en gruppe af ludomanerne som er diagnosticeret med ADHD eller har vanskeligheder i forhold til impulskontrol. Denne problematik, hvor man handler lidt for hurtigt og har en høj risikovillighed, kan jo både udgøre en sårbarhed i forhold til at udvikle ludomani, men den er også velkendt blandt de, der har udviklet et misbrug af alkohol eller stoffer. Vi ser endvidere ofte, at det at spille bliver en måde at håndtere svære situationer eller følelser på. Vores klienter beskriver, at de kan glemme det svære for en stund, mens de spiller. Dette med at søge måder at berolige sig selv på, eller søge glemsel, er også et træk man ser hos de, der har udviklet et misbrug af alkohol eller stoffer. Vi ser i øvrigt at en del af de spilleafhængige også har et misbrug af kokain eller hash, og der således et overlap mellem afhængighedsproblematikker for nogen af dem vi ser. 

Ludomani
Foto: Bildbyrån

Hvilken lovgivning skal regeringen vedtage, som vil hjælpe med at reducere forekomsten af ​​ludomani og hjælpe dem, der allerede har problematisk spilleadfærd?

Kravet om et spilleID til alle vil kunne have en betydning i forhold til at begrænse muligheden for unge under 18år at spille, og vi ved at risikoen for at udvikle ludomani stiger, jo tidligere spilledebut man har. Begrænsning af spillereklamer vil kunne gøre en forskel for de, der allerede har problematisk spilleadfærd, da undersøgelser tyder på, at spillereklamer ikke hverver nye spillere, men primært påvirker dem, der allerede spiller. Det ville endvidere være hensigtsmæssigt, at der ikke blev benyttet kendte mennesker i reklamerne.

Kan ludomani “helbredes”?

En meget stor del af dem, der er i behandling hos os stopper med at spille og er fortsat afholdende et år senere. Det gælder dog for de fleste, at de fortsat vil være nødt til at være opmærksomme på deres tanker og deres adfærd i en række situationer, hvor det et muligt at spille. Det er her de skal gøre brug af de tiltag, de har lært i behandlingen, så eventuelle fejltrin, hvor spillet begynder at tage overhånd, ikke udvikler sig til et egentligt tilbagefald.  

Er ludomani arvelig?

Det korte svar er nej. Ludomani er ikke arvelig, men et menneske kan have medfødte sårbarheder i forhold til at udvikle en række lidelser, der kan øge risikoen for udvikle spilleafhængighed. Der er således ikke tale om et ludomani-gen, men som tidligere nævnt kan eksempelvis ADHD være en forstærkende faktor i udviklingen af ludomani. Det gælder også for psykiske lidelser som angst og depression, som for en mindre gruppe udgør en del af baggrunden for deres spilleproblematik. Ofte fordi de har erfaret at det at spille, kortvarigt kan hjælpe dem med at håndtere svære følelser eller tanker. 

Hvordan kan vi som SpilXperten bidrage til at “uddanne” ansvarlige spiller? 

Et sådan bidrag kunne måske være muligheden for at ’tage temperaturen’ på sit spillemønster i form af en test eller et spørgeskema (Tag f.eks. Gamalyze testen her eller find en bettingkontrakt her), og derigennem undersøge om spillet er ved at tage overhånd. I så fald kunne der være et direkte link til eksempelvis ”Stop Spillet”. Der kunne også være interviews på skrift eller i form af små videoer med mennesker, som har udviklet et spilleproblem og har haft brug for hjælp til at behandle dette. Endvidere kunne små korte info-tekster om hvad sandsynlighed og tilfældighed egentlig betyder måske også kunne være relevant (Læs mere om det i SpilXpertens spilskole).

Har du tips til at undgå problematisk spilleadfærd? 

  • Sørg for at have aktiviteter, hvor spil ikke indgår.
  • Sørg for at se mennesker, hvor I mødes om noget andet end spil.
  • Tag det alvorligt og søg hjælp, hvis spil påvirker dit forhold til andre mennesker, dit arbejde eller din økonomi.
Kathrine Møller Andersen er autoriseret psykolog, cand.psych. og er administrende direktør hos Ludomaniklinikken Mindwork.

Husk, at du altid kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25, hvis du har brug for at tale med nogen om dine spillevaner. Hvis du helt ønsker at lukke ned for dit spil, så kan du benytte ROFUS.nu, der tilbyder selvudelukkelse.


Flere artikler om ansvarligt spil:

SpilXperten og ansvarligt spil

Gamalyze – en selvtest

Ansvarligt spil hos de danske bookmakere

Din bettingkontrakt

Time management

Links til ansvarligt spil