Reklamelink*

Præsidentvalg oddsOdds på Præsidentvalg 2020 i USA

Det amerikanske præsidentvalg i USA afholdes d. 3. november 2020, når Demokraterne og Republikanerne skal dyste om amerikanernes stemmer. Kan kontroversielle Donald Trump blive siddende på det magtfulde embede, eller bliver han vippet af pinden af en udfordrer? Vi giver dig her de bedste odds på præsidentvalget i en samlet oversigt, ligesom du får gennemgang af kandidaternes jagt på embedet som næste præsident.

Odds på præsidentvalg i USA 2020

Odds på USAs næste præsident i 2020

Her får du bookmakernes bedste odds på Præsidentvalget. Oddsene opdateres løbende, og afsnittet bliver løbende udvidet i takt med, at bookmakerne åbner nye markeder for odds på det amerikanske præsidentvalg.

Hvem bliver USAs næste præsident?
Joe Biden: 1,72 - SPIL HER >>*

Donald Trump: 2,30 - SPIL HER >>*

Hillary Clinton: 51,00 - SPIL HER >>*

Kanye West: 51,00 - SPIL HER >>*

Mike Pence: 67,00 - SPIL HER >>*

Michelle Obama: 81,00 - SPIL HER >>*

Andrew Cuomo: 101,00 - SPIL HER >>*

Hvilket parti vinder?
Demokraterne: 1,60 - SPIL HER >>*

Republikanerne: 2,30 - SPIL HER >>*

Uafhængig kandidat: 41,00 - SPIL HER >>*

Hvem bliver demokraternes kandidat?
Joe Biden: 1,01 - SPIL HER >>*

Hillary Clinton: 15,00 - SPIL HER >>*

Michelle Obama: 26,00 - SPIL HER >>*

Andrew Cuomo: 101,00 - SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 13. juli 2020 kl. 11:32. Odds kan ændre sig.

KLIK HER* for at se flere odds på Præsidentvalget i 2020.

Odds på præsidentvalg i USA 2020

Kan Joe Biden vippe den siddende præsident af pinden, eller bliver Trump genvalg odds ved med at være favoritten?

Coronavirus: Bringer pandemien Donald Trump tættere på, eller længere fra, genvalg?

Donald Trump har givet sig selv topkarakter for sin håndtering af den aktuelle Coronavirus-pandemi, men præsidenten møder alligevel en del kritik i flere medier. Mange af disse medier har Donald Trump traditionelt afvist med reference til ”Fake News”, men FOX er ofte gået fri. Selv i FOX er man dog begyndt at stille sig kritiske overfor præsidentens aktuelle lederskab, og det har givet anledning til sjælden mudderkastning dén vej på Twitter. Det kunne tyde på, at Donald Trump pt. mærker presset, og i skrivende stund (24-06-2020) er Joe Biden da også blevet favorit, når man kigger på Trump genvalg odds.

15. april: Trump under pres og Cuomo-kritik
Natten til onsdag d. 15. april (dansk tid) havde Donald Trump for alvor følelserne uden på tøjet i et pressemøde, hvor han nok engang gik til angreb på de fremmødte journalister. Han fik også nævnt, at han - enevældigt - bestemmer, hvornår USA er klar til at åbne - noget som New Yorks guvenør Andrew Cuomo efterfølgende har kaldt forfatningsstridigt.

24. april: Trump foreslår desinficerende indsprøjtning som corona-kur
En ny bølge af polemik er skyllet ind over præsident Donald Trump, efter at denne fredag d. 24. april foreslog folk at indsprøjte desinficering (som eks. blegemiddel) som middel mod coronavirus (noget som lægefaglige har problematiseret og taget kraftigt afstand til i kølvandet på bemærkningen). Siden har Donald Trump forklaret, at han blot var sarkastisk, men der hersker mildest talt delte meninger om, hvorvidt det nu også var tilfældet.

12. maj: Trump fortsætter med at give Kina skylden
Donald Trump har tilsyneladende lagt sig fast på "Blame China"-strategien, når journalister udfordrer hans håndtering af corona-pandemien. Det blev dog særligt genstand for samtale, da Donald Trump valgte at svare "Ask China" til en kinesisk-amerikansk journalist, der tog svaret ganske nært på et pressemøde tirsdag d. 12. maj 2020. Modstandere af Trump var hurtige til at komme på banen med racismeanklager, mens støtterne følte, at journalisten havde haft en provokerende facon - og at Donald Trump gjorde det rette ved at forlade pressemødet i kølvandet på optrinnet. Situationen har ikke umiddelbart påvirket Trump odds, der er tæt på uforandrede over de seneste dage.

25. maj: George Floyd-drab ryster verden
En tragedie indtraf i USA mandag d. 25. maj, da en hvid politibetjent dræbte sorte George Floyd. Sidstnævnte var fuldstændig forsvarsløs i situationen, og da drabet blev fanget på kamera, er racisme-debatten for alvor blusset op i det amerikanske. Det har senest medført en række protester og afbrændinger i Michigan, og Præsident Donald Trumps håndtering af hele forløbet har svækket hans favoritværdighed til genvalg betragteligt.

24. juni: Donald Trump under pres af Bolton-bog
Joe Biden har overhalet Donald Trump i kapløbet om at blive USAs næste præsident. Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har netop udgivet en bog, som Donald Trump forsøge at tilbageholde, hvor præsidenten bliver beskyldt for en meget inkompetent håndtering af udenrigspolitiske anliggender.

Kanye West som præsident: Odds 51,00

Overskriften siger vel det hele? Søndag d. 5. juli annoncerede Kanye West, at han ville stille op til Præsidentvalget i 2020, og selvom det endnu er uklart, om rapperen overhovedet har indgivet de relevante papirer (og således er opstillingsberettiget), har Unibet* været hurtige til at sætte odds på Kanye West som præsident. I skrivende stund (d. 6. juli kl. 06:25) tilbyder Unibet* odds 51,00 på Kanye West som den kommende præsident i USA.

Kan Joe Biden samle de demokratiske vælgere?

Alt tyder på, at Joe Biden bliver Demokraternes kandidat ved Præsidentvalget. Skal han kunne hamle op med Donald Trump, bliver han dog nødt til at få samling på tropperne – han skal have fat i de vælgere, der bakkede Bernie Sanders op. Hvor Joe Biden har ganske stærk tilslutning blandt afroamerikanere og middelklassen, stod Bernie Sanders stærkere hos de mindre bemidlede. Kan Joe Biden få en kvindelig vicepræsident ind, som eksempelvis Amy Klobuchar eller Elizabeth Warren, der begge ligger tættere på Bernie Sanders, er der måske bygget tilstrækkeligt bro til, at Donald Trump kan blive væltet af tronen.

Odds Trump: Donald Trump ikke længere favorit ved det amerikanske præsidentvalg

Rasmussen Reports gennemfører daglige målinger af Donald Trumps omdømme. Her har de seneste tal (senest tjekket d. 23. juni) peget på, at omkring 45 procent af de amerikanske borgere mener, at USA er blevet stærkere, mens Donald Trump har været præsident for landet. 53 procent mener, at USA er blevet svækket under præsidentens ledelse.

Historisk set har der været en klar sammenhæng mellem økonomien i USA og en siddende præsidents chance for at blive genvalgt. Derfor sad Trump oprindeligt i en stærk position, da USA havde en god økonomi og en lav arbejdsløshed, men det er blevet vendt på hovedet under coronapandemien.

Netop arbejdsløshed er et af Trumps fokusområder i forbindelse med hans kampagne for at blive præsident for landet på ny. Arbejdsløsheden lå på det laveste niveau siden 1969, inden corona, og det er gerne noget, som Trump tager æren for. I den anden lejr argumenterer Demokraterne for, at den gode økonomi skyldtes det arbejde, som Barack Obama gennemførte i perioden før, Trump kom til magten.

En anden årsag til Trumps tidlige favoritværdighed var blandt andet, at Wall Street ikke så den stærke demokratiske politiker Bernie Sanders som en hård konkurrent til Trump. Den amerikanske finansielle sektor så Sanders som alt for langt ude på venstrefløjen. Sanders stod stærkt blandt de progressive socialister, som er ude på venstrefløjen (siden har Sanders som bekendt trukket sig, hvorfor Joe Biden med al sandsynlighed bliver Donald Trumps modstander).

Impeachment: Donald Trump frifundet i historisk rigsretssag

Tidligt på året blev Donald Trump frifundet i den historiske rigsretssag. Trump er den tredje præsident i USAs historie, som har været stillet for en rigsret, hvor amerikanske politikere beslutter, hvorvidt en præsident skal afsættes.

Præsident Donald Trump var anklaget for at have misbrugt sit embede ved at afpresse Ukraine til at efterforske demokraten Joe Biden og Hunter Biden, som har været en del af bestyrelsen i et ukrainsk energiselskab ved navn Burisma i perioden mellem 2014 og 2019. Derudover var han også anklaget for at hindre Kongressen i at arbejde.

Efter en rigsretssag på omkring tre uger, stemte 48 for at kende Trump skyldig, men 52 stemte for at frikende Trump for at misbruge sit embede ved at afpresse Ukraine, ved at tilbageholde sikkerheds- og militær bistand. Derudover stemte 53 personer for at frikende Trump for at forhindre Kongressen i sin efterforskning, mens 47 personer stemte for at dømme ham skyldig.

Derfor var Trump langt fra at miste sin status som Præsident for USA, da der skulle to-tredjedele (67) senatorer til at kende ham skyldig. Donald Trumps parti, Republikanerne, sidder på 53 af pladserne, og derfor skulle individer fra hans eget parti gå imod ham, hvis han skulle kendes skyldig.

Den eneste republikaner, som gik imod Donald J. Trump, var Mitt Romney, der valgte at dømme Trump skyldig for magtmisbrug, men han frikendte ham for at forhindre Kongressen i sin efterforskning.

Senatets frifindelse af Præsidenten styrker uden tvivl hans position og hans favoritrolle til at vinde det næste Præsidentvalg. Men der er fortsat udfordringer for Trump, som kan føre til, at han måske på overraskende vis ikke kommer til at vinde på ny.

Modstandere af Trump: Dette er præsidentens udfordringer

Demokraterne er meget uenige om, hvem, der har nemmest ved at slå Trump. Meningsmålingerne har længe peget på, at Joe Biden er den stærkeste kandidat, når det kommer til, hvem, som har højest sandsynlighed for at vinde over Trump.

Mange mener også, at Trump kan være sin egen værste fjende. Det kan godt være, at langt de fleste amerikanere mener, at Trump er det bedste valg på grund af den lave arbejdsløshed og den stærke økonomi, men på den anden side er der stadigvæk mange, som er imod hans håndtering af den (manglende) amerikanske sundhedspleje.

Trump kom for nyligt ud på dybt vand, i forbindelse med sin tale ved State of the Union. Han løj en del, da han talte om den amerikanske sundhedspleje, og det er uden tvivl hans svageste punkt.

Mange personer ser velvære som et centralt element, når det kommer til deres personlige og økonomiske velvære, og derfor kan Trump tabe stemmer, hvis den amerikanske befolkning ønsker at fokusere mere på sundhed end på økonomi.

En undersøgelse af National Opinion Research Center i USA viste for nyligt, at kun 38 procent af den amerikanske befolkning var tilfredse med Trumps indsats for Sundhedsplejen i landet.

Faktisk kan Demokraterne få flest stemmer, men alligevel tabe valget til Republikanerne og Trump. Tilbage ved Præsidentvalget i 2016 fik den demokratiske politiker Hillary Clinton tre millioner flere stemmer end Trump, men hun tabte alligevel valget.

Det politiske system i USA er indrettet således, at der gives flere mandater til valgmandskollegiet små stater for at sikre, at de ikke bliver komplet domineret af de største stater alt efter befolkning. Du kender måske systemet, som også bruges i EU, når det kommer til fordeling af pladser i det Europæiske Parlament.

I 2016 vandt Trump ved at vinde tre nøglestater med mindre end en procent. I Florida, som er den fjerde afgørende svingstat, vandt Trump overlegent. I forbindelse med 2020-valget skal Trump igen regne med at tabe, når det kommer til det samlede antal stemmer, mens han, og det republikanske parti, skal håbe på, at de hiver de afgørende nøglestater hjem.

Her er der tale om Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, hvor Republikanerne led nederlag i 2018. Derfor har Trump-lejren arbejdet hårdt på at vinde stemmer i netop de stater.

Nu er der en rekordlav arbejdsløshed i de tre stater, og en forbedret handelsaftale med Kina har blandt andet fremmest produktionsindustrien i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Det betyder, at Trump og republikanerne potentielt kan flytte mange stemmer. Men: Hvis handlen med Kina falder sammen, kan det også få den modsatte effekt.

Generelt går det altså glimrende for den amerikanske økonomi, men væksten har stadigvæk ikke hjulpet arbejderklassen, og det kan blive en udfordring for Trump, når det kommer til at genvinde valget.

Odds på præsidentvalg i USA 2020

Meningsmålinger: Opdateret stilling samt udvikling i odds

Vi vil frem mod præsidentvalget i november bringe opdaterede meningsmålinger fra New York Times, der samler alle de store analyseinstitutters målinger og kombinerer dem til én stor meningsmåling.

Ud fra målingerne vil vi også skrive odds (bet365*) på hver kandidat, så du kan følge udviklingen.

Måling: Demokraternes kandidat

7. februar 2020
Joe Biden: 27 % (6,00)
Bernie Sanders: 24 % (2,30)
Elizabeth Warren: 14 % (15,00)
Michael Bloomberg: 8 % (4,00)
Peter Buttgieg: 7 % (6,00)
Amy Klobuchar: 5 % (51,00)
Andrew Yang: 4 % (51,00)
Tom Steyer: 2 % (151,00)

24. februar 2020
Bernie Sanders: 28 % (1,66)
Joe Biden: 16 % (9,00)
Michael Bloomberg: 15 % (4,00)
Elizabeth Warren: 13 % (41,00)
Peter Buttgieg: 10 % (9,00)
Amy Klobuchar: 7 % (81,00)
Tom Steyer: 2 % (201,00)
Tulsi Gabbard: <1 % (201,00)

5. marts 2020
Bernie Sanders: 29 % (6,50)
Joe Biden: 17 % (1,12)
Tulsi Gabbard: <1 % (201,00)

16. marts 2020
Joe Biden: 45 % (1,05)
Bernie Sanders: 34 % (21,00)
Tulsi Gabbard: <1 % (201,00)

23. marts 2020
Joe Biden: 52 % (1,04)
Bernie Sanders: 34 % (26,00)

Procentpointene er et udtryk for "National Polling Average".

Opdateres løbende.

Sådan afgøres det amerikanske valg

Synes du, det er lidt svært at finde rundt i det amerikanske valg - og hvordan det hele afgøres? Så har vi strikket en guide sammen, som forklarer det enkelt og nemt.

- Allerede to år før selve valgdagen, skydes valgkampen i gang. Her melder de fleste kandidater deres kandidatur, uden det officelt er startet med kampagner og valgkampe.

- I februar starter de såkaldte primærvalg. Her skal hver stat vælge en demokratisk og republikansk kandidat. Hvert parti har deres egne afstemninger (og til tider regler). Hver start har X antal delegerede (afhænger af statens størrelse), som kandidaterne kan vinde. I nogle stater er det "winner takes it all", mens andre stater fordeler de delegerede efter antal procent af stemmerne.

- Efter de første primærvalg falder flere kandidater ofte fra pga. dårlige resultater og det faktum, at valgkampen er ekstremt dyr.

- Første tirsdag i marts kaldes "Super Tuesday". Her stemmer rigtig mange stater nemlig ved primærvalgene, hvilket gør dagen ekstremt vigtigt for alle tilbageværende kandidater.

- Den kandidat, som samler flest delegerede, nomineres ved partiernes konvent i juni og juli. Her "endorser" den tabende kandidat som oftest også den vindende og samler på den måde partiet mest muligt bag præsidentkandidaten.

- Efterfølgende startes den reelle valgkamp til præsidentembedet, når én republikaner og én demokrat er head-to-head frem til valgdagen i november.

- Valgkampen løber fra august og frem til valget i november, hvor de fleste kneb, smædekampagner, vælgermøder, TV-annoncer, sociale medier og meget mere tages i brug.

- På valgdagen stemmer befolkningen i hver start.

- Kandidaten, der får flest stemmer i en stat, får alle såkaldte valgmænd. Taber man med 0,1 %, får man altså INGEN valgmænd. Hver stat har tildelt valgmænd efter størrelse. Californien har eksempelvis flest med 55, mens Montana og Alaska kun har tre hver.

- Kandidaten, der har opnået flest af de 538 valgmænd, bliver USAs næste præsident. Der skal 270 af slagsen til for at vinde.

Gode links og genveje til USAs valg af præsident

Nærmest alle medier i hele verden dækker det amerikanske præsidentvalg intenst, og det er naturligvis også tilfældet herhjemme i Danmark. Hvis du tænker på at oddse på det amerikanske præsidentvalg, bør du dog holde øje med én bestemt side, som samler alle meningsmåler fra USA, ligesom du kan følge svingstater og meget mere. Denne er meget nyttig, så du kan vælge det bedste præsidentvalg odds eller følge vores anbefalinger.

Siden hedder RealClearPolitics.com.

Andre gode links til dækning af valget
- USAtoday.com

- New York Times

Præsidentvalg 2020 odds: Hvem bliver Donald Trumps modstander i 2020?

Hvem bliver Demokraternes kandidat til præsidentvalget i USA? Joe Biden har lagt sig solidt i førersædet efter indledende jævnbyrdighed mellem ham og Bernie Sanders, og det vil være en overraskelse af de større, hvis den tidligere vicepræsident bliver overhalet nu (pr. 9/4), hvor både Bernie Sanders, Michael Bloomberg og Peter Buttigieg er ude af racet.

Bernie Sanders
Bernie Sanders er blevet overhalet af Joe Biden som demokraternes mest oplagte præsidentkandidat. Bundrutinerede Bernie er feltets ældste kandidat, og det giver sig selv, at han har prøvet lidt af hvert i løbet af sine 78 år. Sanders har en solid følgerskare, men er han for ”rød” for det brede USA?

Opdatering 9/4: Sanders er ikke længere aktuel i kapløbet.

Joe Biden
En anden bundrutineret herre, 77-årige Joe Biden, stormer frem i meningsmålingerne for tiden. Biden varetog funktionen som Barack Obamas vicepræsident fra 2009 til 2017, og forud herfor var han i senatet fra 1973 til 2009. Du ved, hvad du får med Joe Biden, og måske det netop er, hvad amerikanerne ønsker oven på en turbulent Trump-tid?

Michael Bloomberg
77-årige Michael Bloomberg, der varetog posten som New Yorks borgmester i 11 år fra 2002 til 2013, er også et centralt navn på den demokratiske liste over topkandidater. Michael Bloomberg har desuden en baggrund som meget succesfuld forretningsmand, og han befinder sig pt. i Top20 over verdens rigeste personer på Forbes liste.

Opdatering 4/3: Bloomberg er ikke længere aktuel i kapløbet.

Peter Buttigieg
… og så blev det ungt. Med sine blot 38 år har Peter Buttigieg levet mindre end halvt så længe som de øvrige demokratiske spidskandidater, men hvad Buttigieg ikke har i rutine, det har han i ungdommeligt gåpåmod. Peter Buttigieg er krigsveteran og offentligt homoseksuel. Peter Buttigieg har det meste af sin politiske karriere foran sig, og måske USA i virkeligheden bare er klar til noget nyt?

Opdatering 1/3: Buttigieg er ikke længere aktuel i kapløbet.

Odds på præsidentvalg i USA 2020

Spil på amerikansk politik

Reklame.

bet365
nordicbet
unibet
betfair
bwin
leovegas
betfair spillebørs
comeon
888sport
mrgreen
bethard
tipwin
onsidebetting