Artiklen er bragt i samarbejde med Mindway AI, der hver dag sætter fokus på hvordan hjernen reagerer på spilafhængighed.
Pengespil eller gambling er forbundet med en risiko for udvikling af ludomani eller spilleproblemer, som kan have store negative konsekvenser for dig som person og dine omgivelser. Nogle mennesker har en større risiko for at udvikle spilleproblemer end andre, men det kan ske for alle som spiller om penge. Derfor anbefaler vi, at du med jævne mellemrum reflekterer over dine spillevaner – særligt hvis du spiller jævnligt. Her kan det være en fordel at anvende et støtteværktøj som Gamalyze til at forholde sig kritisk til dit nuværende risikoniveau.
En selvtest
Gamalyze er en selvtest, som analyserer din beslutningstagning, mens du spiller et lille spil. Baseret på dette modtager du en individuel risikoprofil sammen med konkrete råd til, hvordan du kan minimere din risiko for at udvikle skadelige spillevaner. Gamalyze selvtesten er unik fordi den giver et detaljeret indblik i din beslutningstagning relateret til pengespil og fordi den kan bruges uanset om du blot overvejer at begynde at spille om penge eller om du har gjort det i mange år. Hvis du allerede gambler kan du udover at gennemføre Gamalyze stille dig selv følgende 3 spørgsmål:
- Oplever du at spil fylder meget i din hverdag og/eller en gentagende kraftig trang til at spille?
- Oplever du at dit spil er forbundet med negative følelser så som fortrydelse eller skam?
- Oplever du, at du mister overblikket over dit forbrug når du spiller og/eller at spil har haft
konsekvenser for din økonomi, dine relationer eller andre centrale dele af dit liv?
Hvis du svarer ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, kan det være en idé at tale med nogen om dine spillevaner. Du kan gratis og fortroligt ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 – også hvis du
er i tvivl eller bare har brug for en uforpligtende snak omkring dine spillevaner.
Flere artikler om ansvarligt spil:
Ansvarligt spil hos de danske bookmakere
Interview med psykolog Kathrine Møller Andersen om ludomani
Forstå hjernemekanismerne involveret i spilleafhængighed
Refleksionsøvelse – Din gamblingadfærd
Hvordan man spotter en person med gamblingadfærd
Når gambling bliver en strategi til at håndtere problemer
At komme sig over spilafhængighed: et interview med Steve Girling