18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Ansvarligt spil hos de danske bookmakere

Når du spiller på nettet og læser om danske bookmakere, vil du altid blive påmindet om at spille ansvarligt. Livet skal nydes og det gælder også med online betting. Derfor går vi også højt op i at klæde dig på med information om ansvarsfulde sportsvæddemål hos bookmakere med dansk licens. Det kan du læse alt om her på denne side. 

Hvad er ansvarligt spil?

Ansvarligt spil, ansvarsfuldt spil, spil med omtanke og lignende begreber dækker over den samme ting. Der er tale om organisationer og virksomheders tiltag til at beskytte brugere, når de spiller på nettet. 

I bund og grund handler det om at online spil som online betting, spillemaskiner, roulette, poker og andre kortspil skal være sjovt. Når du spiller på nettet skal det være for underholdningens skyld. Online casinoer og bookmakere og andre lignende sider er skabt til at du kan nyde en hyggelig stund. Det skal være en positiv oplevelse. 

Hvem står for ansvarligt spil?

I ordet ligger det, at der er en person, et firma eller en anden figur, som har et ansvar. Når det kommer til ansvarligt spil, er der flere personer som har det ansvar. Først og fremmest har du selv et ansvar om at spille ansvarligt. Derudover står Spillemyndigheden i Danmark blandt andet for at sikre at der spilles ansvarligt på spillesider med dansk licens. De spilleplatforme har ligeledes et ansvar for at deres brugere spiller ansvarligt. Netop de tiltag kan du læse mere om lidt længere nede. 

Hvilke tiltag er der med ansvarligt spil?

Der er mange tiltag, når det kommer til at spille ansvarligt. Nedenfor kan du se en liste over en række af de primære tiltag.

·      Grænser for indbetaling, udbetaling, spil mm. 

·      Fravalg af mulighed for at annullere udbetalinger 

·      Frivillig udelukkelse

·      Selvevalueringstest

·      Beskyttelse af mindreårige

·      Blokering af spil

·      Kundeservice

Det er blot en lille vifte af de mange tiltag, der er i forhold til ansvarligt spil. Når det kommer til grænser, er det stort set altid permanente beslutninger. Det er vigtigt at du som bruger ved hvad det betyder og hvordan du kan bruge det. Derfor kan du læse om det i den næste sektion.  

Permanente tiltag til ansvarligt spil

Generelt når du læser om tiltag til ansvarsfuldt spil hos bookmakere og uafhængige organisationer, er det ofte permanente tiltag. Her går de aktivt ind for at hjælpe dig med at nyde en ansvarlig og positiv spiloplevelse. 

Det er en hjælp til dig, som har brug for en hjælpende hånd med at nyde sportsvæddemål, online poker, casino osv. Derfor kan du normalt ikke fortryde de begrænsninger, som du vælger at sætte. Det gælder blandt andet når du udelukker dig fra spillesider eller enkelte spil. Ligeledes gælder det også hvis du fx vælger at du ikke kan annullere udbetalingsanmodninger hos Pokerstars Sport, som du kan læse mere om lidt længere nede. 

Ansvarligt spil hos de bedste bookmakere

Som sagt varierer det hvordan forskellige bookmakere inkluderer ansvarligt spil på deres platforme. Det er der en lang række eksempler på. I de efterfølgende sektioner kan du læse om ansvarsfuldt hos nogle af de mest anerkendte betting sider med dansk licens på nettet.  

bet365 ansvarsfuldt spil

bet365 har en hel sektion, som de dedikerer til ansvarsfuldt spil. Bookmakeren går højt op i at alle spiller ansvarligt og giver brugbare redskaber til at hjælpe brugere med at bevare kontrollen. Du kan følge dine aktiviteter, sætte grænser under indbetalingsgrænser, indstille aktivitetsadvarsler, osv. 

Der er også en sektion med ”støtte og rådgivning”, hvor du kan klikke dig videre til nyttige organisationer. Her kan du også hjælpe folk, som du holder af, hvis du føler at de måske har et problem med at spille ansvarligt. 

Tag en selvevalueringstest hos Unibet eller Mr Green

Hos Unibet hedder sektionen for ansvarsfuldt spil ”spil med omtanke”, og du finder den øverst til højre på siden. Hvis du er i tvivl om du spiller ansvarligt, kan du tage deres selvevalueringstest. Det er et interessant tiltag og kan være brugbart. Måske kan vi ikke altid selv mærke på os selv, om vi spiller ansvarligt. Derfor kan det hjælpe med testen. Det er en anonym test med ni spørgsmål. Husk naturligvis at svare ærligt, da det er den eneste måde at du kan vide om du spiller ansvarligt. 

Ansvarligt spil hos Mr Green

Der er også en selvevalueringstest hos Mr Green, som du finder i bunden af siden med teksten ”Tag en Green Gaming test.” Det er ikke en miljøbaseret test i forhold til planeten, men mere et ordspil med bookmakerens navn. Testen hos Mr Green ansvarligt spil er lidt længere med 16 spørgsmål, men de er værd at bruge tid på, hvis du er i tvivl om du spiller ansvarligt. 

Mr Green Gaming

Green Gaming rækker langt udover selvevalueringstesten hos spillesiden med betting og casino. Du kan gå til Green Gaming og læse om hvordan den grønne bookmaker går højt op i at spillerne kan nyde en positiv oplevelse med sportsvæddemål, spillemaskiner og andre pengespil på deres platform. I menuen under Green Gaming kan du læse mere om dette koncept, om dit eget spil, læse interessante fakta, tage quizzen, sætte grænser, tage en pause, læse om mindreåriges spil, få svar på FAQ og kontakte kundeservice. 

Mr Green - ansvarlig spil

LeoSafePlay hos LeoVegas

Ligesom Mr Green har LeoVegas også valgt at dedikere en hel hjemmeside til information om at spille ansvarligt. Vi har allerede nævnt en del muligheder for at sætte grænser, men en der er værd at fremhæve hos LeoVegas er deres tabsgrænse.

På LeoVegas kan du indstille en tabsgrænse for det maksimale beløb du tillader dig selv at tabe på en daglig, ugentlig eller månedlig basis. Når du har nået den grænse, kan du ikke placere flere indsatser. 

Hos LeoVegas kan du også tjekke din spillehistorik. Her har du et klart overblik over alle dine indsatser for de seneste tre måneder. Det inkluderer information om resultaterne på væddemålene, de begivenheder du spillede på, samt information om væddemål, der endnu ikke er blevet afviklede. Her er der tale om en glimrende metode til at danne et overblik over dine væddemål. Det gør det nemmere at sætte et spilbudget og overholde det. 

Faktisk har LeoVegas også en lignende spillerhistorik for transaktioner samt casino. Det er især brugbart for dig, hvis du foretrækker at opdele dit spilbudget til henholdsvis betting og casino.

Leo Vegas Ansvarligt spil

Tjek ordlisten hos LeoVegas

Vi har allerede svaret på ”hvad er ansvarligt spil” øverst her på siden. LeoVegas er gået et skridt længere og har lavet en lille ordbog vedrørende hele konceptet. Du kan læse forklaringer om blokeringssoftware, forældrekontrol, ROFUS og andre begreber, som du måske ikke allerede kender til. Det er blot endnu et godt eksempel på hvordan du med fordel kan læse sektionen om ansvarsfuldt spil, før du går i gang med betting, casino og andre spil hos LeoVegas. 

Se tegn på spilafhængighed

I forlængelse af den allerede nævnte ordliste hos LeoVegas og selvevalueringstest hos diverse bookmakere, er det også relevant at nævne Bet25s liste over tegn på spilafhængighed. 

Måske foretrækker du et alternativ fremfor at tage en test. Hvis det er tilfældet, kan du besøge Bet25 og klikke på ansvarligt spil øverst til venstre. Her kommer du videre til deres hjælpecenter og listen med tegn på spilafhængighed. Eksempler er blandt andet:

·      Du oplever humørsvingninger på grund af betting. 

·      Du lider af økonomiske udfordringer på grund af betting. 

·      Du overholder ikke dit spilbudget. 

·      Du har en skamfuld fornemmelse forbundet med pengespil. 

·      Dine venner og bekendte føler at du spiller for meget. 

Det er blot fem eksempler på den hjælp, som du kan få i hjælpecenteret for ansvarsfuldt spil hos Bet25. 

Bloker et produkt hos Unibet

Selvevalueringstesten er langt fra det eneste hjælpsomme tiltag til at spille med omtanke. Du kan også indstille en indbetalingsgrænse, ligesom du kan på så mange andre spillesider. Men som et andet unikt tiltag kan du også blokere et produkt. Unibet er en spilleside med mange sektioner. Der er bingo, online betting, live casino, og casino mm. 

Hvis du har lyst til at holde en pause fra et bestemt produkt i en selvvalgt tidsperiode, kan du gøre det hos Unibet Danmark. Måske har du brug for en hjælpende hånd med ansvarligt spil med online casino, mens du stadigvæk ønsker fuld adgang til sport betting, eller vice versa. 

Sæt spilgrænser hos Pokerstars

I forlængelse med Unibets blokering af et produkt, kan du også finde spilgrænser hos Pokerstars Sports. Der har du mulighed for at indtaste spilgrænser for fx bestemte bordindsatser eller buy-ins i pokerturneringer på siden. 

Generelt har Pokerstars Sports mange gode initiativer til ansvarligt spil. Du kan blandt andet blokere muligheden for at annullere udbetalinger, når du først har anmodet om dem. Hvis du har en tendens til at fortryde udbetalinger, så du kan spille mere end du måske kan tillade dig selv, kan det være en god funktion. Når den funktion er sat til, har du ikke længere mulighed for at annullere afventende udbetalinger. Det er en permanent begrænsning, som ikke kan fortrydes, når du først har sat den til. 

Få hjælp fra ROFUS til en pause fra at spille

Hvis du spiller på online casino eller placerer sportsvæddemål ofte, kender du måske til ROFUS. Det er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). Her er der tale om et glimrende eksempel med hvorfor det er vigtigt at du bekræfter din spillekonto med NemID, når du opretter dig hos fx Unibet. 

Du kan vælge at udelukke dig selv fra at spille online ved at registrere dig i ROFUS. Det foregår med dit NemID, og du udelukker dig selv i en selvvalgt periode på dage, uger, måneder, år eller for evigt. 

Her er det vigtigt at bemærke at udelukkelsen gælder på spillesider med dansk licens og at bordet fanger. Du kan ikke fortryde en udelukkelse. Alt efter hvad der passer bedst til dig, kan du måske starte med en uge eller en måned, og derefter vurdere om du vil holde en længere pause. 

Gamalyze – analysere din risikoprofil

Som noget nyt kan du hos SpilXperten få analyseret din beslutningstagning, når det kommer til gambling. Gamalyze er bygget op som et lille kortspil, som du skal spille igennem. Du skal samle så mange point som muligt ved at trække kort fra forskellige bunker. Baseret på det, bliver din risikoprofil analyseret og du kan igennem denne selvtest finde ud af, hvor meget risiko du er villig til at tage ved online betting og spil. Vi anbefaler alle spillere – nybegyndere og gamle – at tage denne test for at blive klogere på ens spil! Find testen her!

Andre mulige selvudelukkelser

ROFUS er bestemt ikke den eneste tilgængelige selvudelukkelse. Fx har Unibet deres egen selvudelukkelse. Du kan selvudelukke dig fra Unibet i alt fra 24 timer og op til seks måneder. Ligesom med ROFUS er der tale om en beslutning, der ikke kan fortrydes. Ligeledes har du mulighed for at udelukke dig selv fra Unibet for evigt. Det betyder naturligvis at du ikke kan få en konto hos bookmakeren igen.

Du kan også udelukke dig selv med Gamban på Unibet. Det er en anti-gambling software, som du kan downloade til din tablet, computer osv. Det blokerer både spillesider og apps på de enheder, som du bruger til at spille pengespil. Hvis du har lyst, kan du downloade den software hos Unibet. Måske har du ikke brug for det i dag, men det er altid fint at have muligheden. 

Beskyt de mindreårige i huset 

Hvis du har lyst til at spille online casino og placere sportsvæddemål, bør du kunne gøre det uden bekymringer.

Hvis du bekymrer dig for hvorvidt sønnike eller din datter logger på og spiller pengespil, kan du få ro i sindet med Net Nanny. Fx anbefaler Unibet Net Nanny, som kan bidrage til at installere filtre og blokeringer, så de mindreårige i huset ikke satser penge i pengespil på nettet. 

Som udgangspunkt bør det hænde meget sjældent, da alle brugere altid skal bekræfte konti på NemID på spillesider med dansk licens. Men igen er det et tiltag til ansvarligt spil, som kan hjælpe dig med at nyde de online spil stille og roligt. 

Få hjælp fra kundeservice

Som nævnt længere oppe kan du også få support fra kundeservice, der gerne vil hjælpe dig med at spille ansvarligt. Hos de bedste bookmakere har du en lang række support metoder og det er især brugbart at kunne chatte med live chat.  

Store bookmakere som fx Unibet har support 24/7. De har dansk kundeservice klar ved tasterne mellem kl. 09.00 og 23.00, og international support i de resterende timer af døgnet. Det billede gentager sig hos adskillige andre spillesider på nettet. Langt de fleste bookmakere, som du kan læse om her på siden, har live chat alle ugens dage størstedelen af døgnet. 

Modtag hjælp fra StopSpillet

Når du besøger en bookmaker som fx Bet25, vil du også kunne se et link til StopSpillet. Det er Spillemyndighedens hjælpelinje til de personer, som har brug for hjælp med online spil. 

Mens det er fint at kunne kontakte bookmakerne, kan det være at du foretrækker en uafhængig organisation. Her kan du ringe til StopSpillet og tale om din situation. Det er også en hjælpelinje, som du kan kontakte, hvis du har mistanke om en du holder af har problemer med at spille for meget på nettet. Du er aldrig alene. 

Konklusion om ansvarlig betting

Der er altså mange tiltag til at beskytte dig som bruger, når du placerer sportsvæddemål på internettet. Vi anbefaler at du læser sektionen med ansvarligt spil, når du opretter dig hos en bookmaker. Selv hvis du føler at du måske ikke har brug for de ekstra værktøjer lige nu, kan det være godt at have dem i bagtankerne. På den måde ved du altid hvor du kan få hjælp, hvis du skulle få behov for det. 

Ofte stillede spørgsmål om ansvarligt spil

Nedenfor kan du få svar på FAQ om ansvarsfuldt spil. 

Hvad er ansvarligt spil?

Kort fortalt handler det om at spille for underholdningens skyld. Spil for de penge, som du har og undgå at spille for mere end du har råd til. 

Hvor kan jeg læse om ansvarligt spil?

Her på siden får du masser information om ansvarsfuldt spil. Du kan også besøge de nævnte bookmakere og læse deres sektioner/hjemmesider med fokus på spil med omtanke.

Hvorfor går bookmakerne op i ansvarsfuldt spil?

De bedste betting sider ønsker først og fremmest at du har en positiv oplevelse med sportsvæddemål på deres hjemmeside. 

Hvad er ROFUS?

ROFUS er Spillemyndighedens Register for frivilligt udelukkede spillere. 

Hvad er en indbetalingsgrænse?

Det er en grænse for hvor meget du kan indbetale til en bookmaker i løbet af en dag, uge, måned eller lignende.

Hvad er en udbetalingsgrænse?

Det er en grænse for hvor meget du kan udbetale fra bookmaker i løbet af en dag, uge, måned osv.

Hvad er en tabsgrænse?

Det er en grænse for hvor meget du tillader dig selv at tabe på væddemål på en dag, uge, måned eller lignende. 

Hvordan fungerer frivillig udelukkelse?

Du kan udelukke dig selv fra online betting enten via ROFUS eller hos bookmakere som fx Unibet. Husk at det er en endegyldig beslutning. Derfor skal du kraftigt vurdere hvor lang tid du ønsker den frivillige udelukkelse.

Hvem kan jeg kontakte vedrørende ansvarligt spil?

Du kan kontakte supporten direkte via bookmakeren, hvor du vælger at placere dine sportsvæddemål. De hjælper dig hellere end gerne med at få en positiv oplevelse. 

Prøv “Gamalyze”, en selvtest, der analyserer din beslutningstagning i dit spil.