Artiklen er bragt i samarbejde med Mindway AI, der hver dag sætter fokus på hvordan hjernen reagerer på spilafhængighed.
– og at finde motivationen til at stoppe
Afvænning fra spilafhængighed kan ikke opsummeres i et blogindlæg eller endda i en bog! Du vil finde ud af at det både er hårdere end du først havde regnet med, men også langt mere tilfredsstillende og givende end du nogensinde havde forestillet dig.
Denne artikel indeholder nogle idéer til hvordan man kan gøre en ende på selvdestruktionen og hjælpe dig med at overkomme nogle af de tidlige hindringer, som kan kaste dig tilbage i spilafhængighedens greb.
Dette indlæg er det første i en serie af to, og vil give dig den tiltrængte indsigt i de mange svære hindringer du formentligt står overfor i afvænningsprocessen. Den giver dig forhåbentligt også et håb om at afvænning er muligt og indenfor rækkevidde hvis du vælger at forpligte dig fuldstændigt og tålmodigt til processen.
De fleste afhængige gamblere har en rimelig idé om hvilke trin de kan tage for at gøre det sværere at gamble – men mange får aldrig faktisk gjort det. Dette er grunden til at det første indlæg i serien vil være fuldstændig dedikeret til at overkomme benægtelsen og modstanden mod forandring.
Nogle ord om benægtelse – en stor hindring mod bedring
En af de mange mærkelige ting ved afhængighed generelt er, at den afhængige person kan forblive i benægtelse af deres tilstand, selv i perioder hvor situationen er åbenlys for personer omkring dem. En gambler i benægtelse vil ofte blive nødt til at lyve for deres nærmeste, så de kan vedligeholde deres gambling-aktiviteter. Når de lyver for deres nærmeste, lyver de også ofte for dem selv gennem rationalisering af deres adfærd.
For de nærmeste kan benægtelse af virkeligheden, som er så tydelig at se for gamblerens netværk, virke respektløst, koldt og skødesløst. Det er vigtigt at forstå at dette er en del af selve afhængigheden, og desværre også et af de symptomer, der holder gambleren mentalt på afstand fra konsekvenserne af deres afhængighed.
Vedholdelse af gambling når man står overfor de mange tragiske konsekvenser, som det kan have skabt, nødvendiggør en afkobling fra virkeligheden og en masse mentale opdelinger for gambleren.
Med vedvarende investering i gambling i flere år, kan det desværre gøre det sværere at acceptere de negative konsekvenser. For at sige det mere simpelt, stiger smerten fra spilafhængighedens konsekvenser løbende, og dermed også det følte behov for at lukke smerten ude ved “hjælp” af yderligere gambling.
Mens virkningen af denne adfærd ikke må negligeres, kan det hjælpe personer tæt på gambleren med at blive opmærksom på at dette normalt ikke er et bevidst valg fra gambleren at operere på denne måde.
Hvorfor er det så svært at stoppe?
Det virker i sandhed som om at en del af hjernen er blevet “kidnappet” af gambling, og jo mere gambleren engagerer sig i gambling, jo mere dominant bliver denne del. Det betyder at det kan være sværere i modsætning til nemmere at trække sig fra gambling, da det får et stærkere og mere magtfuldt fodfæste i den afhængige persons liv.
At beslutte at stoppe, selv når en del af dig ikke vil
Benægtelse og indgroet følelsesmæssige undgåelsesmønstre kan skabe enorme hindringer for en gamblers villighed og beslutsomhed for at stoppe. I teorien er de skridt, der skal tages for at stoppe, ganske ligetil.
De fleste mennesker vil være i stand til at regne ud at afskæring fra gambling via selvudelukkelse og/eller blokering af adgang til kontant- og kreditlinjer vil være hjælpsomme hvis målet nemlig er at reducere involveringen med gambling.
At få en person til faktisk at tage disse skridt, mens de stadig er opsat på at jagte deres tab gennem yderligere gambling, er nemmere sagt end gjort. For at forstå dette bedre, kan du tænke på din gambling på samme måde som du ville tænke på rollen alkoholen spiller for en alkoholiker.
Det er lige så usandsynligt at en alkoholiker beslutter sig for at stoppe under en druktur. Hvis denne logik gælder for gambling, kan du måske være nødt til at udnytte de tidspunkter, hvor du er mindre følsom omkring gambling, og sikre at du tager skridt for at skabe solide barrierer mod gambling, på et tidspunkt hvor din hjerne er mindre fanget af de mange illusioner der skabes under en “jagt”.
Ved at tillade dig selv en pause fra gambling-aktivititeter, vil der være nye oplevelser for hjernen at forholde sig til. Selvom det kræver et modigt spring at stoppe, kan det hjælpe at tænke på det at stoppe som en proces.
At acceptere at du har mistet al kontrol over aktiviteten
En drivende kraft i gambling er et vildledt trossystem, som ofte involverer idéer om at gambling kan være en rute mod livsforbedringer på den ene eller den anden måde.
Den underliggende tro er at gambling kan gøre dig rig, få dig ud af gæld, eller give andre positive resultater “hvis bare” du kan finde en strategi til at gøre det bedre, tabe mindre og blive mere fokuseret og disciplineret.
For dem, der er nået til et sted, hvor de hader gambling, bliver det stadig brugt som en form for eskapisme og afkobling fra svære følelsesmæssige oplevelser. I bevidstheden kan dette måske ikke føles som en positiv driver for gambling, men for den følelsesmæssige hjerne, kan det stadig virke sådan.
Enhver tro på at bruge gambling som en form for følelsesmæssigt overlevelsesværktøj eller selvforbedringsmekanisme kan skabe enorme hindringer for en persons evne til at minimere tabene og starte processen med at give slip. Dette er ikke så mærkeligt.
Hvis du tænker over det, elsker vi mennesker at tro på at vi har mere kontrol over aspekter af vores liv, end vi rent faktisk har. Når ting føles ude af kontrol følelsesmæssigt, kompenserer vi ofte (også uden at indse det) ved at skabe vores små illusioner om at være i kontrol.
Troen på at du kan skabe din egen vej mod en “bedre” gambling-oplevelse er et eksempel på den samme misvisende og ubehjælpsomme tankegang, som fik dig i problemer med gambling i første omgang. I stedet for at lade gambling grave et dybere hold for dig, så prøv at indse det følgende:
I sidste ende:
Du vinder aldrig. Ikke fordi det er umuligt at vinde, mens fordi du har bevist, hævet over enhver tvivl, for dig selv at uanset om du vinder eller taber under en gambling-session, har du ikke længere nogen kontrol over hvad du gør derefter. Hvis du vinder, tror du at du kan vinde mere, så du bliver ved. Hvis du taber, jagter du tabene ved at gamble mere og ved at tage større risici. Jeg snakker ud fra mere end 20 års klinisk erfaring, og jeg kan desværre bekræfte at kontrollen ikke vender tilbage. Måden at komme tilbage i kontrol er at kontrollere din adgang til gambling, så det ikke kan fortsætte med at ødelægge dit liv!
Nøglepunkter:
- Benægtelse: Et af de største kendetegn ved afhængighed, er tilstedeværelsen af BENÆGTELSE. Benægtelse forlænger ikke blot afhængigheden, da der er en uvilje (omend ofte ubevidst i natur) til at se realiteterne af de konsekvenser, gamblingen har skabt. Benægtelse påvirker også motivationen til at tage skridt mod at stoppe.
- Opmærksomhed: Benægtelse er ikke en logisk proces, og derfor vil gambleren og hans/hendes nærmeste ofte have svært ved at forstå hvordan det kan blive ved, selv når det er tydeligt. At forstå denne proces bedre og hvordan den griber ind i livet, kan gøre det muligt for gambleren at springe ud af deres egen tankegang og gå videre mod at tage aktive skridt mod at sætte et stop for gamblingen.
- Accept af kontroltab er en central del af bedring. Accept starter når gambleren begynder at indse at deres kontrol er tabt, og at uanset om de vinder eller taber, vil gamblingen hverken bringe dem profit eller bidrage til noget andet end yderligere skade og destruktion for dem. Det er et vigtigt skridt mod at minimere tabene og at stoppe cyklussen med endeløs jagt.
- At stoppe – uanset hvad dine følelser fortæller dig. Det er vigtigt at acceptere at den fortsatte gambling er en del af hvad der gør din tankeproces forskruet og motivationen til at gamble ikke-eksisterende. Derfor kan det være en stærk måde at stoppe aktiviteterne på at tage alle de mulige skridt mod at acceptere nogle hårde sandheder om konsekvenserne, som gambling har skabt, mens du også skaber ekstern ansvarlighed for at stoppe. Vi ser på nogle eksempler på dette i næste artikel.
- Støtte – At tage skridt mod at stoppe gambling kan være ekstremt svært og følelsesmæssigt overvældende. Processen af at isolere sig selv bidrager negativt til følelsen af desperation og ensomhed, som afhængige gamblere føler. At finde støtte er en stærk måde at hjælpe med ansvarlighed og vejledning, både på den korte og den lange bane i bedringen.
I næste artikel tager vi et kig på konkrete skridt, du kan tage for at komme i gang med din bedring. Disse inkluderer at arbejde på ting, som du kan kontrollere: At reducere adgangen til penge og at blokere din adgang til gambling.
Annika Lindberg,
Counselling Psychologist
Alle rettigheder forbeholdes
Husk, at du altid kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25, hvis du har brug for at tale med nogen om dine spillevaner. Hvis du helt ønsker at lukke ned for dit spil, så kan du benytte ROFUS.nu, der tilbyder selvudelukkelse.
Flere artikler om ansvarligt spil:
SpilXperten og ansvarligt spil
Ansvarligt spil hos de danske bookmakere
Interview med psykolog Kathrine Møller Andersen om ludomani
Forstå hjernemekanismerne involveret i spilleafhængighed
Refleksionsøvelse – Din gamblingadfærd
Hvordan man spotter en person med gamblingadfærd
Når gambling bliver en strategi til at håndtere problemer
At komme sig over spilafhængighed: Et interview med Steve Girling